24. december - Juleaften
Efter en rolig nats søvn, vågner Mille til lyden af sin grædende fætter, og hendes moster, som kommer ind på Milles værelse, og spørger hende om det er ok, hvis hun lige låner puslebordet, da de endnu ikke har fået samlet puslebordet, som er blevet bestilt til hende gamle værelse, og da Mille ikke kan sige nej til sin lille fætter, stiger hun selv ud af sengen, for at være med til at skifte hans ble, uden at tage hensyn til sin egen, eller lægge mærke til, at hun nu har haft endnu en, af de efterhånden sjældne tørre nætter, det er først da hun står vedsiden af puslebordet, at hun mærker hvordan bleen plusligt bliver varm og større imellem hendes ben, “Nå men så gik den da ikke til spilde” tænker Mille, imens hendes moster er dybt optaget af hendes nyfødte søn, og stadig lige skal mestre teknikerne bag et hurtigt og effektivt bleskift, “Hvad med dig, skal jeg ikke også skifte din ble, nu hvor jeg er i gang?” spørger hun Mille, “Joo, men hvordan med den lille?” spørger Mille “Ja du kan vel godt kravle op på bordet selv, og så holde fast i ham, imens jeg klarer din ble?” spørger Milles moster, “Nå jo, hehe, det tænkte jeg ikke på” svarer Mille inden hun kravler op og lægger sig til rette.
Efter et veloverstået dobbeltbleskift, siger Mette ovre fra døren, “Hvis bare jeg havde et kamera nu?” idet hun kigger hen på sin søster, datter og nevø, “Er i klar til noget morgenmad?” spørger hun trioen, selvom hun endnu kun kan får svar fra 2 af dem, “Jaa, nu er det jo jul” siger en glad og energisk Mille, og går forrest, for nærmest at vise vej ind til spisebordet, hvor Milles far allerede sidder klar med morgenkaffen, sammen med Milles onkel, “Godmorgen smukke, har du sovet godt?” spørger Milles far, idet hun sætter sig overfor ham ved spisebordet, “ja tak, dejligt” svarer Mille, “Hvad med jer?” spørger Mille og får lignende svar fra dem alle, og imens hun spiser af sine morgenboller, kigger hun over på juletræet, og ser alle de mange gaver, som nu er blevet lagt under træet, og som ikke var der, da hun gik i seng for at sove.
“Skal du have bleen af inden vi skal i kirke?” spørger Mette, Mille om, “Nej jeg tror godt jeg vil beholde den på, jeg tage bare min skidragt på, så er der ikke nogen der opdager den, og så er jeg ikke sikker på at jeg ikke får et uheld igen, præcis som Laila foreslog, og hvis det blive for varmt, tager jeg bare jakkedelen af, for ellers tror jeg bare det bliver for koldt, hvis jeg tager en kjole på” svarer en selvsikker Mille, “God idé smukke” siger Milles far, inden han tager endnu en tår af sin kaffe. “Nogen der skal have mere the?” spørger Mette, “Ja tak” siger Mille, hvorefter hun rækker sin kop hen imod sin mor. “Skal Anton og Gitte også i kirke?” spørger Mille, i håb om at hendes forældre kender svaret, “Ja det tror jeg vistnok de skal, men du kan jo gå over til dem og spørge” svarer hendes mor, “Okay, det er bare fordi jeg så måske kan tage med dem, så jeg ikke får det for varmt i bilen med skidragten på, og bedre plads i bilen til onkel, moster og den lille” siger Mille, “Hvor er du bare sød og eftertænksom” siger Milles moster, “Men jeg tror nu at vi bliver hjemme med den lille, hvor der er lidt ro”
Efter at have talt kirkesituationen igennem, er det blevet tid til at tage af sted, og fordi de ikke har en bænk som Mille kan sidde på, skal hun stadig have lidt hjælp med at få skidragten på, da hun ikke har lyst til at sætte sig ned på gulvet, hvor der er koldt og kan være beskidt, hvis de eksempelvis har sne under støvlerne og kommer udefra. Så snart Mille har fået skidragten på, mærker hun en tryghed som hun ikke har tænkt på længe, i Norge var skidragten bare et stykke varmt overtøj, men efterhånden som hun har den på, føles den bare mere og mere rigtig, ligesom at have sin dyne med sig og blive krammet hele dagen, og præcis som Maya sagde, så er den mest praktisk når man så også har ble på, fordi man så ikke skal kæmpe sig ud af den, hver gang man skal på toilettet, og så er man jo også klar til at lege i sneen.
Inden Mille får set sig om, får hun med at lille klap bagi, besked på at hoppe ud i bilen, så de ikke kommer for sent afsted, fra vinduet har de allerede set Gitte og Anton tage af sted, så nu er der kun bilen som mulighed for Mille, hvis hun skal nå at komme med i kirken, som er en tradition hun ikke vil undvære, det er nemlig definitionen på hygge for Mille, at komme ud i den friske luft, være sammen med sine forældre, og andre glade mennesker, og så komme hjem til afslapning og 100% julehygge, spise juleguf hele dagen, se Disneys Julesjov og afslutningen på julekalenderne, for efterhånden er der mere end en at følge med i.
Imens bilen kører, kigger Mille endnu en gang ud af vinduet, for at nyde synet af det smukke snelandskab, op netop i dag, skulle der hen over eftermiddagen og aften igen komme snestorm, så det er på den ene side noget Mille ikke ser frem til, på grund af branden der opstod, men på den anden siden, noget hun altid har elsket synet af, altså at se alt dækket til med at tykt lag af sne. Dog er det ikke så fedt når man sner inde og skal til bageren efter mad, der kan det godt være en lang vej, at skulle grave sig vej ud, og så nærmest svømme eller kravle hele vejen til bageren, og netop derfor at Mille glad for at de selv bager deres brød og boller.
Turen hen til kirken, forløber stille og roligt, med solskin og den klareste himmel, og i kirken mødes Mille sammen med Maya og Anton, som har reserveret nogle pladser til Mille og hendes forældre, og efterhånden som julesalmerne bliver sjunget, så kan Mille endeligt mærke at det er blevet jul, nu er det kun julemaden og gaverne Mille tænker på, ud over alt det andet, som hører traditionerne til. Juleprædikenen i år, var mere interessant end de andre, fordi præsten begyndte at snakke om lommepenge og slik, men det var så også næsten det hele Mille kunne huske efterfølgende..
Da de igen kommer hjem, viser det sig at Mette og Gitte har aftalt, at de skal holde jul sammen, altså hjemme hos Mette, Mille og deres familie, at de skulle holde jul sammen, vidste Mille godt, men hos hvem vidste hun ikke, men det giver jo god mening, nu hvor der er ekstra plads og de også skal holde jul sammen med Milles moster og onkel, hvad Mille dog ikke ved, er at hendes mor også har inviteret Maya, så det store træ rigtigt kan få sin ret, og de kan nå hele vejen rundt om træet (og sofabordet), og se på hinanden noget af tiden, imens de synger “Højt for træets grønne top” og flere andre sange, indtil de alle er bliver tørstige, og klar til at sætte sig ved spisebordet, og spise en masse dejlig julemad, når altså julemaden er klar til at blive spist.
Gitte og Antons julegaver ligger allerede under træet, for dem har onkel nemt hentet ude fra skuret, imens de alle sammen var i kirken, så da Mille kommer indenfor og sætter sig i stuen, bliver hun overrasket over, at de mange gaver der lå under træet i morges, nu ser ud som om gaverne har fået børn, da der nu også ligger en masse små pakker, inde imellem de lidt større gaver.
Med alle de mange julegæster, er der ved at være trængsel i sofaen, men så er det jo godt, at det ikke er alle, der har behov for at kunne se julekalenderen, og imens de 3 af børnene ser julekalender sammen med nogle af de voksne, sidder Milles moster og ammer den lille nyfødte dreng, imens hun snakker med Mette og Gitte, som går lidt frem og tilbage, da julemaden endeligt er ved at være færdig, og kan mætte i alt 10 sultne personer, hvoraf den yngste dreng, har fået lov til at tyvstarte, inden han igen skal til at sove.
Når gaverne skal åbnes, er det Milles onkel, der står for at udvælge hvilke gaver der skal gives og åbnes, så det ikke er den samme der sidder og åbner gaver hele tiden, Anton og Maya får begge en del tøj i de første gaver de åbner, og Mille får et par nye sko blandt de første gaver hun åbner, og da de endeligt er kommet godt i gang, bliver det foreslået at den største gave, altså den som ikke kunne være under træet bliver åbnet, “Hvilken gave?” spørger Mille, “Den der står inde på dit værelse” svarer Milles onkel, med et indforstået grin, straks må de 3 børn (og voksne) ind på værelset for at se, hvad der mon gemmer sig inde bag indpakningen, “gaven er næsten på størrelse med mig selv”, tænker Mille, indtil hun ser at der på toppen af gaven med store bogstaver står “TIL MILLE”, og efterhånden som hun får bundet gavebåndet op, indser hun at der nok ville være plads til både sig selv OG Maya inde i kassen, som hun endeligt har fået løftet låget af til, og inde i kassen, finder hun en stor sækkestol ligesom den Maya har, og i den perfekte farve til hendes værelse. Så snart sækkestolen er blevet pakket ud, slæber Mille den med ind i stuen, så Mille og Maya har noget blødt at sidde på, imens de pakker de resterende gaver op.
Da de når til nogle af de små gaver, er det Milles moster og onkel der skiftes til at pakke dem op, da det er gaver til den nyfødte dreng, så der er baby sutter, babyflasker og en hel masse babytøj, og da Milles onkel finder 3 gaver, der er sat sammen, finder han ud af at det er 3 gaver, der skal åbnes af Anton, Mille og Maya samtidigt, og imens de voksne nysgerrigt, følger med i oppakningen af de 3 små gaver, går der ikke længe, inden de 3 børn sidder med en større børnesut i hver deres hånd, “Hvorfor har vi fået sutter?” spørger Mille, inden Maya siger “Det tror jeg godt jeg ved hvorfor..” og Mayas mor forklarer “Ja, da Maya var mindre snakkede hun altid i søvne, hvis hun ikke havde fået sin sut, og da Maya er vokset fra hendes gamle sut, og jeg i Norge hørte jer alle 3 snakke i søvne, syntes jeg ikke i skulle snydes, for en rolig nats søvn, så jeg købte en sut til jer vær, som i kan prøve, hvis nu i kan få en bedre søvn af det.” siger Mayas mor, “Ja, det er altså rigtigt nok” siger Maya imens hun kigger på Mille og Anton, og ligesom for at vise dem vejen, tager Maya hendes sut i munden, hvorefter de andre prøvende følger trop, “Nej, hvor ser i bare søde ud” siger Gitte, inden Mette får taget et billede, netop som de 3 børn kigger ind i kameraet. “Mmoaar” udbryder Mille.
“Gitte har da ret, i ser altså søde ud, så behold du bare sutten i munden, indtil du har noget pænt at sige, som f.eks. Tak?” svarer Mette, imens hun smiler hendes mor smil til Mille, som for at sige at det bare er for sjov, og at hun godt på tage sutten ud, hvis hun ikke kan lide den. Mille ved dog ikke hvad hun har lyst til, og ender med at beholde sutten i munden, ligesom Anton og Maya, og imens de har siddet og pakket de sidste gaver op, har sutten fået en helt ny betydning for Mille, som helt havde glemt hvor afslappende det er og hygge sig med en sut i munden, og efterhånden som alle gaverne er blevet pakket op, og de alle sammen sidder og ser en sen julefilm, begynder de 3 børn så småt at falde i søvn, det ender derfor med at Milles far kører Anton, Gitte, Maya og hendes mor hjem, og tager de gaver med som kan være i bilen, resten må blive hentet eller leveret, på et senere tidspunkt. Mille er så lykkelig og træt, at hun slet ikke lægger mærke til, at hendes ble bliver skiftet, inden hun bliver lagt ind i hendes seng, hun når kun lige at registrere at hun får sutten tilbage i munden, inden hendes tøj bliver skiftet ud med nattøjet, og hun begiver sig til at drømme, om de mange gaver hun har fået, og især billedet hun fik af hendes kommende lillesøster, giver hende nogle dejlige drømme, ligesom da hun fik lov til at holde sin lille nevø for første gang. Til alt held udeblev snestormen, indtil Milles far igen var sikkert hjemme, og sådan endte Mille med at få præcis den jul hun havde ønsket sig, sammen med sin familie og venner.
Læs også Milles Nytår