Den historie om sundhedsplejersken håber jeg da dukker op! 
Tak for endnu et godt afsnit <3
2 Synes om
Selv tak! Og det med sundhedsplejersken er en reference tilbage til 2. indlæg, hvor Anna fortæller om den gang hun fik afføringsmiddel som behandling for sine uheld. Men det kan da godt være, der kommer en anledning til at fortælle mere om det 
2 Synes om
Jeg håber virkelig at der kommer mere af den gode historie 
Jeg elsker den 
1 Synes om
Så fik jeg også læst det sidste. Og jeg stemmer i - super godt skrevet!
1 Synes om
9. indlæg: ”trusser” på lager
Tirsdag d. 24. marts 2020
Kære dagbog
I går var en rigtig god start på den nye uge i børnehaven, syntes jeg. Særligt Sarahs og Lærkes ”velkomst” af mig om morgenen har virkeligt gjort indtryk på mig og løftet mit humør.
Og jeg er også rigtig glad for, at jeg kunne være der for Ida og hjælpe hende i en… ja lorte-situation 
Og ikke mindst må jeg jo nok også indrømme at jeg er glad for den anerkendelse fra Line som ”stor pige”, som jeg fik efter at have hjulpet Ida…
Det er nok lidt fjollet at det ikke at blive anset for et børnehavebarn skulle være en bedrift for en 14-årig, men efter tisse-bukser på legepladsen, og en tur på puslebordet med numsen i vejret, er det rart at vide at Line trods alt ikke ser mig som en 4-årig…
Men ja… i går var en god dag, og i dag har faktisk også være fin nok selvom der var et par pinlige episoder i børnehaven i dag….
Den første fandt sted allerede ved morgensamlingen hvor vi som sædvanlig sad i rundkreds. Som altid fortalte Line om dages program og gav forskellige kollektive beskeder, og her til morgen havde Line valgt at fortælle om, at hvis man skulle på toilet mens vi var ude på legepladsen, så må man altså godt bare rende ind og bruge toiletterne. Man måtte gerne sige det til Line først eller spørge om hjælp, men hvis man havde travlt, kunne man bare løbe ind…
Og under denne besked var alle andres øjne i rundkredsen rettede mod mig… Hende der ikke havde kunne finde ud af at gå ind på toilettet i fredags måtte jo åbenlyst være grunden til at denne besked skulle gives 
…
I virkeligheden tror jeg slet ikke det handlede om mig. Jeg er ret sikker på at Line gav beskeden på grund af Idas uheld i går… Men det er der åbenbart ikke nogen af de andre som kender til…
…Måske er det faktisk bedre med en beskidt ble end våde bukser? Det er tilsyneladende mere diskret på legepladsen… Men der er selvfølgelig også hele skifte og rengørings-situationen, som ikke ligefrem bliver mere diskret når der er ”nr. 2” involveret… 
Der er vist ingen grund til at være misundelige på Ida… Jeg arbejder i hvert fald med en klar ambition om at holde mig til våde bleer 
… Og hvorfor, så ikke en ambition om tørre bleer hvis der nu skal sættes målsætninger for mit blebrug, spørger du måske kære dagbog? Tja… man skal jo også være realistisk 
(ikke for at tage forskud på dagens anden pinlige episode…)
I hvert fald blev morgensamlingen en påmindelse til alle om mit uheld i fredags… Line kiggede da også lidt undskyldende på mig, da vi brød op fra rundkredsen, men jeg forsøgte bare at trække på skulderne…
Ja selvfølgelig er det lidt pinligt at blive minde om, men jeg ved jo nu at det ikke betyder noget for Sarah og Lærke og Line selv. Og jeg tror også ærligt at de andre børn er ret ligeglade, så det gik mig faktisk ikke rigtigt på udover lige i øjeblikket.
Dagen fortsatte i hvert fald ufortrøden og uden sure miner fra mig eller andre.
… Eller det vil sige Alexander blev faktisk ret sur over at tabe i ludo til sin lillebror Victor, men ellers morede vi også alle sammen rigtigt godt, da Line havde arrangeret at formiddagen skulle stå på brætspil i fællesskab.
Faktisk morede jeg mig nok lidt for godt… Og det bringer os til dagens anden lidt pinlige episode…
Godt inde i spilseancen under vores andet spil ”Frugthaven” havde jeg fuldt overblik over de saftige æbler, som ræven forsøger at stjæle i spillet, men tilsyneladende totalt mistet overblikket over min blære…
Min drillebærer fik dog tydeligt gjort opmærksom på sig selv ved at trække sig sammen og slippe en større tår løs… Jeg sprang op fra bordet og knep sammen det bedste jeg har lært (og jeg har faktisk fået undervisning i at knibe… endnu en sjov dag på børneinkontinensklinikken) inde jeg løb af sted mod toilettet.
Det lykkes mig rent faktisk at tisse på toilettet. Men… det ”lykkes” mig også at tisse en god del i buksebleen må jeg erkende
Siddende på det lille toilet i puslerummet forsøgte jeg at gøre status på omfanget af ”ulykken”. Min efterhånden vante kombination af strømpebukser, nederdel og buskeble lå alle nede om mine ankler i lidt af et rod som resultat af at være blevet trukket ned i én –noget forhastet – bevægelse under mit lettere desperate kapløb om at få placeret mest muligt af mit blæreindhold i kummen fremfor trusserne…
Efter at have fået redt tøj og trusser fra hinanden kunne jeg konstatere, at det ikke kun var den første tår, der var havnet i bleen… Jeg må have tisset en del under løbeturen… Uden at foretage den præcis måling vil jeg skyde på at cirka 50/50 er havnet i bleen og i toilettet. Det er jo ikke ligefrem succes set ud fra et teenagepige-perspektiv, men vurderet ud fra min nye status som børnehavebarn er det måske ikke så skidt endda?
I hvert fald var det klart en succes set i forhold til uheldet i fredags. Ingen våde bukser, ingen tårer og ind til videre ikke nogen som jeg ikke kunne klare selv.
Jeg stod dog tilbage med et lille problem… Selvom buksebleen langt fra var gennemblødt var det helt sikkert på sin plads at skifte til en tør… Men mine ekstra bleer befandt sig i min taske, der hænger ude på gangen.
Der var ikke mange meter fra døren af puslerummet til hvor min taske hang, men hvis jeg ikke skulle forlade puslerummet i bar numse (og det skal jeg IKKE!), så jeg ikke anden udvej ind at trække den våde bukseble og resten af mit tøj op igen.
Da jeg lidt betuttet kigge ud af døren fik jeg med samme øjenkontakt med Line der stod ude på gangen. Hun må åbenbart være gået ud efter mig… Min ikke helt diskrete exit fra brætspillene havde nok givet anledning til at tro, der kunne være problemer på færde…
Line spurgte helt roligt om jeg havde brug for hjælp, og jeg fik fremstammet noget i retningen af at jeg manglede noget at skifte til.
Line nikkede forstående og sagde hun ville finde det til mig, og jeg kunne bare vente på toilettet.
Line var hurtigt tilbage ved mig i puslerummet med ikke bare én med tre af mine Drynites i hænderne. Hun spurgte, da døren var lukket bag hende, om jeg ikke havde nået det?
Jeg rødmede og fik svaret at jeg nåede det lidt, men ikke helt (som om at nå ”lidt” på toilettet skulle være en ting?…). Men Line svarede meget sødt, bare at det var godt. Line fortsatte bare med at fortælle, at hun tænkte, at vi kunne lægge mine ekstra ”bukser” (som åbenbart er Lines foretrukne dækord for mine buksebleer) herude, så jeg bare selv kunne skifte hvis det var.
Det fik mig til straks at kigge panisk over på hylden med Idas og Victors kasser med bleer. Min bekymringshjerne havde med det samme konkluderet, at jeg ville få min egen ”ble-kasse” med navn til fri udstilling for alle.
Egentligt er der jo allerede en del i børnehaven som ved at jeg bruger bukseble. Sarah og Lærke ved det. Line ved det selvfølgelig, og i går viste jeg det jo også helt uopfordret til Ida… Men jeg har absolut ikke lyst til, at det skal blive fremvist helt åben på den måde kan jeg mærke.
Det er vel også naturligt nok? Line var i hvert fald også helt med på min bekymring uden jeg behøvede at sige noget. Hun viste mig med det samme et lukket skab under puslebordet, hvor hun havde tænkt mine ”bukser” kunne ligge, så der ikke var andre der kunne se dem.
Det fik straks slukket alle mine bekymringer, og jeg måtte give Line ret i at det var en god idé. Det ville jo netop være en perfekt løsning på det problem jeg lige havde stået i.
Det at jeg får mit eget lager af mine ”trusser” i puslerummet bliver selvfølgelig lidt en pinlig indrømmelse af, at behovet for at skifte dem skulle være noget som opstår ofte… Men det generer mig egentligt ikke… Tror jeg har fundet mig til rette i at så længe jeg er i børnehaven er, så er jeg på team-”buksebleer-for-en-sikkerheds-skyld”. Og det betyder, at jeg kommer til at have uheld, og så kan man lige så godt gøre det nemmeste muligt at håndtere dem.
Jeg har tænkt lidt over det, og jeg tror ikke så meget, det er det, at tisse i bukserne som kan gøre mig ked af det. Det er mere det med at med at skuffe mig selv, og føle at jeg skuffer andre…
Når det sker, når jeg ikke har forventet det og ikke er forberedt på det, så bliver jeg ked af det… Og selvfølgelig er det heller ikke rart, at andre kan se det…
Og der hjælper bleen faktisk på begge dele. Jeg er på ingen måde generet af at vågne med våd natble… Fordi at jeg ved det sker, og mig og mor har taget vores forholdsregler i forhold til det. Og lidt på samme måde når jeg har buksebleen på i børnehaven, så er det jo netop fordi forventningen er, at der kan ske et uheld, og derfor gør det heller ikke rigtigt noget når der sker et uheld…
Jeg ved ikke om det giver mening for dig kære dagbog? Men jeg tror det giver mening for mig.
Det korte og det lange er i hvert fald, at jeg har det OK på trods af mit uheld.
Men anyway. Line viste mig også hylden med vådservietter og forskellige creme ”hvis der var brug for det”, og efterlod mig med den ene af mine ekstra ”trusser” og de to andre lagt i mit ”hemmelige lager”. Og jeg fik hurtigt skiftet.
Da jeg kom tilbage på stuen, var de andre i gang med at pakke spillene væk. Sarah og Lærke kiggede lidt bekymret på mig, og Louise, der også stod sammen med de to, spurgte om jeg var okay. Jeg tror jeg rødmede lidt, men forsøgte at smile og sige at alt var i orden.
Lidt senere på dagen da Lærke og Louise var optaget betroede jeg mig faktisk til Sarah og fortalte at jeg ikke helt var nået på toilettet, men at det var OK nu når jeg havde bukseble på. Sarah var virkelig sød omkring det, og sagde at hun syntes det er sejt jeg kan klare at have et uheld på den måde.
Det er virkelig dejligt at have en veninde jeg kan snakke med om sådan noget! 
Jeg ville aldrig tale med pigerne i min klasse om den slags…
Men ellers er det vist ikke mere at berette for i dag.
Mor og Line talte som altid sammen, da jeg blev hentet. Som sædvanlig lyttede jeg ikke efter, men mor fortalte på vej hjem i bilen, at hun syntes det var god idé vi havde fundet en plads til mine ”trusser” på børnehavens badeværelse, og at hun ville sørge for at tage nogle flere med til mig i morgen… Lidt pinligt, men også betryggende (og det er jo mit liv i en nøddeskal…)
Og med det er vi vist nået til dagens potteskema:
I dag er vist første gang, at der er to par ”trusser” i spil i dag-tiden. Og jeg har altså kun sat to ”dråber” ud for det våde par, fordi jeg jo nåede at tisse noget af det på toilettet!
Og dagens opsummering:
- Alexander tabte i Ludo
- Brætspil er (lidt for) sjovt
- Jeg tissede (lidt) i bukserne i dag… Og det er OK.
- Våde bleer er meget bedre end våde bukser
- Jeg har nu mit eget lager af bleer i børnehavens puslerum
12 Synes om
Som altid en fornøjelse at læse dine historier.
1 Synes om
Håber snart der kommer mere
Så er der langt om længe nyt fra Annas dagbog 
10. Indlæg: Skolepiger igen?
Onsdag d. 25. marts 2020
Kære dagbog
Det første jeg vil fortælle, er faktisk ikke fra i dag, men fra i går aftes. Under vores putte-ritual… du ved… når mor giver mig natble på… Eller skifter mig til natbleen hedder det vel egentligt, når jeg har en bukseble på inden? (en tør bukseble at du ved det!)…
Men anyway… da mor transitionerede mig fra en type tis-absorberende-engangsundertøj til en anden (min dansklærer Hanne ville være stolt!) delte hun også en nyhed med mig. Mor fortale, at hun var blevet ringet op af Line lidt tidligere på aftenen. Jeg havde siddet oppe på mit værelse og skrevet i dig kære dagbog og spillet lidt Sims, så havde ikke bemærket noget. Men Line havde åbenbart snakket med skolerne, hvor Sarah, Lærke og jeg gik, og havde fået noget forskelligt skolearbejde, som vi kunne lave nogle timer om dagen i børnehaven, så vi ikke kom bagud i forhold til vores klassekammerater, der jo fik noget online-undervisning, og også lavede forskellige opgaver.
Så fra i morgen (det vil sige i dag) ville der altså være lektier at lave i børnehaven.
Da mor var færdig med bleskiftet, havde puttet mig under dynen og kysset mig godnat funderende jeg lidt over nyheden inden jeg faldt i søvn. Egentligt syntes jeg jo det har været ret sjovt ”bare” at lege hele dagen i børnehaven, men jeg kan faktisk normalt også godt lide at lave skolearbejde… Så det er nok en god ting at holde min stor-pige-hjerne lidt i gang også, selvom jeg hygger mig som børnehavebarn.
Da jeg blev afleveret i børnehaven i morges, havde mor udover min taske også en stofpose med. Man kunne ikke se noget af hvad posen indeholdte udefra og mor havde ikke sagt noget om det, men jeg havde godt konstateret inden vi kørte hjemmefra, at pose indeholdte en hel pakke af mine DryNites buksebleer …
Fremme i børnehaven overlevede mor posen til Line med ordene: ”her er lidt ekstra til lageret”.
Line smilede forstående og tog imod posen, imens jeg rødmede til op over begge ører… Jeg skyndte mig at give mor en farvelkrammer, så jeg kunne komme væk fra dem og situationen…
Efter morgensamlingen satte Line os i gang med skolearbejdet. Hun havde indrettet tegnehjørnet til ”skolehjørne”, hvor vi kunne sidde nogenlunde uforstyrret. Line forklarede, at der var skolearbejde frem til frokost, og derefter var der fri leg. Det passede også med at det var vores tur på legepladsen efter frokost i dag.
Louise, vores lille ”stor-pige-praktikant”, var meget interesseret i at følge med og det endte med at Line fandt nogle forskellige opgaveark som børnehaven havde til at lære om bogstaver og tal, så hun også kunne være med i skolearbejdet. Line forklarede lidt om de forskellige opgaver, som hun havde fået til hver af os – i dag var det dansk og matematik – og sagde at hun selvfølgelig gerne ville hjælpe, men at hun også håbede vi kunne hjælpe hinanden. Line forklarede, at hun jo ikke var skolelærer (og jeg kunne se hun skævede lidt usikkert til mine opgaveark med brøkregning), og at hun jo også skulle se efter de andre børn, så vi måtte gerne bruge god tid på at hjælpes ad.
Både Sarah og mig havde rimeligt nemt ved vores opgaver. Vi er vist begge to lidt nogen nørder
Lærke bøvlede noget med matematikken og var ved at blive lidt frustreret over det, men med lidt hjælp fra Sarah og mig klarede hun sig alligevel fint igennem det. Og til gengæld var Lærke rigtig god til tålmodigt at hjælpe Louise med at få alle bogstaverne til at vende rigtigt.
Alt i alt syntes jeg det var fint, at lave noget skolearbejde igen efter min ”børnehave-ferie” på snart 1½ uge. Og vi havde det faktisk rigtigt sjovt samme i vores ”store-skolepige-gruppe”, så tiden indtil frokost gik ret hurtigt.
Faktisk gik tiden så hurtigt, at jeg slet ikke havde tænkt over det, da Line på et tidspunkt – cirka halvvejs igennem vores ”skoledag” – kom og mindede som om at holde et ”frikvarter”… Det var ret heldigt at hun gjorde det, for jeg havde slet ikke lagt mærke til, at jeg faktisk skulle tisse ret meget …
Men Lines påmindelsen kom heldigvis i tide, og jeg nåede på toilettet uden problemer eller panik… Så ingen uheld hos den her skolepige 
… endnu…
For jeg kan ikke rigtigt prale af en hel dag uden uheld, kære dagbog…
Efter frokost var vi som sagt uden på legepladsen. Som efterhånden sædvanligt startede vi med en af Lærkes træningspas på klatrevæggen. Dagens skolearbejde havde åbenbart give Lærke ekstra meget energi, som vi nu i fællesskab var indlagt til at brande af.
Så hen mod slutningen af vores tid på legepladsen skiftede vi til gyngerne for at slappe lidt af.
Det var her, mens jeg stod og skubbede Louise på gyngen, at det gik galt…
Pludseligt, lige efter et skub, kunne jeg mærke at der skød en varm stråle ud i mine ”trusser”. Helt instinktivt kneb jeg sammen for at få min blære under kontrol igen, og spændte samme i hele kroppe – klar til at sætte i løb mod indgangen og toilettet.
… Men alligevel blev jeg ståede helt ubevægelig hvor jeg stod ved gyngestativet nu med blikket rettet mod indgangen.
Efter et splitsekunds øjemåling af afstanden til indgangen og sammenligning med presset i min blære kom jeg frem til at det simpelthen ikke kunne betale sig. Jeg gad ikke at spurte tværs over hele legepladsen, og tiltrække mig alles opmærksomhed, for sandsynligvis alligevel at ende med at stå foran toilettet med våd ble og stort set tom blære… Det var simpelthen ikke det værd…
Så i stedet gav jeg bare slip og stod og tissede færdigt i min ble mens jeg fortsatte med at skubbe Louise som om intet var sket
Da jeg havde tisset færdigt, kunne jeg mærke at buksebleen nu var helt varm og fyldte en del mere mellem mine ben. Men DryNite’en havde uden problemer suget hele mit uheld til sig, og godt skjult under min signatur-kombination af nederdel og strømpebukser, forblev dages tisseuheld på legepladsen helt privat… i stærk kontrast til i fredags, hvor alle kunne se hvad der var sket…
I stedet for våde bukser og panik stod jeg nu med en lun bukseble og ja… faktisk en rar følelse, hvis jeg skal være ærlig? Lettet og veltilpas tror jeg bedst det kan beskrives som…
Jeg kan godt høre (eller hedder det ”se”, når det er på skrift?) at det lyder lidt mærkeligt… Men helt ærligt så gjorde uheldet mig ikke ked af det. Jeg bare være glad og lettet over at min bukseble kunne ”håndtere” det helt smertefrit.
Da jeg havde fået af-tisset og ”af-tænkt” over hele situationen overvejede jeg om jeg skulle gå ind for at skifte med det samme, men jeg nåede frem til at det godt kunne vente til vi alligevel skulle ind fra legepladsen igen.
Jeg mener: Jeg havde det fint, og bleen havde det også fint, så hvorfor skynde sig? Når man nu er blevet et børnehave-blebarn, hvorfor så ikke udnytte de fordele der er? For eksempel at man ikke behøver at stoppe midt i en leg for at gå på toilettet
Og der gik heller ikke så længe inden Line kaldte os ind. ”Efterladenskaberne” fra mit uheld var dog nået at køle af, så det passede mig fint at komme ind og skifte. Så efter at have hængt mit overtøj på plads og smidt skoene, satte jeg kursen direkte mod puslerummet… eller officielt hedder det selvfølgelig badeværelset-som-bare-tilfældigvis-også-har-en-pusleplads, så det er helt naturligt at en stor pige som mig også benytter det…
Det viste sig dog, at nogen var kommet mig i forkøbet. Puslerummet (eller du ved badeværelset-som… bla. bla.) var optaget, så jeg måtte pænt stå og vente… Og hele situationen blev knap så naturlig, da Sarah kom ud fra det andet badeværelse lige ved siden af, og sagde at der altså var ledigt der…
Så hvordan for man lige sagt på en smooth måde til sin veninde, at det altså ikke er toilettet, men puslebordet man står i kø til? …
Ja jeg ved det stadig ikke… Tror jeg fik mumlet noget med at jeg altså skulle der ind, mens jeg pegede på døren og blev rød i hovedet…
Det virkede heldigvis som om Sarah forstod hvad der foregik eller i hvert fald stillede hun ikke flere spørgsmål, men smilede venligt og lod mig vente i fred.
Kort efter gik døren op, og Line og Victor kom ud fra puslerummet. Line holdte smilede døren åben for mig, mens hun sagde ”nå der er kø”.
Jeg nøjes med at rødme (igen igen igen) og skynde mig ind i sikkerhed for flere pinlige møder bag en lukket (og låst) dør.
Sikkert inden for åbnede jeg lågen ind til mit ”hemmelige lager”. Jeg kunne se at Line havde lagt pakken med mine DryNites ind, og hun havde endda åbnet for posen og taget to bleer ud som nu lå sammen i en bunke med de to andre jeg havde haft med i tasken i går.
Jeg kan huske, at min mor har fortalt bleer virker bedre, hvis der kommer ud af pakken og ligger lidt tid før de skal bruges, så de ikke er presset så meget sammen… Og Line har åbenbart studeret på en samme ble-skole…
Nå… men i hvert fald, fik jeg fundet det jeg skulle bruge – igen var jeg omhyggelig med at vaske grundigt med vådservietter… uanset om jeg er skolepige eller børnehave-blebarn, så vil jeg ikke lugte af tis – og kom i et par tørre ”trusser”.
Da jeg var ovre for at smide min ”pakke” med våd ble og brugte servietter ud kunne jeg ikke lade værre med at kigge ned i blespanden for at se hvad der lå: To af Victors Pampers buksebleer og én Libero bukseble fra Ida…
Så jeg var altså langt fra den eneste af blebørnene, der ikke havde holdt mig tør i dag
Da jeg åbnede døren ud til gangen blev jeg igen mødt af Line, der nu stod mod Ida i hånden og ventede. Og Line udbrød smilende ”så er der kø til puslerummet igen!”
Det fik både Ida og mig til at rødme, og jeg skyndte mig ind på stuen, mens Ida og Lina forsvandt ind i puslerummet for at tage sig af hvad der antageligvis må have været dagens femte bleskift i gruppen med ”de store børn”…
Resten af dagen forløb uden det store at rapportere om. Sarah kommenterede ikke på vores akavede møde i ”køen” og mor hentede mig ikke længe efter.
Alt i alt en fin dag i børnehaven med både skolearbejde og leg… og ja også med et tisse-uheld, men når jeg har mine ”trusser” på og flere tørre på mit eget hemmelige lager, så syntes jeg faktisk ikke, at det er noget problem.
Det har selvfølgelig stadig betydning for dagens potteskema, som ser således ud:
I går satte jeg vist ”kun” to dråber ud for det våde par trusser, fordi jeg ”lidt nåde på toilettet”, men i dag er der vist ikke tvivl om, at det tæller som et ”fuldt” uheld… Det giver næppe mange pottetrænings-point selv at vælge, at tisse færdigt stående ved gyngerne (også selvom ”valget” ikke var så frit igen…)
Og dagens opsummering:
- De store piger er skolepiger igen (i hvert fald halvdelen af dagen)
- Annas stor-pige-hjerne virker stadig og hun kan huske hvordan man regner og skriver
- Louise kan skrive (næsten) alle bogstaverne (når Lærke hjælper)
- Man kan godt være både en stor skolepige og et børnehave-blebarn på samme dag
- Jeg tissede (meget) i bukserne i dag… Og det er faktisk ikke noget problem
- Det er irriterende med kø til puslerummet
- Store børn kan også lave våde bleer
8 Synes om
Glæder mig meget til at læse mere fordi det er en fantastisk historie😍
1 Synes om
Håber snart der komner mere
Same