Astrid - en barnlig sjæl

[LittleMJ]

Hun ligger på tæppet, og trækker i elefanten. Elefanten kommer helt tæt på, og når hun slipper, så bouncer elefanten tilbage. Hun ligger under et stort aktivitetstæppe. Hendes mor kommer ind ”Puha… Da er vist en lille trold som skal skiftet”. Astrid kigger på hendes mor, det kan ikke være hende som skal skiftes.

Astrids mor sætter sig på hug ved siden af Astrid, og mærker på hendes blebag. ”Du har vist en lille gave til mig” pludre hun løs til Astrid. Astrid trækker endnu engang i elefanten. Den kan altså ikke være hende, hendes mor snakker om. Uden hun bemærker det, vender hun mundvigene ned af. Hendes mor, tager fat i sutten som dingler lystigt i suttesnoren, og fører den op til Astrids mund.

Astrid lader sutten ubemærket glide ind, hun grubler stadig over indholdet i hendes ble. Hun er helt sikker på, at hun ikke har lavet i bleen her til morgen, efter hun blev skiftet. Hendes mor kan godt se, et bekymret minde hos hendes datter ”Kommer du op lille trold, og bliver skiftet?” Spørgsmålet er sukker sødt og hverdags agtigt.

Astrid triller om på maven, og begynder at kravle mod døren. Hendes mor går foran, og Astrid kender om nogle vejen. Inde længe er hun kravlet fra legeværelset, og ind til hendes soveværelse, hvor både puslebordet og hendes tremmeseng står.

Astrids mor begynder at sænke puslebordet ned, så Astrid selv kan kravle op. Astrid lægger sig godt til rette på puslepuden. Hendes mor kører Astrid op, og giver Astrid et sæt legebilnøgle. Astrid trykker ivrigt på knapperne, og begynder at glemme hvorfor hun ligger der.

Astrids mor taper bleen op. En, for Astrid, normalt lugt kommer snigende frem. Astrid får tanken ”Hvem har lavet lort” lige inden hendes mor giver hende svaret ”Ej, Hvor er du god, din mave har lavet lort i bleen.” Hendes mor giver Astrids mave en lille kildetur. Astrid stivner, hun er helt sikker på hun ikke har lavet i bleen.

Hun har overvejede det de sidste par dage, efter at den sidste rest af hendes måltider blev erstattet med flyende. Hun viste godt at denne dag ville komme, fordi hun mistede kontakten til hende blærer for et par år siden, men hun havde ikke regnet med at det ville komme så tidligt.

Hendes største ønske er nu opnåede, det føles både skrammende og forløsende på samme tid, mens hun ligger på puslebordet, og får skiftet ble.

Astrid begynder at tænke tilbage på starten…..

-----------------

Det hele startede da hun var 8 år, og en dag vandrede over til hendes mor. ”Mor, jeg vil gerne havde ble på!”. Hun havde faktisk tænkt over det længe. Hun viste ikke hvorfor, men hun viste blot at det ville være dejligt at få ble på igen.

Hendes forældre havde selvfølgelig stillet en masse spørgsmål, men inde længe sad hun, legede med Baby Born, og selv var i en ble. Godt nok en pull-up, og der var sat en grænse for, at hun måtte gerne havde den på, men hun måtte ikke bruge den.

Men selvfølgelig varede det ikke længe, før hun havde brugt den første gang. Hun sad og lege ind på legeværelset, og var i gang med at putte sin baby til nat nat, da hun begyndte at mærke, at hun skulle tisse. Hun begyndte at rejse sig, men satte sig hurtigt ned igen. For en følelse i kroppen kom lige så hurtigt, og en tanke kom lige efter. Hun satte sig godt tilrette, og blev ved med at lege.

Legen forsatte, selvom hendes blærer fortalte, at det var nu hun skulle besøge toilettet, men hun fastholdte blot legen. Da hun satte sig op på knæ, var det som om noget automatisk slap i hende. Et lille svat var det første hun mærkede, snart en større stråle, og et par meget røde kinder.

Den sidste dråbe havde nærmest ikke forladt kroppen, før hun tænke ”hvad så nu?”. Skulle hun smide bleen, finde en ny, eller bare blive siddende. Den varme følelse i bleen fortalte hende, at hun blot skulle blive siddende.

Snart var hun igen så langt inde i legen, at hun helt havde glemt den varme ble. Hum glemte helt tiden - ”Der er mad” - råbte hendes far, og uden at tænke over det, løb hun mod køkkenet, og fandt sig til rette på hendes triptrap stol.

Hendes far kom hen med gryderne og dagens ret, og selvom retten dyftede dejligt, bemærkede hendes far også en anden lugt i luften ”Hmmm… Astrid har du tisset i bleen?” spørgsmålet hang i luften, og Astrids kinder blev ild rød. Hun behøvede ikke at svarer, hendes kinder havde afsløret hende.

Hendes forældre havde taget en lang snak med hende om, at bleen ikke skulle bruges men kun bærers, samt at hvis hun ikke kun overholde aftalen, så stoppede muligheden for at gå med ble.

Der var ikke gået lang tid før muligheden stoppede. Hun havde brugt bleen et par gange efterfølgende. Hun havde både forsøgt at gemme bleen, men også et par gange glemt hun havde brugt bleen.

Inde længe var hun tilbage i almindelige kedelige underbukser igen.

Forsættelse følger

[Liv_Bodart]

Glæder mig til forsættelsen

[LittleMJ]

Et års tid efter havde hun siddet inde på sit værelse, og lege med hende Baby Born. Endnu engang havde tanken om den bløde ble ramt hende. Den kom fordi hun kunne mærke hun skulle tisse. Hun blev siddende og lege videre.

Inde længe kaldte hendes mor, de skulle ud og handle. Hun kom hurtigt ud til bilen, og satte sig på hendes brors plads, og i hans autostol. Hun nød at sidde der, når hendes bror ikke var med. Hendes mor havde opgivet kampen. Hun åbnende blot døren, indstillede autostolen så den nogle lunde passede til Astrid, spændte Astrid fast i autostolen, og fandt sig selv tilrette på forsædet.

Astrid ledte lidt efter hendes brors sut, men måtte indse, at det var et par år siden at hendes bror havde brugt sut. Hun satte i stedet sin tommelfinger i munden, og lod sig vugge med bilens vuggende bevægelser. Inden længe havde tommelfingeren, og autostolen vuggede hende i søvn. Hendes mor kiggede på Astrid igennem bakspejlet, som at se bagud i tid, til da Astrid kun var tre år.

Astid vågnede først da bilen holdt helt stille, og hun var helt alene i bilen. Men hun var ikke den eneste som vågnede. Hendes blærer var også vågnet og denne gang mere æggende end før. Først var det en dråbe som ramte hendes underbukser, og snart var det sædet blevet vådt. Inden længe sad hun fastspændt i hendes lillebrors autostol med våde bukser og et meget vådt sæde.

Da hendes mor endelig var kommet tilbage, var Astrids bukser blevet kolde. Da hendes mor satte sig ind i bilen, var der blot opgivende blevet sagt ”Vi skal vist hjem og skifte bukser”. Efter de næste par uger havde Astrid haft lignede ”uheld”, og endnu engang havde hendes forældre haft en snak med hende.

En våd og varm klud rammer Astrids numsen, og bringer hende tilbage til nutiden. Astrid ligger med knæene op mod hendes næse, giver sutten et lille klem, og begynder at kede sig. Hvorfor skal et skift altid tage så lang tid…. Hendes mor fornemmer uroen ”Du klar det så godt!” kommer det fra hende. ”Se..” Siger hendes mor og vifter lidt med legebilnøglerne. Astrid havde helt glemt nøglerne. Hun svinder dem et par gange, og glemmer helt den våde klud.

Snart bliver den snavset ble, ført væk, og puslepudens mærkelige riflet og plastikagtige overflade rammer hendes numse. Der går ikke længe før, at en ble bliver placeret under hendes numse igen. Den dejlige ble, som bliver placeret under hende trækker hende endnu engang tilbage i tid.

Der kommer lidt mere på søndag

[LittleMJ]

Det hele var kulmineret, omkring da hun var 11 år. En lørdag hvor hun lege inde på værelset. Hendes forældre havde stillet hendes gamle duplo frem, efter aftale med hende, og som kompromis for hendes til tider barnlige adfærd.

Hun sad dybt begravet i en bondegård og alle dyrene, da hendes mave var begyndt at fortælle hende, nu skulle hun smutte ud på toilettet, men hun blev siddende, og snart var der noget andet som smuttede ud. En lugt begyndte at brede sig på hendes værelse. Hun legede bare videre.

Hendes mor kom snart ind på værelset. Det var helt tydeligt hvad Astrid havde haft gang i. ”Astrid – Du skal stoppe legen – Vi går ud og får et par rene underbukser på”. Hendes forældre havde anlagt en ny strategi. Hvis uheld skete, skulle hun stoppe legen, og få skiftet tøj. Hun skulle selv klæde sig af, vaske sig, og alt muligt kedeligt.

Denne gang blev Astrid blot siddende, og legede videre. ”Astrid, stop leg, ud og skift” blev sagt endnu engang, denne gang lidt mere strengt. Astrid begynder at ryste på hovedet. Hendes mor gik hen til hende, satte sig på hug, og trak ud i hendes bukser, mens Astrid rodende rundt i duplo kassen.

”Astrid du har lavet i bukserne” oplyste hendes mor hende. Astrid reagerede ikke. Hun udviste trods over, at hun ikke måtte bruge bleen, så nu brugte hun bare underbukserne. Astrid hørte hendes mors opgivendehed. Derefter gik hendes mor, og kom tilbage 5 minutter efter. ”Op og stå” kom det roligt og skarpt fra hende mor. Denne gang reagerede Astrid instinktivt, og rejste sig.

Lige efter hun havde rejst sig, blev hendes bukser trukket ned. Hun stod stadig med to duplo klodser i hånden, da hendes underbukser også bliver trukket ned. Underbukserne bliver lagt i en pose, og inde længe mærkede hun en vådserviet mellem hendes baller. Servietterne røg samme vej som underbukserne, og snart blev et nyt par underbukser trukket op.

”Sæt dig ned igen”. var det eneste der bliver sagt. Hun sætter sig ned og leger videre, denne gang uden bukser. ”Kom ned til far og mig, vi skal lige havde en snak”. Inde længe sad hun igen over for hendes forældre.

En meget lang snak om sundhed, kropslige funktioner, om hun kunne mærke når hun tissede var følgerne af hendes trods. Hun svarer så godt hun kunne. Flere gange blussede hendes kinder op. Hun vil flere gange nævne bleen. Men modet svigter hende.

Da hendes mor til sidste sagde ”Du kan godt mærke at du skal tisse” Astrid sad muse stille, og kunne knapt nok se hendes mor i øjne. ” men du vælger at bruge underbukserne i stedet for toilettet” Astrid viste godt, at hun gjorde noget forkert. Så kom spørgsmålet ” er det fordi du ikke længe må have ble på, at du gør det?” Astrid nikkede blot.

Et lille forsigtigt nik. Hendes forældre så meget fortænktsomme ud. Hendes mor sendte hende afsted mod værelset med et ”Far og jeg skal lige snakke”. Inden længe komme hendes mor op, og forklarer de skal ud og handle.

Astrid forstod det ikke, hendes mor havde handlet den dag. Hun sætter sig ud i bilen, og denne gang var hendes lillebrors autostol flyttede til hendes sidde. Hun satte sig op i den, og hendes mor stak hoved ind, spændte hende fast, og lukkede døren som det mest naturlige i verden.

Turen gør til shopping centret lidt uden for byen, og snart stod både Astrid og hendes mor i Føtex i babyafdelingen. Hendes mor havde både fat i pampers baby-dry 8. Libero 7, pamper pants 9, eller sleep tight fra Libero. Astrid holdte nøje øje med hvordan hendes mor står og vurderede de forskellige blepakker til hende, mens Astrid selv holder et fast greb i indkøbsvognen. Men ingen af bleerne ryger ned i indkøbsvognen

Enten var de for små eller buksebleer. Hendes forældre havde besluttet, at bleen ikke skulle kunne trækkes ned af Astrid selv. Hvis hun ville være baby igen, måtte hun være det fuldt og helt. Indtil fasen gik i sig selv, når hun fandt ud af, at småbørn ikke må særlig meget selv.

Til gengæld lander både vådservietter, stofbleer, og andet tilbehør nede i kurven, og inden længe sad Astrid fastspændt i autostolen igen. Hendes mor gør et kort stop ved en butik som Astrid ikke kendte, hvor Astrid bliver efterlad i bilen. Astrid begynder også at mærke hendes blærer, men hun skubbede følelsen væk, det er alt for spændende, at se hvad hendes mor kommer ud med.

Inde længe er hendes mor tilbage ved bilen igen, og Astid kunne ikke se, hvad hun havde købt, da bilen holdte den forkerte vej. Bagagerummet var åbent længe, og Astrid blev klikket ud af autostolen, og stillet ved siden af bilen, med streng ordre på at blive stående.

Det gik så hurtigt, at Astrid ikke opfange det. Hendes mor bytte hendes brors gamle autostol ud, med en ny, som ville passe Astrid meget bedre. Astrid blev bedt om at hoppe op, og hun havde knapt nok sat sig, før hun var spændt fast, og hun lod sit hoved hvile på sidestøtten. Snart er bilen startet, og søvnen indhenter Astrids spændte krop, så snart falder hun i søvn i autostolen. Hun bemærkede ikke, at låsemekanismen var børnesikret og skjult, for små pillefingerer. Hun var ægte spændt fast.

Da hun vågnede var det til synet af Kvickly skiltet, og bildøren som gik op. ”Så Astrid, vi skal lige ind og skifte dig” kom det hverdagsagtigt fra hendes mor, mens selerne blev løsnet. ”Skiftet?” kom det søvndrukkent fra Astrid ”Ja, skiftes” kom det kort tilbage fra hendes mor, mens hun tog Astrids hånd, og Astrid bevægede sig ud af autostolen.

”Hold mor i hånden” var endnu en klar men hverdagsagtig kommando som Astrid bestemt ikke var vant til at hører. Astrid skulle ellers lige til at slippe hånden.

Astrid var stadig ikke vågnet, mens de gik mod indgangen, og snart beværede sig mod kundetoiletterne. Astrid bemærkede ikke at hendes mor, havde en ble fra änglamark i den anden hånd, og en pusletaske over skuldren

Der stod allerede nogle og venter ved kundetoilettet, de kiggede alle sammen lidt ekstra, da Astrid bliver ført hen til puslerummet, som klart var markeret og tydeligvis kun indeholdte et puslerum.

Pusletasken bliver stillede på puslebordet, og Astrid blev bedt om at stille sig midt i rummet. Snart blev hendes bukser trukket ned, og hendes underbukser trukket samme vej.

Hendes mor lagde underbukserne i en lilla blepose, og bad Astrid vinke til dem, mens hun smed dem ud i skraldespanden. Astrid vinkede, og var forvirret over hvad der forgik. Hendes mor var hurtigt, og har allerede trukket en ble frem, og inde længe havde hendes mor tapet de to tapes, og fået trukket Astrids bukser på plads igen.

Astrid mærkede lidt på hendes blenumse, da de går ud. Hun bemærkede ikke, at blekanten var lidt højere end buksekanten, ligesom andre små blebørns blekant. Men det bemærkede en far med hans lille datter der stod og ventede, da hendes mor og Astrid komme ud fra puslerummet.

For Astrid følte det helt normalt, som om det altid havde været meningen at hun fik skiftet ble. For manden var det et særsyn, og han kiggede noget forbløffet på den store pige, og hendes mor som kom ud fra puslerummet.

Astrid holdte forsat hendes mors hånd, mens de gik ind og rundt i butikken. Astrid mærkede hendes blærer endnu engang. Denne gang noget kraftigere end tidligere. Da de stod stille og hendes mor kiggede på nogle varer, sat Astrid sig automatisk på hug, og indledte noget som snart blev hendes nye metra, når tissetrangen ville melde sig.

Den første dråbe ramte hurtigt hendes nye absorberende underbukser, og snart løb en len strøm. Hendes mor kiggede færdig og skulle lige til at gå, da hun fornemmede at Astrid var i gang med noget helt andet. ”Er du ved at lave i bleen?” spurgte hun roligt, Astrid ryster på hoved ”Nej jeg tisser”. Snart var Astrid en tur forbi puslerummet igen, og endnu et minde og en tur ned af udviklingsstigen var skrevet i hendes liv.

Forsættelse følger

[LittleMJ]

Astrid giver sutten endnu et klem, mens hendes mor vasker hendes numse. Tanken om første gang hun tissede i supermarkedet varmer stadig, og samtidig løber en varm væske ned på puslepuden, uden hun register noget. Det kan egentlig også gøre lige meget, for selvom hun kunne register noget, så kunne hun alligevel ikke holde noget tilbage.

Endnu et flash back rammer hende. Tilbage til en skoledag i 6 klasse. De har klassens time, og lærer fortalte om god og dårlig opførsel overfor sine kammerater. Astrid lyttede ikke efter. De sidste 10 minutter, var hun blevet ramt af en stor tissetrang. Hun havde allerede rakt hånden op to gange, men hver gang havde lærer affejede hende.

Nu sad hun blot og holdte ud. Men hun holdte ikke så længe. Hun mærkede først kontroltabet, så en varme der nærmest rutsjede ud af kroppen, herefter gav hendes krop slip, og lod det ske. Hendes stol blev hurtig lige så varm, som hendes kinder, men hendes tøj forblev tørt.

Hendes ble tog imod hendes uheld. Hendes første rigtige uheld. Hun havde tit kunne mærke at hun skulle tisse, og lade det ske, men denne gang, da hun virkelig prøve at holde sig. Så varede det ikke særlig længe før kroppen gav op. Hun viste det ikke, men en ny fase i hendes liv var begyndt.

Hun havde siddet, og ventede til timen var slut. Heldigvis var det sidste time på skoleskema. Da klokken havde ringet, sad hun troligt og vente mens de andre pakkede sammen. Snart kom hendes mors hoved til syne.

Astrid løb hen i hendes mors farv, mens resten af klassen pakkede sammen, og gik ud af klasselokalet. Hendes mor gik med hen og hjalp Astrid med at pakke hendes ting sammen. Derefter tog Astrid hendes mor i hånden, og de tog sammen ned mod bilen.

Hendes mor åbnende døren for hende, så hun selv kunne kravle op i hendes autostol. Hun var vokset, men hendes autostol ville hun ikke af med, så hendes forældre havde anskaffe en ny i hendes størrelse.

Da hendes mor havde klikket hende fast, var det med en diskret hånd på bleen, en kort kommentar ”Vi skifter når vi kommer hjem”, og hendes bamse var placeret i hendes farv. Hun faldt hurtigt i søvn i hendes autostol, og inden hun viste af det var de hjemme igen.

Hun fulgte med sin mor ind i deres hjem, og mod puslebordet. Der var sket meget siden hendes første våde ble i supermarkedet. Aftalen var fastholdt til hun gerne måtte havde ble på og bruge den. Hvis hun skulle på toilettet skulle hun spørge en voksen om hjælp. Når hun spurgte om hjælp, blev hun ført ud til potten, og en voksen hjalp hende af med bleen, ved at åbne tappene, og fjerne bleen, så hun kunne bruge potten.

Hun havde flere gange spurgt om hjælp, og tisset i potten, men flere gange havde hun mærkede trangen mens hun lege, givet slip og lege videre. I dag var ikke første gang hun var endt på puslebordet efter skoletid, men første gang hun ikke selv havde haft kontrol over, at uheldet skete.

----------

Et par måneder efter sad Astrid en eftermiddag og legede i SFO´en. Hendes forældre havde lavet en special aftale med SFO´en om, at Astrid kunne være der, indtil hun blev hentet. De havde også fortalt om Astrids begynde inkontinens, og pædagogerne havde forsikret, at de kunne håndtere Astrids udfordringer.

Astrid var gået tidligt fra klassen, fordi hun ikke længere syntes undervisningen var spændende. Hun havde fundet sig til rettet på legetæppet i SFO´en. De havde masser af babyborn, og Astrid blev hurtig væk i en verden af at tage sig af en lille baby. Da Astrid var i gang med at made babyen, mærkede hun en velkendt varme sprede sig i bleen. Hun blev bare siddende på knæ, og legede videre, da varmen var stilende af, satte hun sig ned på numsen, og mærkede varmen og den tunge pressende blebule mellem benene. Lige så hurtigt som hun mærkede fornemmelsen, lige så hurtig var hun videre i legen. Hendes første ukontrolleret tissetår gik ubemærket hen.

Inde længe fyldtes lokalet med en masse andre børn, som begyndte at lege, og en pædagog fik øje på Astrid. Astrid sad og flyttede sig lidt fra den ene balde til den anden, som om, der var noget der irriterede kroppen.

”Astrid, er der noget ved bleen som generer dig?” Stemmen kom over hende – høj og myndig. Astrid nikkede blot. “ har du tisset i bleen?” og endnu et nik. “Er bleen meget våd?” Astrid trak bare på skuldrene. ”Jeg tjekker lige om du trænger en ny ble” Astrid løftede sig automatisk lidt, og legede videre, mens pædagogen trak lidt ned i Astrids bukser, og en tydelig våde blebag kom til syne.

Et par børn ved siden af fulgte med i optrinet, og havde svært ved at forstå en, i deres øjne, teenager bliver tilset som et mindre børnehavebarn. Astrid bemærkede ikke noget. ”Vi skifter lige en gang” kommer det fra pædagogen, og Astrid tog, som det mest naturlige, pædagogen i hånden og går ud mod toilettet.

Snart sad hun på gulvet igen og leger med en tør numse. Hendes klassekammer var for længst rykkede over på smartphones og SoMe aktiviteter. En verden med connections, fællesskaber, og bedømmelser, som hun ikke var en del af. Hendes verden gik kun, til det hun kunne rører, se og føle. En simpel verden, en forståelig verden.

Stay tuned - For næste Kapitel om Astrid

[LittleMJ]

Astrid kommer ud af sit flash back mens hendes mor giver hende en ny ble på, og nynner roligt for hende. Astrid griber ud efter uroen som hænger højt oppe over puslepuden, hendes mor, drejer uroen engang, og Astrids farer vild i uroens mange farver og figurer. Hun prøver at huske navne på alle figurerne.

”GRIS” - ”Astrid, det er ikke en gris” pointerende hendes lærer skabt. Endnu et flashback har ramt Astrids simple hjerne. Hendes hjerne husker en fornemmelse, en våd og velkendt fornemmelse. En blid lærer og et klassetrin som passede hende mentalt - men ikke aldersmæssigt.

”Hvordan ser en gris ud?” spurgte læreren hende og pegede op mod en væg med tre dyr og deres dyrenavne neden under. Astrid pegede op på billedet af grisen ”Gris!”. ”Det er rigtig Astrid” klappede læreren henrykt. Astrid var hamrende stolt over sig selv. Astrid kunne se lærers næse rynker sig ”Astrid har du noget i bleen?”

Et velkendt spørgsmål ramte Astrid, hun rystede på hovedet. ”Er din ble våd?”. Hun flyttede sin opmærksomhed, og mærkede at bleen var våd, hun nikkede ”Sådan! Godt du sagde til” forsatte læren ”Vi skal lige havde dig skiftet”.

Astrid rejste sig fra rundkredsen, fingermaling og de andre børn. Hun afventede blot lærer tog fat i vådservietter, og førte hende ud mod skifterummet. Hun lagde ikke længere mærke til det. Men langt hen af vejen hørte hun ikke til her.

En lyst omkring bleer, og en barnlig adfærd i skolen, kan også fører til en specialskole for udviklingshæmmet. Astrids klassekammerater havde aldrig kendt andet, de var født med deres udfordringer. Astrid var den eneste som havde skabt sine egne udfordringer, ved at vælge at holde fast i småbørnsadfærd.

Hun havde egentlig ikke tænkt nærmer over det, mens hun vraltede afsted med ført hånd mod puslebordet. Hun havde blot, hver gang en småbarnlig mulighed meldte sig, holdt fast i den. Som hendes brors autostol, som hendes trip trap stol, som babyborn, bamser og bleerne. Hun havde valgt at holde fast i hendes barnlige sind.

Endnu en tur på puslebordet, og endnu en tapeble brugt. Puslebordet her, var dog med loftlift og hæve-sænke funktion, for nogle af hendes klasse kammerater var meget mere udfordret end hende. Snart sad hun tilbage i rundkredsen sammen med de andre børn, og den sædvanlige bløde fornemmelse af en tør ble trykkede mod hendes numse, da hun ramte gulvet.

Inde længe er de i gang med rytme lege, og ordudtagelser. Hun var selvfølgelig den bedste i hendes klasse, for niveauet lå langt under det hun egentlig kunne. Hun bemærker ikke, at hun hverdag tog endnu et skridt ned af udviklingstrinene og kom tætter og tætter på hendes klassekammerater. Hun bemærkede heller ikke en svag varme brede sig

Senere ved middagstid, hvor de sad og spiste madpakker omkring bordet, tabte hun sin mad ned af sig. En pædagog hjalp hurtigt med at rense hendes tøj. Hun fornemmede knap nok, at pædagogen også klikkede en hagesmæk rundt om hendes hals ”kun for en sikkerheds skyld”.

Inden længe kommer hagesmækken til sin ret, da hun igen tabte sin mad ned over sig, ned af hendes hagesmæk, og ned i bakken på hagesmækken. Pædagogen handlede hurtigere end hun selv gjorde, samlet maden op, og førte den op til hendes mund ”Her kommer den”.

Et nyt status quo havde meldt sig. Hagesmækken blev langsomt en del af hendes hverdag fra den dag af.

Næste gang kommer sidste afsnit