Jeg har længe haft lyst til at skrive en ny Børnehjemmet historie, men det tager en del tid at skrive dem. Så heldigvis havde jeg nogle dage i denne her uge, hvor jeg kunne komme tilbage i det altid skønne univers på Børnehjemmet. Jeg håber I tager godt imod denne nye perle i serien, og det bliver helt sikkert ikke den sidste, for mit hjerte banker stadig vildt meget for dem 
Af @BabyMike
Introduktion
Elias er en sød dreng på 8 år, hvor livet er let som en rutsjetur på legepladsen. Alt går godt i skolen, han følger godt med og har masser af venner og legekammerater. En dreng der får ros og ikke laver alt for meget ballade. Men livet er ikke altid sådan at regne ud. Bare fordi det går godt nu, er det ikke sikkert at det bliver ved – hvad der går op, skal også ned igen. Det er lige det Elias får smag for på godt og ondt.
Kaptitel 1
Solen skinner igennem vinduerne i klasselokalet og rammer tavlen. Elias har svært ved at se hvad det er læren har skrevet, da sollyset blænder for teksten. Han rækker hånden op, for at spørge læren om hun ikke kan trække gardinet for. Hun svarer at hun gerne ville, men nogle af jer i klassen har ødelagt det gardin der ville blænde for solen. Elias kan godt mærke at læren er irriteret på hans klassekamerater, da det jo ikke er ham hun er irriteret på.
Viktor! Kan du så være stille og koncentrere dig!
Siger hun vredt til drengen i klassen. Viktor sad lidt skyldigt og grinede af læren, da han havde været med til at ødelægge gardinerne i klassen, dog slap han for ”straf”, da ingen ville sige hvem der havde gjort det. Viktor er ikke just den populære dreng i klassen, faktisk er han lidt en ballademager og lidt udstødt, da han en gang i mellem ikke kan styre sin blære, og kommer til at tisse i bukserne, selv i skolen er det sket flere gange siden børnehaveklassen, så alle ved at han tisser i bukserne og bliver drillet for det. Nogle ved også at han tisser i sengen, så måske er det derfor at han er så vild og udadreagerende i klassen? Elias har også været med til at drille ham nogle af de gange, Viktor stod tilbage med våde bukser. Det var ikke Elias der startede med at drille, men han blev grebet af gruppen der drillede og han synes det åbenbart var sjovt at drille Viktor.
Skoleklokken ringer og det er blevet frokostpause. Elias tager sin madkasse frem som hans mor har smurt til ham. I dag er det med makrel, ost og en agurk snack. Vera der sidder ved bordet overfor ham, ser at han har fået makrel med og griner lidt af ham. Elias ser hende, og han har lyst til at sige noget til hende, men han har opdaget på det sidste at han faktisk er lidt ”børne forelsket” i hende. Der er et eller andet over Vera, men han tør ikke sige noget om det, for hun er jo en pige og han er ikke modig nok til at spørge hende om hun vil lege sammen med ham. Hvad mon de andre drenge ville synes om ham, hvis han begyndte at lege med pigerne? Så han vælger at smile kort, og kigger hen på sin sidemand, Karl og giver ham et ”øjne op” signal som at piger er bare dumme. Karl nikker til at piger er dumme. Karl spørger om Elias vil spille bord når de har spist deres madpakker og det vil han gerne.
Karl og Elias skal til at forlade klassen for at spille bord, men på vejen løber Viktor efter dem. Han spørger om han godt må lege med. Elias tøver, for han vil ikke rigtig have ham med i legen. Karl er hurtigere til at afvise ham og siger at de ikke vil spille bord med ham. Viktor forstår ikke hvorfor og følger efter dem ud i skolegården. Elias vender sig om og siger vredt til ham:
Vi gider altså ikke lege med dig din tisse baby!
Viktor bliver ked af det, og skubber Elias bagover så han falder på fliserne. Karl skubber tilbage på Viktor og de begynder at slås. Gårdvagten ser hvad der sker og begynder at råbe til dem, imens hun løber over til dem for at stoppe slagsmålet. Elias er kommet op igen og nu begynder de at argumenterer overfor læren, hvis skyld det var og hvem der startede. Pludselig kommer Vera ind i billedet og fortæller læren at hun så hvad der skete. Elias bliver helt stille nu, og inderst inde håber han at hun ikke siger noget om ham.
Elias kaldte Viktor for en tisse baby.
Siger hun til læren. Elias fryser inden i, og heldigt for ham kan læren ikke overskue alle de unger der taler på samme tid. Læren bryder dem op og giver dem besked på at gå hvert til sit. Elias står tilbage og kigger på Vera. Han ved ikke hvad skal føle. Han har lyst til at hade hende, men han føler stadig hun er sød og han har helt sikkert følelser for hende. I affekt siger han til hende:
Hvorfor sladrede du til læren?
Han venter på hendes svar imens han forsøger at opretholde en ”cool” facade, så han ikke taber ansigt overfor Karl.
Fordi man altså ikke må drille andre!
Svare hun. Selvom Elias ved at hun har ret, tør han ikke sige det til hende. Karl når at tage fat i ham så de kan spille bare lidt bord, før klokken ringer ind igen.
Kaptitel 2
Det er blevet weekend og Elias er hjemme hos sin mor, far og lillebror Liam på 2½ år. Den lille familie er ved at gøre klar til en tur i BonBon-Land. Liam bliver spændt fast i autostolen og Elias ved siden af. Han er så heldig at han har fået lov til at spille spil på hans mors smartphone, da køreturen er lang og kedelig.
En times tid inde i køreturen, gør Elias opmærksom på at Liam har skidt i sin ble og åbner for vinduet på sin side. Liam griner bare af Elias, der prøver at holde sig for næsen og vifter hånden foran sig. Bilen holder ind på en rasteplads, hvor Liam får skiftet sin ble. Imens hans mor gør det, står Elias sammen med sin far og venter ved bilen. Pludselig ser han at hans ven Oliver står ved en anden parkeret bil. Han løber hen til ham og siger hej. Oliver skal åbenbart også med sine forældre en tur i BonBon-Land, så det er jo helt oplagt at de kan prøve nogle af forlystelserne sammen, hvilket de også aftaler. Elias’s far kommer hen og hilser på dem, han kender Olivers far fra deres fodboldklub, hvor de spiller sammen. De har mere lyst til at tage en øl sammen i parken og få lidt god mad, imens børnene prøver forlystelserne af. Elias’s mor kommer retur med Liam, hilser og sammen kører de videre til BonBon-Land.
Elias hygger sig og har det super sjovt sammen med Oliver i forlystelsesparken. De er jo begge store drenge, så de kan tage nogle af de forlystelser, som de helt små ikke kan. Elias føler virkelig at han er ved at blive stor, specielt når han ser på hvor lille hans lillebror er. Når de alle er samlet, er det tydeligt at Liam virkelig godt kan lide at lege med Oliver, så når Oliver og Elias skal prøve forlystelserne, vil Liam gerne med og bliver ked af at han ikke må komme med, da han er alt for lille endnu. Elias’s mor siger til Olivers mor, at Oliver er god til små børn, så måske han skulle blive pædagog når han bliver voksen, sagt med en kærlig og lidt humoristisk kant. De to mødre griner lidt. Oliver spørger hvad en pædagog er for noget.
Det er en voksen som passer små børn, f.eks. i en vuggestue eller børnehave. Ligesom Thomas fra din børnehave, hvis du kan huske ham?
Siger hans mor. Oliver kan godt huske ham lidt, men kun meget lidt. Det er jo 100 år siden han gik i børnehave sammen med Elias. Men han kan godt lide at lege med Liam, for han er en sød lille dreng med krudt i.
Alt det sjove skal jo have en ende, det samme med dagen. Elias ligger i sin seng og mindes glæderne og de sjove forlystelser i parken. Bare weekenden ingen ende ville tage. Stille lukker hans sine øjne og holder om sin ynglings bamse, når dagen bliver til nat.
Kaptitel 3
Der er gået en uges tid og Elias er ude med Karl og Oliver i Føtex efter skolen. Oliver vil gerne købe noget slik imens Karl og Elias kigger i legetøjsafdelingen. Elias er specielt interesseret i et laboratoriesæt til børn og Nurf guns. Karl er mere til fodboldkort og fodbolde. Pludselig kommer Oliver over til dem med noget slik, men han har ikke penge nok til at købe en æske med slik sushi, som han har set sig lun på. Han spørger om de vil være med på den, men desværre har de to drenge heller ikke penge nok til den. Elias siger at Oliver nok bare må lægge den tilbage, men Oliver kigger underligt på ham, som om at han har en bedre ide. Han siger at han bare kan tage den med ud, uden at nogen opdager det. Elias siger med det samme at man ikke må stjæle, men i samme øjeblik virker Karl nysgerrig.
Er du ikke bange for at blive taget?
Spørger han Oliver.
Næh! Jeg har gjort det før uden at nogen opdagede det!
Karl virker imponeret over det, men Elias ved ikke helt hvad han skal føle. Han ved at det er forkert, men hans venner synes det er spændende. Karl er hurtigt til at melde sig klar til at tage nogle fodboldkort, som han har ønsket sig længe. Elias kan mærke sit hjerte banke, han kigger ned i gulvet og efterfølgende på sine venner.
Okay, men hvis vi gør det, så siger vi ikke noget til nogen som helst, vel?
Siger Elias i det samme øjeblik, hvor han tager modet til sig. Oliver og Karl smiler og nikker på hovedet. De vil også at Elias skal tage et eller andet med sig. Han er lidt bange og mærker også at det er forkert, men vælger at gå tilbage til slikafdelingen, da han kun vil tage lidt slik med sig… Måske bare en lille slikpose og ikke noget andet. Noget der er så lidt at det ikke vil vække opmærksomhed. Han ser sig omkring og tager slikposen ned fra hylden. Han har dårlig smag i munden og ryster en smule. Posen kommer ned i hans jakkelomme. Hjertet banker og han tager en dyb vejrtrækning og går hen til Karl og Oliver. Han prøver at ”gøre sig lille” imellem de to. Sammen går de imod kassen. Elias kan mærke sit hjerte helt oppe i halsen, men nu er der ingen vej tilbage. Han følger og kigger op Oliver, som om at det er ham der viser vejen igennem kassen. ”Ikke kigger på kassedamen! Ikke kigge på kassedamen!” Tænker han til sig selv. Turen igennem kassen føles som en evighed, men pludselig… Så er de kommet ud på den anden side. Et lettelsens suk og en forløsning inden i ham. Det lykkedes. Wow! Tænker han. De tre drenge går mod udgangen og er tydeligvis tilfredse med deres vellykkede tyveri.
De når lige hen til udgangen, men en stemme lyder lige bag dem og tager fat i Elias og Oliver.
Ja, drenge! I kommer lige med mig her!
Siger manden der lige har stoppet dem. Elias rammes af frygt og fryser inden i. Åh, nej! Tænker han. Et chok der kan høres på den anden side at ”jorden”. Oliver siger til manden:
Hvorfor skal vi det?
Hvorpå manden svarer dem, at de godt ved hvad de har gjort. Ingen af dem prøver at løbe, men følger med manden ind på kontoret. Adrenalinen har sat gang i lille Elias’s krop. Hjertet banker som en sindssyg… Hvad mon der sker. Manden giver drengene besked på at tage de ting ud af lommerne, som de har stjålet. Ingen siger noget.
Jeg skal bruge jeres navne, og telefonnummer på jeres far eller mor!
Karl begynder at græde. Han er også bange og alle tre drenge fortryder deres gerning. Elias som er så sød og uskyldig er nu ikke længere så uskyldig mere. Hvad mon hans far og mor vil sige til ham. Han bøjer hovedet i skam og græder lidt.
Ventetiden føles som en evighed, efter manden har ringet til hans far. Hvad mon der vil ske nu? Elias ryster lidt imens han snøfter. Selvom han er sammen med sine venner, så er han helt alene på kontoret med manden, hvor der en gang imellem kommer andet personale forbi, hvor manden fortæller at de er blevet taget i tyveri.
Karls mor er den første der ankommer. Hun er tydeligt vred på ham, og undskylder flere gange overfor manden på kontoret. Efterfølgende kommer Olivers far og henter sin søn. Han virker afslappet men også skuffet. Ligesom Karls mor, siger Olivers far undskyld flere gange. Tiden går og tilsidst ankommer Elias far. Han er chokeret men også vred. Hans store lille dreng har begået butikstyveri. Elias tør ikke kigge på sin far af frygt for hans dømmende blik.
Nu siger du pænt undskyld til manden, er du med!
Siger Elias’s far i en meget bestemt, klar og tydelig tone. Elias nikker på hovedet og føler sig mindre end hans lillebror lige nu. Med en lav stemme siger han undskyld, hvortil hans far beder ham sige det ordenligt så han kan høre det. Igen siger han undskyld, lidt højere, før stemmen knækker over.
Det er jeg virkelig ked af og du må meget undskylde for det her.
Siger Elias’s far til manden, og lover at det aldrig vil ske igen. Manden virker mere forstående og fortæller at Elias ikke må komme ind i butikken uden hans far eller mor, lige det næste stykke tid, hvilket hans far er enig i. Han tager sin søn på skuldren og føre ham ud af kontoret og ud til bilen. Han er virkelig skuffet og vred på ham.
Elias hvad tænker du på? Du ved da godt at man ikke må stjæle!?
Han er helt stille og prøver at være så lille som han fysisk kan være på bagsædet, uden at sige noget. Hans far ryster på hovedet og siger:
Selv Liam der bruger ble gør ikke sådan noget!
Elias bøjer hovedet endnu mere i skam, som om det ikke før var muligt… Han vil bare have det overstået, hvad end der er på vej til ham fra hans mor og resten af familien.
Kaptitel 4
Elias sidder på sit værelse helt alene og venter på sin straf. Han kan høre Liam lege udenfor hans dør, men hans forældre siger til ham, at han ikke må lege med Elias, da han har fået stuearrest på sit værelse. Han skammer sig stadig over hvad han har gjort. Det er som om at skammen ingen ende til tage – bliver det nogensinde godt igen? Han har allerede fået skældud af både sin far og mor. Han har grædt foran dem og vist, at han virkelig er ked af det og har lovet, at han aldrig vil gøre det igen.
Det banker på døren til hans værelse og hans mor åbner døren. Elias kigger op og hans mor beder ham følge med ind i stuen, hvor hans far venter på ham. Elias bliver stående foran hans far og mor der sidder ned i sofaen. Hans far siger:
Vi er virkelig skuffede over dig, at du kunne finde på sådan noget. Det er slut med at lege med Karl og Oliver, for det er åbenbart et dårligt selskab for dig, er du med?
Elias nikker på hovedet og tør ikke helt kigge sin far i øjnene. Han fortsætter:
Vi skulle jo have været på ferie sammen til USA i 2 uger, som du jo har glædet dig til, men det har vi besluttet at du ikke skal alligevel.
Elias har lyst til at græde, for han ved at de skulle i Disneyland, hvilket han havde glædet sig til. Men han har gjort noget forkert og han må tage sin straf. Et spørgsmål er så hvad der så skal ske?
Hvad så med mig?
Snøfter han med en lav stemme. Hans mor svarer ham.
Vi er blevet enige om at du skal passes af nogle vi kender, som forhåbenligt kan få dig på ret kurs igen!
Elias fryser, da han ikke ved hvad det betyder. Han spørger om han skal i fængsel, hvortil hans far siger at børn ikke kommer i fængsel. Det er et sted hvor drenge kommer på ret køl, resten må han bare vente med at se. Med det sagt bliver Elias sendt tidligt i seng uden aftensmad.
Kaptitel 5
Der er gået en månedstid siden tyveriet, og selvom hans forældre ikke vil fortælle ham helt hvor han skal hen og til hvem, så er han stadig ked af det og trist over ikke at skulle med dem til USA. Hans lillebror er bare så heldig at han skal af sted til Disneyland og have det så sjovt, men det er hans egen skyld at han ikke selv må komme med.
Familien er ved at pakke Elias’s ting, da han først skal afleveres, før de skal rejse. Elias vil gerne have hans bamse med, hvilket han selvfølgelig gerne må. Men hans PlayStation må han ikke få med, hvilket gør ham lidt irriteret, for hvordan skal han så få tiden til at gå, på det sted han skal hen? Men det vil hans mor ikke høre tale om, for det skal han bare ikke – Ingen elektronisk underholding, punktum.
Elias står i entréen og venter med sin bamse i hånden. Omlidt kommer hans far og siger farvel til ham, det samme gør Liam før hans mor kører ham til stedet. Han er nervøs, for han ved slet ikke hvad der venter ham. Hans far kommer sammen med Liam, og giver ham et godt og hjertevarmt fast kram.
Jeg kommer til at savne dig, men alt skal nok gå.
Siger han og Elias tror næsten at han kan slippe. At det hele bare var en leg for at straffe ham. Men han bliver hurtigt klogere, og hans mor siger at vi skal af sted nu. Elias vender sig om og sammen går de to ud til bilen. Han sætter sig på sin plads på bagsædet. Bilen kører af sted imens han holder om sin bamse. Han kigger på den tomme autostol hans lillebror normalt sidder i… Han har fortjent hvad end der kommer til ham nu. Hans lille hjerte banker der ud ad.
De har kørt hvad der føles som en evighed for Elias, men nu er de her. Hans mor åbner bildøren og Elias træder ud af bilen med sin bamse i hånden. Han kigger rundt på parkeringspladsen. Der er en større bygning bag de parkerede biler. Hans mor tager ham i hånden og siger ”Kom”. Han har det underligt med at skulle holde sin mor i hånden, på samme måde som lille Liam altid skal når han er ude. Men det er også lidt trygt, nu han er utryg ved det ukendte.
Da de kommer tættere på bygningen, kan Elias se et skilt hvor der står ”Troldevænget” på. Nervøst med lidt prøvelse på humor, siger han til sin mor:
Jeg er altså ikke en trold.
Hans mor kigger på ham og smiler lidt.
Nej, men derfor må du stadig ikke stjæle!
Elias bøjer hovedet i skam. Han er tæt på at græde, men holder igen med det. De kommer op til døren og det går op for Elias at hans kuffert stadig ligger i bilen.
Mor, hvad med mine ting?
Hun ringer på dørklokken og svarer ham, at det ikke er så vigtigt lige nu.
En kvinde åbner døren og byder dem velkommen.
Hej. Er det Julie?
Spørger kvinden, og Elias’s mor svarer ja.
Jeg hedder Karina og du må være Elias, er det rigtigt?
Elias er lidt genert og bange nu, og holder om sin bamse mere end nogensinde før. Han nikker blot med hovedet og kigger ned.
Du skal ikke være bange, for vi skal nok passe rigtig godt på dig og din søde lille bamse.
Siger Karina til ham og smiler sødt. Elias smiler ikke tilbage men føler at han skal holde endnu mere fast om sin bamse.
Da de er kommet ind og døren lukker bag dem, synes han at det ligner lidt en børnehave med den indretning. Hvad er det for et sted, det her? Tænker han. Hans mor taler lidt med Karina, men han hører ikke hvad det er de taler om. Han ser sig mere rundt, og pludselig siger hans mor at hun skal til at gå. Hun bøjer sig ned, giver Elias et kys og et stort farvel knus. Elias er lidt bange nu og kan mærke sit hjertet banke hurtigt. Han har lyst til at græde og sige til sin mor at hun ikke må gå, men han ved godt at det ikke ændre på noget nu. Karina bøjer sig ned ved siden af ham, og holder om ham.
Nu siger vi farvel til din mor!
Siger hun med en sød og mild stemme. Da døren smækker og låser, går det op for ham at han stadig ikke har fået sin kuffert med ind. Han siger i panik til Karina:
Min kuffert ligger stadig ude i bilen!
De lidt fugtige øjne prøver på at få Karina til at åbne for døren igen. Men Karina fortæller ham, at det skal han ikke tænke på, for de har allerede alt det han skal bruge her.
Kom! Nu skal jeg vise dig ind på din nye stue!
Karina tager Elias i hånden, så kun hans anden arm kan holde om sin bamse. Nysgerrigt og bange går han med hende hen til den gule dør. Der er helt klart ændre børn inde bag, for det kan han høre igennem den. Hun åbner den og Elias måber og det han ser… Han kan næsten ikke tro sine øjne. Det ligner jo en vuggestue med højstole, baby legetøj og legetøj som han genkender fra Liams værelse. En anden kvinde kommer hen til ham og smiler.
Hej, Elias. Jeg hedder Gitte.
Elias er helt forstenet med øjne så store som tekopper. Han ved ikke hvad han skal tro eller sige.
Jeg kan godt forstå at det hele virker lidt overvældende for dig. Det gør det for alle de drenge der starter her hos os. Lige nu ligger de og sover til middag, så dine nye venner ser du først når de er vågnet igen.
Siger Gitte. Karina skubber Elias helt ind på stuen og lukker døren.
Sikke da en sød bamse du har med dig. Hvad hedder den?
Spørger Gitte med en sød og rolig stemme. Elias ved ikke om han skal svare, for han føler det er lidt baby agtigt at fortælle andre om dens navn. Gitte virker dog sød nok og tålmodig, så efter et kort øjeblik svarer han hende med en lav stemme:
Klump.
Gitte og Karina smiler og hilser på Klump.
Nå ja, som i Rasmus Klump, selvom han ikke ligener ham.
Siger Karina og smiler. Gitte griner lidt men stadig smiler. Elias kigger sig stadig omkring, for der lugter lidt som på Liams værelse, men han kan ikke lige sætte fingeren på hvad det er. Han kigger på bamsen nu, og Karina siger at de nok hellere må gøre ham klar, før de andre drenge vågner op. Gitte er enig og siger til Elias at han skal følge med over til puslebordet. I det han hører ordet ”puslebordet”, stivner han og bremser op.
Nej, jeg vil ikke!
Siger han først lavt og gør modstand. Han vil ikke op på puslebordet som hans lillebror der bruger ble.
Jeg vil altså ikke!
Siger han igen, denne gang noget højere så de begge kan høre det. Han vil virkelig ikke. Gitte der er en stærk kvinde, vil ikke høre om det. Det er hun vant til og har hørt mange gange før. Hun siger i en mere bestemt tone:
Jamen det skal du altså, lille Elias! Her er det altså bare os der bestemmer! Kom!
Elias gør fysisk modstand, for han vil ikke. Men hans tynde lille krop kan ikke hamle op med en stor og stærk kvinde som Gitte. Hun tager fat i ham, og selvom han gør modstand, så ender han med ryggen på puslebordet. Selvom han ikke har opgivet modstanden, begynder han at græde imens og kalder på sin mor, som jo er længe væk nu.
Kan du så være stille! Du vækker de andre drenge med det skrigeri!
Siger Karina til ham, imens begynder de at tage hans tøj af. Elias gør modstand, så meget at Gitte spænder hans hænder fast i de velcro spænder der er placeret på puslebordet. Hans bamse får lov til at se på fra hans side på puslebordet, imens de to kvinder tager hans bukser af.
Finder du ikke lige nogle flere 9’er drenge bleer frem!
Siger Gitte til Karina, da de er løbet tør for den størrelse. Elias begynder at græde endnu mere, da det nu er gået op for ham at han skal have ble på, ligesom hans lillebror.
Jeg vil ikke have ble påååå!
Siger den hjælpeløse dreng med gråd og tårer. Gitte ryster på hovedet og fortæller ham, at det skal han om han vil det eller ej. Elias græder videre og siger det igen og igen imens han kigger op på en baby uro der hænger over puslebordet. Karina kommer tilbage med en mørkeblå pakke bleer. Gitte kigger på den og spørger:
Det er nat bleerne. Var der ikke flere dag bleer tilbage?
Karina ryster på hovedet og svarer at de har bestilt dag bleerne, men at de ikke er kommet endnu, så de må nøjes med de tykke nat bleer. Gitte smiler og Karina åbner for pakken og tager en ble ud, som Elias skal have på.
Du er da bare en uartig lille dreng, Elias. Men nu skal du have ble på!
Siger Karina til ham, og hjælper Gitte med at tage hans bukser helt af. Han gør så meget modstand, at de også må spænde hans ankler fast til puslebordet. Elias græder bare da han kan mærke at han er ved at tabe kampen. Karina tager en saks frem, så hun kan klippe hans underbukser af ham. Elias prøver at stoppe hende, men han kan ikke og da underbukserne kommer af, prøver han igen at dække over sin tissemand, men han kan ikke. Han ligger nu helt nøgen på puslebordet som en lille baby der ikke kan gøre noget selv. Gitte tager gummihandskerne på, da hun kan se at hun er nødsaget til at vaske Elias’s numse.
Typisk at små drenge ikke kan finde ud af at tørre sig selv ordenligt!
Siger hun med et lille grin imens hun vasker hans numse, med nogle våde skumvaskeklude. Elias føler sig så ydmyget at han ikke kan gøre andet end at græde, og kalde på sin mor. Et øjeblik efter, er Gitte færdig med at vaske ham, og nat bleen åbnes af Karina så Elias kan få sin første baby ble på igen.
Ej, hvor er du bare heldig. Det er bleen med den søde elefant du skal have på!
Siger Karina til Elias, i et forsøg på at få ham til at falde lidt ned. Det virker ikke og Gitte løfter hans numse op, så bleen kan komme under ham. Han gør stadig modstand og vrider sine ben fra side til side, men snart er kræfterne brugt op og de stærke kvinder får deres vilje, og bleen kommer helt på, og tapes fast.
Karina smiler og siger at Elias ser så sød ud med hans nye ble på, men sådan som han opfører sig, så får han en sparkedragt på, så han ikke kan lege med bleen. Elias græder bare og kan slet ikke forstå hvad det er der sker. Han vil ikke være her og han er ikke en baby eller en der skal bruge ble. Men det nytter ikke noget, og bleen føles virkelig tyk mellem hans ben. Gitte siger nu til ham i en mere alvorlig tone:
Vi giver dig din nye sparkedragt på, og DU kan lige vove på at tage DEN eller din ble af! ER DU MED!?
Elias tør ikke andet og han er helt afkræftet efter kampen til og oppe på puslebordet. Så modvilligt får han sin sparkedragt på, med en lås bag i, så han ikke kan tage den af igen. Der er søde baby motiver på den. Han græder forsat da han kommer ned på gulvet sammen med sin bamse. Bleen føles nu virkelig tyk at have på, både foran, mellem benene og på numsen. En kæmpe baby ble han har fået på, som skriger at han har ble på.
Jeg vil hjem!
Siger han med gråd i stemmen til de to kvinder. Gitte gør ham igen opmærksom på at det ikke kommer til at ske lige foreløbigt, og spørger ham om han skal have en sut. Elias bliver vred og svarer højt ”Nej!”. I samme øjeblik kan Karina høre at der er kommet liv inde i soverummet.
Så er de små vågnet.
Siger hun og åbner døren til rummet. Efter lidt tid kommer den første dreng ud af rummet sammen med Karina. Han har en sut i munden og kun iført en ble. Elias ser forbavset på drengen der stadig er lidt døsig. Der breder sig en lugt i rummet som han genkender fra sin lillebror. Drengen har skidt i sin ble. Elias begynder at græde igen, da det går opfor ham, at bleen han har på ikke er for sjov skyld. Drengen kravler selv op af stigen til puslebordet, hvor han frivilligt får skiftet sin fyldte ble af Karina, hun siger til drengen:
Hold da op! Du har da godt nok fået tisset i din ble!
Siger hun til ham i sjov, uden at nævne det andet han har lavet. Drengen griner bare imens han vågner stille og roligt. Elias ved ikke hvad han skal gøre af sig selv, men trænger op i en krog og gemmer sig bag sin bamse, imens han ser på den ene efter den anden dreng, få skiftet sine bleer. De andre drenge ser Elias, men tør ikke sige noget til ham endnu, så de leger bare med hinanden ind til det er tid til frugt.
Kapitel 6
Elias holder sig stadig i hjørnet med sin bamse. Der er 5 andre drenge på stuen, som ser ud til at være omkring hans egen alder eller større. Da den sidste dreng er skiftet, kommer Karina hen til Elias og siger til ham at de skal have frugt nu, så han kan ikke blive i krogen ret meget længere. Han vil ikke. Han vil ikke deltage. Han vil bare hjem. Karina forlader ham, så hun kan gøre bordet klar til de 5 drenge og den nye, lille Elias.
Så er der frugt, drenge!
Siger Gitte højlydt, med henvisning til at de skal sætte sig i deres højstole. De alle gør det, men ikke Elias. Han vil ikke være med.
Kom lille Elias! Du skal også være med!
Siger Gitte til ham og vifter hånden i retningen af den højstol han skal sidde i. Elias vil ikke sidde i en baby højstol. Det er han alt for gammel til. Han siger ikke noget, men prøver ”gemme sig” bag sin bamse. Den ”leg” gider Gitte ikke, så hun kommer hen til ham og siger:
Jeg gider ikke det pjat med dig, lille ven. Du skal have frugt med de andre små drenge, om du vil det eller ej! KOM SÅ!
Gitte tager fat i den lille dreng, og Elias gør igen modstand, men kræfterne er ikke til endnu en kamp, så før han får set sig om, havner han i højstolen, og bliver spændt fast. Bamsen får han ikke lov til at have ved bordet. Han græder, men vil ikke kigge de andre drenge i øjne. Han får en plastik hagesmæk på, så han ikke sviner sin sparkedragt til, det samme gør de andre drenge også. En sutteflaske med vand stilles foran hvert af de 6 drenge, som inden længe bliver suttet i sig. Elias er tørstig, men han vil ikke drikke af en sutteflaske. Karina siger at det er sådan de andre drenge drikker, så det skal han også. Hun tager sutteflasken op og holder den op mod hans mund, men Elias vil ikke åbne munden og tage den ind.
Typisk for de små nye babyer. Altid kæmpe imod.
Siger kun, imens Gitte griner. Elias vil heller ikke have frugt, da han slet ikke vil være der, samt at han ikke må holde frugten selv. Karina giver lidt op, og bruger sin energi på de andre drenge der har brug for hjælp. Elias er stadig paf over hvad han er havnet i.
Nå, drenge! Som I se har vi fået en lille ny her. Det er Elias som lige er startet her på stuen. Han skal lige vænne sig til at gå i vuggestue igen, så tag nu godt imod ham.
Det gyser i Elias at høre ordet ”vuggestue”. Det er for sygt det her. Hans lillebror går i vuggestue. Elias går jo i skole og SFO.
Nogle af drengene smiler til ham, men igen siger noget da de sutter på deres sutteflaske.
Kaptitel 7
Efter frugt er der fri leg på gulvet. Elias som nægtede at spise eller drikke, sidder nu på gulvet i sin sparkedragt og holder om sin bamse igen. De andre drenge leger, men de er nysgerrige på Elias. En af dem kommer hen til ham og siger at han hedder Valdemar, og spørger ham hvor han kommer fra. Elias er stille.
Hvor er din bamse sød. Vil du se min?
Siger han og løber hen mod soverummet. Snart kommer han tilbage med sin bamse for at vise den til Elias.
Han hedder Jumbo!
Elias kigger på hans bamse og trækker sig lidt til siden uden at sige noget.
De voksne siger at Jumbo er super modig som Superman. Han kan flyve helt af sig selv!
Siger han og kaster ham op i luften så den rammen en lampe i loftet. Gitte er med det samme klar og siger tydeligt til Valdemar, at hans bamse skal blive på gulvet eller i tremmesengen, ellers tager hun den fra ham.
Uuuunskyyyllldd!
Siger han med et lille grin på. Han kigger tilbage på Elias, der ikke kan undlade at trække på smilebåndet.
Vil du lege med mig?
Spørger Valdemar. Elias siger stadig ikke noget med kigger på ham. Valdemar har også baby tøj på med Paw Patrol på hans trøje, og som alle de andre også en tydelig stor ble på. Han tager nogle Duplo klodser frem og begynder at bygge foran Elias. Han er stadig stille men kigger mere, og mærker at han bliver mere rolig.
Jeg er bare 9 år gammel. Hvor gammel er du?
Elias holder stadig om sin bamse, og efter et øjeblik svarer han lavt…
8.
Valdemar bygger stadig med klodserne, som han tydeligt er glade for. Han siger at han vil bygge en brandstation, hvor alle brandbilerne kan holde i. Elias kan godt lide at lege med Lego, men Duplo er noget Liam kun leger med.
Vil du ikke være med?
Spørger Valdemar igen. Elias kigger på en rød 8’er klods, som han tager fat i, og sætter op på toppen af den mur, Valdemar er i gang med at bygge. Elias er kun halvt med, da han stadig er meget ked af det og ikke har lyst til at være der, men Valdemar virker flink.
Nogle af de andre drenge leger lidt vildt, og Gitte er hurtig til at skælde dem ud og sætte dem til at tegne i stedet for. Elias kan stadig ikke tro på hvad det er han er havnet i og kigger på Valdemar. Han er stadig i gang med at bygge, men pludselig stopper han med at bygge, dog med en klods i hånden. Han siger ikke noget og Elias kigger bare på ham – Hvad sker der? Tænker han. Der går ikke langtid før han kan lugte hvad det er der sker. Valdemar har skidt i sin ble, og han fortsætter med at bygge med klodserne. Gitte kommer hen til de to drenge og spørger:
Hvem af jer to her lavet lort?
Elias ryster på hovedet, og Valdemar siger ikke noget.
Kom Valdemar! Du skal have skiftet ble nu!
Siger hun og tager ham i hånden. Han smider den klods han havde i hånden, og sammen med Gitte går de op til puslebordet. Elias kigger efter dem hele tiden. Han er forarvet og lidt i chok over hvad det er der sker. Valdemar kravler op af stigen til puslebordet, og lægger sig på ryggen med benene oppe på samme måde, som Elias har set Liam gør når han skal skiftes. Valdemar gør ikke modstand, men får en sut i munden, imens Gitte skifter hans ble. Hun tager en tube frem med nogle crem i og smøre det på hans numse. Det er nok det samme numse crem som Liam får smurt på en gang i mellem, tænker Elias. Gitte giver ham en ren ble på, og Elias kan svagt høre Gitte sige til ham:
Nu skider du ikke i din nye ble, for den skal holde hele natten.
Valdemar kommer ned på gulvet igen og løber tilbage til Elias og klodserne. Legen fortsætter, dog ved Elias ikke helt hvad han skal tro om Valdemar efter det han har set. Han tør heller ikke spørge ham om det.
Kaptitel 8
Klokken nærmer sig 18-stykker, og Elias er kommet mere ind i legen med Duplo klodserne sammen med Valdemar. Men nu kan Elias mærke at han skal tisse. Han rejser sig op med sin bamse i hånden og går hen til Karina. Han rykker hende i trøjen. Hun kigger på ham, smiler og spørger hvad han vil.
Jeg skal tisse.
Siger han svagt, da han er bange for at de andre kan høre ham. Hun smiler stadig og med lethed siger hun klart og tydeligt til ham:
Jamen lille skat. Du har jo ble på, så du må gerne tisse i den.
Det var ikke det han ville høre.
Neeeij! Jeg vil ikke tisse i bleen som en baby! Jeg skal tisse!
Karina smiler og trækker på skuldrende, som ”det kan jeg ikke hjælpe dig med” og vender sig om mod de to drenge kun holder øje med. Han trækker igen i hendes trøje, og igen vender hun sig om og lytter på ham.
Jeg skal altså tisse. Må jeg ikke nok gå på toilettet?
Igen ryster hun på hovedet og fortæller ham at han bare kan bruge sin ble, ligesom alle de andre drenge på stuen. Døren til stuen er låst, og der er ikke toiletter inde på stuen. Elias vil ikke tisse i bleen, så han vælger at holde sig, og går tilbage til Valdemar og klodserne.
Klokken er 18:30 og de to kvinder begynder at dække op til aftensmaden.
Elias kan mærke trykket endnu mere nu. Han skal virkelig tisse og det forsvinder ikke. Maden kommer på bordet, samt nye sutteflasker med mælk i.
Så er det alle op til bordet igen!
Råber Karina. Alle skynder sig op, på nær Elias der stadig sidder på gulvet med sin bamse, nu da Valdemar gik op til bordet. Karina kommer hen til ham og tager hans hånd og siger:
Det gælder også dig, lille trold!
Hun løfter ham op med armen, og Elias giver efter for presset. Han vil ikke ydmyges igen. Han må ikke tage bamsen med, så Klump må blive på gulvet og vente. Presset stiger, han har næsten lyst til at hoppe for at holde tisset tilbage. Han kommer op til bordet, og bliver sat i sin højstol igen. Han hører lige klikket fra spændet omkring hans liv, også kan han ikke holde sig længere. Alle drengene kigger på ham, da Elias tisser i sin ble for første gang siden han var en lille dreng. Han tisser og det er så stor en forløsning, at han fælder en tårer eller to fra begge øjne. Bleen er våd og han kan mærke hans varme tis, sprede sig i hans ble. Med fugtige øjne kigger han ned i bordet. Han vil ikke dømmes af de andre drenge eller Gitte og Karina for at være en tisse baby.
Valdemar kigger på Elias og spørger hvorfor han græder. Da han ikke svarer, siger Karina til Valdemar, at Elias lige har tisset i sin nye ble. Elias sænker sit hoved endnu mere i skam, men Karina nusser ham i håret med en kærlig hånd og smiler og siger sødt til ham, at han er en dygtig dreng. Tårerne triller ned og drypper fra hans næse, men samtidigt var det også forløsende at få lettet trykket. Karinas hånd er kærlig og nærværende, og han er også både sulten og trøstig. Hun giver ham en hagesmæk på igen, og fortsætter med at give de andre drenge deres hagesmækker på. De skal nemlig have sveskemos med mælk til og det sviner en del. Han kigger på det og er ikke begejstret for det, men Karina begynder at hjælpe Valdemar med at spise, og han kan tydeligvis godt lide det. Hun kommer tilbage til Elias og tager skeen op med mos på. Hun smiler og beder ham åbne munden. Han har det underligt med det, men gør som hun siger og ind kommer skeen med mos. Det smager sødt og han er så sulten, da han ikke har spist siden i går, for han var ikke sulten i morges og frokost blev det heller ikke til. Så på kort tid har han spist al sveskemosen og tager lidt modvilligt imod sutteflasken med varm mælk i fra Karinas hånd. Der er stille ved bordet for drengene er ville med sveskemos, og Elias der måske ikke i første omgang var vild med det, spiste to portioner. Karina gav også en ekstra sutteflaske til Elias, nu han ikke fik noget til dagens frugt.
Alle drenge bliver tørret i ansigtet med en våd klud, og ned på gulvet kommer de igen så de kan lege inden sengetid.
Nede på gulvet bliver en efter en kaldt op til puslebordet for at få dagens sidste bleskift. Elias kan se at drengene får smurt noget hvidt crem på numsen, inden de bliver sendt ind i soverummet. Elias og Valdemar sidder stadig og leger med Duplo, da Gitte kalder på Elias.
Kom Elias! Nu skal du have skiftet ble!
Han kigger op på hende og på Valdemar. Valdemar smiler og leger videre. Han siger ikke noget, men der er stadig 3 andre drenge tilbage på stuen.
Kom nu, Elias! Du skal have en tør numse før sengetid!
Elias bliver hvor han er, han vil ikke skiftes. Gitte går hen til ham og fortæller at det er nu og tager hans hånd. Han begynder at græde lidt igen, da han ikke vil skiftes igen og denne gang kan de andre se ham blive skiftet. Gitte holder fast og trækker ham op til puslebordet og peger på stigen.
Kan du selv kravle op, eller skal du løftes op som en lille baby?
Elias vil ikke skiftes, så han holder bare om sin bamse og kigger ikke på Gitte.
Godt så, lille baby!
Siger hun højt så alle kan høre det. Den lille dreng bliver løftet op og sat på puslebordet, så hans sparkedragt kan komme af hans krop. Nu sidder han uden bamse i en våd ble og bliver lagt bagover. Han græder igen og kalder på sin mor. Gitte tager det helt roligt, men for en god ordens skyld, spænder hun hans hænder fast igen på puslebordet. Hun tager gummihandskerne på og åbner hans våde ble. Karina kommer forbi i samme øjeblik han er helt nøgen og giver ham en sut i munden. Elias spytter den ud igen og fortsætter med at græde. Gitte spørger Karina.
Skal han have noget baby zinksalve på numsen, eller skal vi lade være denne første gang?
Karina kigger på den grædende drengs numse, og siger at han jo skal vænne sig til det. Så Gitte presser salven ud på gummihandsken, og smører hans numse. Elias græder endnu mere og vil ikke mere, men ligemeget nytter det. Når hele numsen er smurt ind, kommer nat bleen frem og den lille dreng får sig en tør start på natten om han vil det eller ej. Igen får han en sparkedragt med lå på igen, så han ikke kan tage bleen af.
Grædende kommer Elias ned på gulvet igen og får sin bamse i hånden. Karina følger ham ind i soverummet med tremmesenge. Hun går hen til en der står åben og siger til ham:
Her skal du sove lille trold!
Han kigger med tårer i øjnene. Der er tremmer hele vejen rundt og på toppen. Der er et gummilagen, hovedpude og dyne med sjove dyr på. Han kigger på Karina og siger:
Jeg vil hjem nu!
Karina fortæller ham igen at det kan han altså ikke nu, og de andre drenge skal også sove nu, og det skal han også, så ind i sengen med dig. Han holder om sin bamse og lægger sig ind på madrassen med gummilagenet. Han stopper og siger til hende.
Nej, den føles underlig. Den vil jeg ikke sove på!
Karina er ved at være lidt træt af ham og siger til ham:
I drenge, i tisser så meget om natten, at selv jeres nat bleer holder ikke altid tæt. Så I sover alle sammen på gummilagener, punktum! Ind med dig lille trold!
Igen giver hun ham en sut i munden og lukker lågen til hans seng og låser. Elias ligger nu i sin tremmeseng, med salve på numsen og en tyk nat ble på, sut i munden og holder om sin bamse. Han fortryder endnu mere end nogensinde at han stjal i butikken, for det er hans egen skyld det hele. Nu er han bare en baby som hans lillebror, Liam. Han græder igen og savner sin far og mor, alt imens de sidste drenge bliver lagt i deres tremmesenge og lyset bliver slukket.
Kaptitel 9
Det er tidligt om morgen og Elias vågner. Der er stadig mørkt i rummet, men han kan mærke at der er lys og en der taler inde på stuen. Underligt nok har han stadig sutten i munden. Der sker ikke så meget andet og han kan lugte at en eller flere af drengene har skidt i deres bleer i nat. Han mærker selv en rumlen i maven nu… ”Åh nej” tænker han og panikker. Han skal lave, men her er jo igen voksne endnu. Han skal også tisse men han kan ikke komme ud da tremmesengen er låst. Han vender og drejer sig i noget der føles som en evighed for ham. Han skal holde sig som en stor dreng, for han er en stor dreng på 8 år. Det der skete i går var bare et uheld. Vende og dreje, vende og dreje… Men tilsidst er naturen stærkere end lille Elias, og han kan ikke holde sig længere. Han fylder sin ble og tisser den igennem. Han ligger nu og skammer sig som en lille baby. En tåre triller ned over hans kind alt imens indholdet spreder sig i hans ble. Valdemar der ligger i tremmesengen ved siden af, hørte det hele og begynder at drille ham lidt.
Du har lavet looorrrtt! Du har laaavvvett looortt!
Elias kommer ud af sin skam og bliver trodsig.
Nej, jeg har ej!
Valdemar stopper med at drille, men griner stadig. Døren går op til soverummet, og ind kommer Gitte.
Puha, drenge! Så er det stå op tid!
Valdemar er den første til at blive lukket ud og få skiftet sin ble. Faktisk ligger Elias og frygter når det bliver hans tur, med den ble han brugt godt og grundigt. Han vil ikke have at de andre ser ham som en lille ble baby. Det lugter heller ikke særligt godt, og føles heller ikke særligt lækkert i hans ble. Karina kommer nu ind i soverummet og går hen til Elias’s tremmeseng. Hun kigger ind og Elias ligger der med sutten i munden, og prøver at skjule sin ble under dynen, men den har hun luret og siger:
God morgen, lille trold! Puha, hva’! Er det dig der har pruttet i bleen i nat?
Elias bliver rød i hovedet, men han vil ikke gennem sig under dynen, da der lugter grimt der nede. Hun låser tremmesengen op, og hiver dynen af ham.
Puuuhhhaa! Ja det er dig der har skidt i bleen!
Siger hun så Gitte kan høre det. Gitte siger ude fra rummet at de alle har lavet lort i nat. Det var noget af en hørm at komme ind til, og de begge griner. Elias rød i hovedet, kravler ud af tremmesengen. Han mærker hvordan indholdet af bleen flyder rundt om hans numse og tissemand. Det er ikke rart og han skammer sig, men Karina virker ikke til at være dømmende. Hun tager ham i hånden og sammen med hans bamse, går de ud på stuen, hvor de andre drenge leger på gulvet. Elias får besked på at kravle op på puslebordet, så han ikke igen skal løftes som en lille baby. Han vælger at kravle op, og frygten i ham vokser i takt med at han kan mærke hvor meget han har skidt i bleen. Det hele spreder sig når han sætter sig på bordet og får taget sparkedragten af. Bleen er helt våd og godt fyldt. Karina tager gummihandskerne på og lægger den lille dreng på puslebordet. Han er mere rolig nu, og får lov til at have sin bamse med oppe. Elias vælger at gemme sig bag bamsen, alt imens hans ble bliver åbnet.
Ja du har haft travlt i din ble, lille trold!
Siger Karina, og Elias bliver mere rød og endnu mindre. Bare han kunne forsvinde væk og blive helt væk. Det her er så pinligt og ydmygende. Han begynder at græde igen, imens Karina tørrer hans numse med den tis våde front af bleen.
Så så, lille Elias!
Hun tænder for uroen over puslebordet og fortsætter med at vaske hans numse og tissemand.
Du har da heldigvis ikke fået rød numse, lille Elias. Så det var vidst godt du fik lidt lidt baby salve på numse alligevel!
Siger hun med et sødt smil og vasker ham færdigt. Den lille dreng græder stadig. De har stadig ikke modtaget nye dag bleer, så igen skal Elias have en tyk nat ble på.
Se det er den med giraffen du skal have på nu!
Siger hun og viser den til ham. Elias kigger og ser at der er en stor smilende giraf på fronten af den nye ble. Han kigger til siden og kan se at drengene leger, og kun nogle få kigger på ham.
Karina giver ham bleen på, og spørger ham om han kan være en artig dreng i dag. Elias stopper med at græde lidt, og nikker på hovedet. Han ved jo at det hele er hans egen skyld for at have stjålet i butikken.
Godt, for så får du en body på i dag, og smækbukser som en større dreng! Men hvis du leger med din ble, så kommer du tilbage i sparkedragten, er du med!?
Elias nikker igen på hovedet og siger ja. Efter han har fået tøj på, kravler han ned på gulvet og får sin bamse med ned. Han tør næsten ikke gå hen til de andre, nu de har set han har skidt og tisset i sin nat ble. Karina siger til ham, at han lige må lege med sine nye venner, før de skal have morgenmad. Valdemar løber op til ham, da han gerne vil lege med Elias igen, lettere modvilligt accepterer Elias og sammen begynder de at lege med nogle politi og brandbiler på gulvet.
Kaptitel 10
Der er gået 5 dage fra Elias startede på børnehjemmet, og han er ved at vænne sig til at være lille igen. Han er bestemt ikke vild med det, men har accepteret at det er hans straf for det han havde gjort. Det er formiddag og alle drenge er oppe og har spist morgenmad. Ved spisebordet fortalte Karina at de i dag vil få besøg af en meget sød medhjælper, så drengene har bare at opføre sig ordenligt, ellers står den på en røvfuld til dem der ikke kan finde ud af det.
Elias tænker ikke så meget over det. Det kan jo være det samme, for han ved at han ikke skal være her forevigt. Han leger godt sammen med Valdemar. De er blevet venner på stuen og Elias er blevet klogere på drengene på stuen. De fleste af dem elsker at være der og er helt okay med at bruge ble og baby udstyr igen.
Gitte er alene med drengene på stuen, da døren til stuen går op. Ind kommer Karina og… Et KÆMPE GISP løber igennem Elias. Hans øjne kan næsten ikke tro det, når han ser at at ved Karinas side står Vera fra hans klasse. Han prøver med det samme at gemme sig, for Vera må ikke se ham sådan her som en ble dreng i baby tøj.
Kom drengene! Nu skal I hilse på vores lille nye hjælper, Vera. Hun vil gerne hjælpe os nogle dage imens hun har sommerferie. Kom og hils på hende!
Siger Karina til drengene. De er ikke meget for det, at en pige skal være hjælper på stuen. Gitte træder frem og klapper med hænderne og stiger højt, klart og tydeligt:
Kom så drenge! Kan I så sige pænt hej!
Drengene tør ikke andet, og siger hej til Vera. Karina ser at Elias gemmer sig, og siger til ham:
Elias kan du lige sige hej til Vera!
Han gemmer sig stadig, og Gitte går hen til ham og løfter ham op i armen.
Nej! Jeg vil ikk’!
Siger han, men Gitte er alt for stærk, og uden det stor mas, ser og hører Vera at drengen er Elias fra hendes klasse. Hun bryder ud i grin over at se Elias som en ble baby.
Moster! Det er Elias fra min klasse!
Siger hun til Karina, og fortsætter med at grine. Elias kigger ned i gulvet og stivner. Pigen som han er lun på, står hun og griner af ham som den ble baby han er nu.
Nå men er da bare godt at du kender Elias. Han er også ret ny her, og er stadig ved at passe ind. Han er også en sød lille baby trold!
Siger Karina til Vera, og det er tilpas højt nok til at Elias også kan høre det. Han gyser indeni, og ønsker at han var død nu. Det kan simpelthen ikke blive mere pinligt nu.
Vera løber op til Elias og spørger, hvordan lille baby har det nu. Elias kigger væk, og ville ønske at hun bare ville gå. Karina kalder på Vera og beder hende hjælpe med at dække bordet til frokosten. Elias kan næsten mærke kvalmen komme op i ham, imens han ser hende dække bord. Hun kigger tit og griner i hans retning.
Klokken er omkring 11:30, da Gitte siger til drengene at de skal sætte sig op til bordet. Elias er næsten følelsesløs nu, og kan næsten ikke få sig selv til at gå op til bordet. Karina kommer ned til ham, og hjælper ham op i hans højstol. Da det går op for ham at det er Vera der skal give ham mad, protestere han højlydt.
Nej! Nej! Nej!!! Hun må ikke hjælpe mig! Hun må ikke være her!
Siger han til Gitte og Karina. Vera smiler, ja næsten griner som om hun er i drømmeland og har vundet 1 million kroner. Gitte er hurtigt fremme og sætter Elias på plads.
Det er slet ikke noget du bestemmer, er du med! For hvis du ikke gør som der bliver sagt, så får du en røvfuld på din bare numse! Er du med!
Tonen er ikke til at misforstå, og Elias begynder at græde lidt. Vera er hurtig til at udnytte situationen, tager en hagesmæk frem og siger:
Lille baby skal have sin hagesmæk på, så han ikke spilder på sit tøj!
Alt imens hun giver ham den på. Der er ingen grænser for hvor pinligt Elias har det lige nu. Kort efter skal de spise, og Vera leger flyvemaskine med skeen ind i Elias mund. Han tør ikke andet, for han vil ikke have en røvfuld af Gitte. Det hele slutter med at Vera giver Elias sutteflaske, imens hun aer ham i håret som var han hendes lille dukke. Når sutteflasken er tom, er Elias klar til at dø af skam og pinlighed. Karina løsner hans spænde, så han kan hoppe ned på gulvet igen. Vera hopper og danser ved Karinas side, og siger til hende:
Hvor er det bare sjovt at passe en lille baby!
Elias går over i hjørnet med sin bamse. Valdemar kommer hen til ham, da han sluppet løs. Elias ved ikke om han er vred eller pinligt berørt nu. Alt kører rundt inde i ham, og det stikker i ham som tusindvis af knive når han hører Veras latter i baggrunden, og for at det ikke skal være nok, så presser der sig noget helt andet på, som bare ikke må ske lige nu… Han kan ikke holde det tilbage mere… Han fylder sin ble og tisser en stor tissetår i den. Han starter med at græde over sin manglende kontrol, men ikke nok med det så er pigen han er lun på i rummet sammen med ham. Hvad mon hun vil sige til klassen efter sommerferien?
Da bordet er ryddet, kalder Gitte på drengene at det er tid til bleskift og en middagslur. Elias vender sig om, og ser Vera stå med julelys i øjnene. Han fryser, og håber ikke at der sker noget.
Jeg tror vi starter med dig, Elias. For du har skidt i din ble kan jeg lugte!
Siger Karina højt i retningen af Elias. Han tager sin bamse i hånden og trasker op mod puslebordet. Karina bøjer sig ned til Vera og siger:
Du skal tage disse her gummihandsker på!
Elias stopper og mærker hjertet banke helt oppe i halsen, da det går op for ham, at Vera skal skifte hans våde og fyldte baby ble.
NEJ! DET VIL JEG IKKE!!!
Råber han til Karina og går den modsatte vej. Karina går hen imod ham, for at hive ham tilbage til puslebordet.
NEJ, NEJ, NEJ! JEG VIL IKKE! JEG VIL IKKE! JEG VIL IKKE… HUN MÅ IKKE!
Gitte tager ikke for let på den opførsel, så den lille dreng bliver spændt fast på puslebordet, får taget bukserne af, så Vera kan åbne Elias’s ble. Han fortsætter med at græde og gøre modstand, alt imens Vera nyder at tage hans beskidte ble af og vaske hans numse og tissemand. Nu ligger han bare der og græder som en lille baby, men det er åbenbart ikke nok, for nu tager Gitte et gummiforklæde på, og stiller en stol ved siden af puslebordet. Helt nøgen bliver Elias taget af puslebordet og kommer hen over Gittes knæ. Han skriger og gør modstand, men lige meget hjælper det. Straffen imens Vera ser på, lyder på 8 smæk i numsen. Vera er lidt chokeret, men synes at Elias havde fortjent det. Den grædende dreng kommer tilbage på puslebordet, nu med en ild rød numse i brand. Karina siger til Vera at hun skal bruge den baby zinksalve, som hun holder i hånden.
Det er nødvendigt, når drenge numserne bliver så røde som hans.
Græder bare i smerte, og gør nu som der bliver sagt. Han er ydmyget ud over hvad der er fysisk muligt, alt imens Vera smører hans numse ind i salven. Det hele afsluttes med en tør nat ble, så lille Elias kan få sin middagslur. Vera synes det var så sjovt, og glæder sig til at hjælpe med at skifte Elias’s næste ble.
Vi må nok hellere give ham hans sparkedragt på, så han ikke leger med sin ble.
Han gør nu blot som der bliver sagt, og sparkedragten bliver givet på ham og låst. Han løber selv ind på soverummet og lægger sig grædende under sin dyne. Han krammer sin bamse ekstra hårdt, og ønsker at det hele bare var slut nu. Han vil ikke se Vera mere… Som i aldrig nogensinde mere. Gitte kommer ind og lukker tremmesengen og låser den og giver ham hans sut. Lige nu føles sutten som en trøst, alt imens hans numse brænder og skammen spreder sig i ham. Han lover sig selv at han ALDRIG nogensinde vil stjæle mere… ALDRIG!
Kaptitel 11
Elias der havde grædt sig selv i søvn, bliver nu vækket af Karina.
Kom sovetryne, så er det op og få frugt.
Hans ble er uden at han ved hvorfor, helt våd. Måske har han grædt så meget at han slet ikke har opdaget at han tissede i bleen? Han ved det ikke, men kan blot mærke at bleen er svulmet op imellem hans ben. Karina åbner tremmesengen og ud træder den trætte dreng. Karina smiler, kigger på ham og siger:
Det har også været en hård dag, min lille trold!
Med sutten i munden, bamsen i hånden og hans våde ble, træder de ud i stuen, hvor Vera står og venter smilende. Hun spørger Karina:
Har lille baby Elias lavet lort igen?
Karina griner og siger at det har han ikke, men han skal stadig skiftes, for han har sikkert tisset i bleen. Vera er begejstret, for nu kan hun skifte den lille baby igen. Elias kan næsten ikke klare det, og begynder at græde igen, men sutten hjælper ham, til ikke at gå helt amok og larme alt for meget. Karina løfter ham op på bordet, og tager sparkedragten af ham. Vera kigger på den blå stribe på fronten af bleen.
Du har godt nok tisset, lille tisse baby!
Elias husker nu at han havde kaldt Viktor for en tisse baby i skolegården. Han sænker hovedet i skam over alt hvad han har sagt og gjort. Karina vælger igen at spænde ham fast til puslebordet, så han ikke bliver alt for vild overfor Vera. Igen med glæde åbner hun for hans våde ble, og kan til sin overraskelse, se at baby salven har fjernet hans røde numse. Fornøjet vasker hun ham, og giver ham en ny ble på. Elias gør ikke længere modstand, men kigger bare på uroen der hænger over puslebordet.
Se han kigger på de flotte dyr.
Siger Karina, og tænder for uroen, så den drejer rundt og spiller musik. Da bleen er tapet på plads, spørger Vera til Karina:
Hey! Må jeg så give ham det tøj på som vi talte om før?
Karina griner, og siger at det er helt op til hende, for det er jo Vera der passer lille Elias. Hun hopper ned af den skammel hun stod på, og kommer tilbage med en lyserød prinsessekjole. Bare det at Elias ser den lyserøde farve, gør han modstand.
JEG SKAL FUCK IKKE HAVE EN KJOLE PÅ!!!
Siger han højlydt til Karina, for Vera er jo helt væk.
Så så, lille Elias. Nu skal du bare gøre som der bliver sagt, ellers ved du hvordan din numse kommer til at føles som igen!
Siger Karina til ham. Elias husker meget tydeligt hvad der skete før sengetid. Så modvilligt lader han Vera give ham kjolen på.
Nåååå…. Hvor er han en sød lille prinsesse!
Siger Gitte med et skævt smil. Han er så flov at han tisser i sin nye ble i samme øjeblik. Karina griner også, men siger dog til Vera, at vi nok må tage den af ham igen, for han er jo blot en lille dreng. Vera vil helst at han skal have den på, men Karina mener ikke det er nogen god ide, og derfor kommer den af ham igen, og i stedet får han nogle strømpebukser på, så man tydeligt kan se hans store ble, samt en sød T-shirt med Peter Plys på.
Nede på gulvet er Elias helt og aldeles pinlig gjort og ydmyget, som kun en lille baby kan blive det. Han må næsten intet selv, og Vera plager ham til døde, og nu er det tid til frugt og sutteflaske igen… Med Vera igen.
Kaptitel 12
Vera vil så gerne giver Elias sin sutteflaske i hendes arme, som en lille baby. Karina ser ingen problemer med det, men frugten skal han spise i højstolen sammen med de andre drenge. Så efter frugten kom ind, bliver han beordret til at gå med Vera ned på gulvet, hvor der ligger nogle puder, hvor hun kan give ham hans sutteflaske. Elias har slet ikke lyst, men han vil ikke have smæk igen, så valget er der ikke rigtigt. Han lægger sig på hendes ben først, men Vera vil lige have en pude under ham først. Så kommer sutteflasken med varm mælk til den lille dreng, som han sutter i sig, alt imens hun aer ham, og roser ham for at være en sød lille baby. Elias ser hende i øjnene og ved ikke hvad han skal føle, men i det mindste gør hans numse ikke ondt… Han tisser igen, og Vera kan se igennem hans strømpebukser, at den gule streg er blevet blå. Hun siger til Karina:
Han har lige tisset igen, skal jeg så ikke bare skifte ham igen?
Karina vender sig rundt og siger at det behøver hun ikke. Hans ble kan godt holde til i aften, med mindre han skider i den igen. Elias bliver helt rød i hovedet igen. Holder det her tortur bare aldrig op?
Så, så lille baby. Jeg skal nok passe på dig!
Siger Vera med oprejst pande. Sutteflasken er næsten tom, og hun venter bare på at den er helt tom. Han skal sutte hver en dråbe til sig, så baby ikke er tørstig.
Moster!? Kan Elias få lov til at komme udenfor?
Spørger hun med et smil og en forventning om, at hun kan vise ham frem til sine veninder. Men det må hun ikke, da drengene ikke må forlade institutionen.
Nej, men du må godt tage ham med ud på vores legeplads. Det regner lige nu, så du skal give ham hans regntøj på, hvis du gider det!
Svarer Karina. Det var nu ikke lige det, Vera havde i tankerne. Regntøjet er heller ikke særligt sjovt at give på, men hun kan mærke at Elias ikke har lyst til det.
Okay, lille baby Elias! Nu skal du have regntøj på så du kan komme ud og lege på legepladsen!
Elias begynder igen at græde, da han ikke vil udenfor sådan som han er påklædt og ydmyget. Men selvom han er stærkere en Vera, så ved han hvad der venter ham, hvis han ikke gør som der bliver sagt. Vera flytter hans hoved, så hun kan komme ud i garderoben og hente noget regntøj til ham. Elias ligger bare på puderne og venter på hans ”bøddel”. Da hun kommer tilbage med regntøjet og gummistøvlerne, starter hun nedefra, men Elias er ikke hjælpsom. Han vil ikke hjælpe hende og krydser armene, så det bliver svært for hende at giver ham jakken på. Der skal kun et glimt fra Gitte til, før han giver efter og regntøjet kommer helt på ham.
Kom så baby. Nu skal vi udenfor og lege på legepladsen.
Siger hun imens hun tager sin lyserøde regnfrakke på. Gitte siger til dem, at de ikke må gå udenfor den lille legeplads, der er lige udenfor gul stues vinduer. De skal kunne se dem, hvis der sker noget. Vera nikker på hovedet og åbner døren til legepladsen. Elias har ikke lyst, men alligevel trasker han hen mod døren i sin våde ble med regntøj på.
Kaptitel 13
Der er nu gået 2 uger siden Elias startede på Troldevænget. Han ved nu at det er i dag han skal hentes igen af hans far og mor. Det har været et helvede at blive passet og ydmyget af Vera. Før var han lun på hende… Det er han IKKE mere. Hun er den dum kælling, bitch, møgso…! Han skal aldrig være i nærheden af hende igen. Han håber kun på at hun ikke sladrede om hvad der er sket her, til de andre i skolen. Nu vil han bare hjem, og han lover at han aldrig stjæler igen.
Elias ved ikke hvad tid hans forældre kommer og henter ham, og heldigt for ham på hans sidste dag, er Vera her ikke. Så en mere afslappet dreng med mere glæde og liv i sig, nu han kan mærke at det snart er slut. Det er efter middagsluren, og alle drenge er oppe og har lige fået deres frugt og sutteflaske. Han leger med Valdemar på gulvet for sidste gang. Hvornår kommer de og henter mig, tænker han hele tiden. Han har med vilje holdt sig, da han ikke vil bruge ble mere. Når de henter mig, så kan jeg igen komme på toilettet som en stor dreng. Tiden går og går… Elias begynder at spænde og vride sig, men lige meget hjælper det. Tiden går og tilsidst kan han ikke holde sig mere, og modvilligt fylder og tisser han i sin ble. Det er Karina der lugter at Elias skal skiftes, og hun kommanderer den lille dreng op til puslebordet, imens hun tager gummihandskerne på. Elias skammer sig igen over at han ikke kunne holde sig, men frivilligt og uden modstand kravler han op på puslebordet og får sin sut i munden.
Hold da op, lille trold!
Siger Karina når hun åbner hans ble. Elias har nu hørt det så mange gange, at han er lidt ligeglad. I samme øjeblik åbner døren til stuen og ind kommer hans mor og Liam. Liam er i hopla humør, men bliver overrasket over at se hans storebror ligge på et puslebord. Han griner og peger på Elias og siger til deres mor:
SE! Elias har lavet lort!
Deres mor smiler, og siger til Liam at det havde du også lavet her til morgen. Liam griner bare, og Elias der er chokeret over deres ankomst, rødmer og ønsker at det hele bare er en dum, dum, dum drøm. Hans mor og lillebror har lige set at han bruger ble som en baby. Han begynder at græde lidt igen, da han bare vil væk her fra nu, men bleen skal skiftes og Karina vasker hans numse og tissemand grundigt og slutter af med at give ham en tør ble på. Elias spytter sutten ud af munden, for den skal han ikke bruge mere.
Tak, Karina og Gitte!
Siger moren til de to kvinder, der begge smiler og siger at det var dejligt at have Elias på besøg, og at de vil komme til at savne ham. Han får lov til at beholde det baby tøj han har på nu, for hans gamle tøj er blevet smidt ud. Elias er utryg med at blive set udenfor i det tøj, men lige gyldigt hvad, så vil han bare væk der fra.
Her, du kan også tage hans sut med!
Siger Karina og rækker sutten til moren. Hun smiler og tager den med i lommen.
Kan du så sige pænt farvel og tak!
Siger hun til Elias der er klar til at smutte. Tænk at han skal sige tak for alt det her, men fuck det. Han vil bare væk, så tak og farvel med en useriøs tone.
Hov, hov du! Sig det nu ordenligt!
Elias kigger på sin mor med våde øjne, og kan se at der ikke er nogen vej ud af den. Han vender sig mod Karina og Gitte og siger tydeligt med et halvt påtaget smil:
Tak og farvel!
Liam tager Elias’s hånd, da han gerne vil gå med ham i hånden. Han siger til Elias:
Du har bare også ble på som jeg har ble på!
Elias siger ikke noget. I det mindste er hans ble tør, hvilket Liams sikkert ikke er.
Kaptitel 14
I bilen bliver begge drenge spændt fast på bagsædet. Elias fortæller hans mor at han er ked af det han gjorde i Føtex. Han lover at han ALDRIG mere vil stjæle. Hans mor smiler, og hun er glad for at se sin lille dreng igen. Hun ved at han har lært sin lektie.
Mor, når vi kommer hjem, skal jeg altså ud af denne ble!
Hans mor siger ikke noget. Liam kigger på ham og rundt i bilen.
Mor, jeg skal altså ud at min ble når vi kommer hjem!
Gentager han tydeligt til sin mor. Hun svarer:
Nu skal vi lige komme hjem først, for vi har savnet dig så meget. Din far glæder sig også til at se dig igen!
Det beroligere Elias at de skal hjem, og det glæder han sig også til.
Jeg har også savnet jer, SÅÅÅÅ MEGET!
Svarer han sin mor med et kæmpe og oprigtigt smile. Det er overstået nu. Ikke mere vuggestue til ham, det er Liams ting og ikke hans.
Bilen ankommer til deres hus, og ud springer Elias. Han kan ikke vente med at komme ud af bleen og det her usmarte baby tøj. Hans mor løsner spænderne på Liams autostol, så han kan kravle ud. Sammen går de ind i huset. Hans far står og venter, og Elias løber op og giver ham et kæmpe knus. Han har savnet sin far så meget, og han har fået nok af kvinder. ”Far, beskyt mig fra alle de skører kvinder” tænker han imens de krammer hinanden. Han kommer ned på jorden igen, og nu vil han ind på sit værelse og klæde om.
Hov, hov! Elias!
Kalder hans mor. Elias stopper op og kigger på sin mor.
Jeg skal lige have noget andet tøj på, mor!
Hans mor kigger på ham, og til hans store overraskelse siger hun:
Nej det behøver du ikke. Du har allerede en tør ble på, så du skal ikke skiftes endnu!
Hvad sker der, tænker Elias. Sådan plejer hans mor ikke tale til ham. Det er sådan hun taler til Liam.
Jamen… Øhhh… Far!? Jeg skal skifte tøj!
Han kigger på sin far spørgende, da hans mor kom med et mærkeligt svar.
Nej, du skal gøre som din mor siger!
Han er i chok over hvad han hører. Helt paf. Hvad nu? Hvad er det her for noget?
Jamen, mor… Jeg vil ikke have ble på!
Hans mor smiler og kommer hen til ham og giver ham et varmt knus og ser ham ind i øjnene.
Lille skat, det skal du fra nu af. Du skal også se dit nye værelse, kom!
Hans nye værelse? Hvad sker der? Hans mor tager hans hånd, og sammen går de over til hans værelsesdør der er lukket. Liam hopper lige bag dem. Elias åbner døren og hans kæbe falder ned og hans øjne kan næsten ikke tro på det han ser. Hvor er alle hans gamle ting blevet af? Hvor er hans gamle seng? Hans gamle skrivebord? Alt er væk. Nu står der et puslebord, en blespand, en tremmeseng, legemåtte på gulvet og flere pakker bleer inde på værelset. Liam skynder sig ind på hans værelse og hopper rundt. Han er vild med det. Elias sænker sit hoved og begynder at græde.
Hvor er alle mine ting? … Jeg vil ikke bruge ble mere!
Hans mor krammer ham igen, og forsikre ham at det er bedst for ham selv. Der er også kommet lås på toilettet, så han ikke kan bruge det uden en chip. Elias græder og uden at mærke det, tisser han i sin ble.
Jeg tror at Liam lige skal have en tør ble på nu, og bagefter er det din tur, Elias!
Siger hans mor og smiler. Elias bøjer hovedet i skam og får et kram af sin mor.
Slut
