Handling:
Kender i ønsket, gid jeg ku forblive lille? Sådan er det for dem, der bor på det permanente baby hjem. Et sted i en helt særlig verden, hvor selv om du lære at tale, og hvordan man gør forskellige ting vokser du ikke. Eri sendes til dette permanente baby hjem, efter hun tydeligt har udvist modvilje mod at blive voksen. Da hun ankommer finder hun ud af, at hjemmet er sit eget lille samfund styret af børn der ik ønsker at blive voksne. Kan Eri lære at begå sig, i dette baby samfund?
Kapitel 1:
Eri hoppede ud af bilen, som blev kørt af hendes søster. Hun havde i lang tid taget livet af sin familie, med sin baby opførsel, og hendes ældste søster havde så fundet ud af der fandtes det perfekte sted til hende. Et permanent baby hjem for dem, der ik ønskede at blive voksne. “Rend og Hop” havde søsteren først tænkt, men vidste der måtte gøres noget. Eri ku ikke trives med voksen livet, hun hørte til et sted hvor små forblev små. Da Eri og hendes søster, gik mod indgangen sagde Eri. “Nu slipper du for din umodne søster, og jeg kan leve som jeg vil Mimi.” Søsteren stoppede og så ned på hende. hendes rigtige navn var Michala, men Eri havde nu længe givet hende det barnlige kælenavn Mimi. Hun sagde altid hendes rigtige navn, var svært at sige for en lille baby.
“Eri søde hør nu her.” Michela gik på hug, og tog Eri´s hånd. “Der er altså ik så slemt at blive stor, og jeg tror du sagtens ku lære det.” Eri sagte tunge. Hun have på ingen måde lyst til at blive stor. hverken nu eller nogensinde. Michela sukkede. Hvad havde dog fået Eri til at blive sådan? De tog gik videre indtil de kom ind i en forhal af en slags. Bag hvad der lignede en mini skranke sad en pige. Michela gispede. Det var virkelig et sted hvor man var permanent lille. Mchela og Eri gik derhen, og receptionisten så op.
“Hvad kan jeg gøre for jer to?” Hendes stemme var let pludrende, men man forstod hvad hun sagde. Hun hævede sin stol, så de ku se hende bedre. Michela forklaret at hun havde fundet dette hjem, hvor man ku leve som permanent lille, og at hun havde indskrevet sin yngre søster der fra dags dato. Receptionisten gennemgik en liste men indskrivninger samt nye ankomster. "Ah ja Eri skal bo her fra i dag. Der er allerede gjort et værelse i stand til hende, men før da tror jeg det er bedst i møder forstanderinde her eller lille mor som vi kalder hende. Receptionisten klukkede og trykkede på en knap, der var forbundet med en højtaler. “Ja? Har vi gæster?” En syngende stemme lød fra telefonen. Det var som om hun sang hvert ord hun sagde. “Den nye pige Eri er ankommet lille mor. Jeg tænkte du ville møde hende.” Forstanderinde svaret at hun ville være der straks, og receptionisten lukkede for telefonen. "Hun kommer om lidt. I kan sætte jer i stolene og vente. Eri og Michela gjore som anvist og satte sig i stolene i nærheden. Nogen minutter senere hørtes en klokke, og en dør åbnede. Eri rejste sig spændt. “Hvem mon lille mor var,” tænkte hun.
Glæder mig til kapitel 2
Rigtig god historie start
takker
Kapitel 2:
Eri troet ik sine egne øjne. Ik alene kom Lille mor kørende i hva der lignede, en fjerstyret barnevogn der var tilpasset så små selv ku hoppe ind og ud af dem men der så også ud til at være plads til to. Da vognen stansede hoppede hun ud, og smilede varmt til Eri. “hej og velkommen søde. Jeg er lederen af dette permanente babyhjem. Mine søde babyer kalder mig Lille mor, og jeg er vel faktisk stedets mor som helhed.” Hun grinnede muntert, og gik hen til Eri og Michela. Det var tydeligt hun var en baby, trods hendes ekspertise ved bevægelse og sprog. Hun gik knap Eri til knæene, og var også klædt som baby. Hendes ansigt var også tydeligt en lille pige´s. Hun gjorde tegn til Eri og Michala, om at sætte sig igen. Klaterede så selv op på en tredje stol med overrasenkende lethed.
“Nåh lad os komme til sagen. Jeg forstår a du Eri, helst vil forblive lille?.” Eri fortalte sin historie om modvilje mod voksenlivet, og trangen til bare at ville være lille uden de store pligter. Lille Mor lagde hovedet på skrå, og betragtede hende. Ved nærmere eftersyn udstrålede Eri virkelig den baby personlighed som alle her besad. Trods det hun ik lignede en baby længere, men det ku hun jo komme til.
“Hør søde jeg forstår dig godt, sådan var jeg også selv og har faktisk levet som baby i mange år. Spørg mig ik om min rigtige alder for, den husker jeg ikke længere.” Hun fnisede ved sigselv, og fortsatte så. “Her i De små´s samfund, er ingen baby højere end andre. Vi er alle lige, og hjælper hinanden. Til dem der ik ligefrem ligner små endnu, tilbyder vi også specielle alders frysende og omvendende behandlinger. Nogen lader sig blive lidt større over det lille stage, men det er ikke mange.” Hun holdt inde da hun så Eri´s iver lyse ud af hende.
“Men bare du forstår, at du kommer til at hjælpe dine med babyer, og deltage i forskellige ting. Og skønt i modsætning til vores pligter at vores skole ik er et krav ville jeg nu anbefalde du tager nogen lektioner der.” Eri var overrasket. Babyerne her havde deres egen skole? Lille mor sagde at det mest var, for at lære dem at leve som babyer der kunne finde ud af noget selv om de ik var voksne, og det var dog også rigtigt at der boet lidt størrere børn her. Disse var dog over baby stage, og arbejdede for lille mor og hjalp med forskellige ting. Grundet det at de var klædt i noget der fik dem til at ligne nonner, blev de kaldt for søstre.
“Det dog ik noget man bare lige bliver. De fleste søstre har boet her meget længe, og har så ladet sig blive lidt ældre, men det er en mulighed at avancere hvis man ønsker det. I starten får du tilknyttet en søster, som er sammen med dig hele dagen for at sikre at du falder til og lære vores levevej. Hun kan også hjælpe med alders reducerings behandling.” Det mildnede ik Eri´s iver. Allerede nu tænkte hun at livet som søster ik var noget dårligt at stræbe efter.
Nu hoppede lille mor ned fra stolen, og sagde hun ville vise Eri til sit nye værelse. Før hun gjorde vinkede Michela hende over gik på hug og viskede. “hør her mange tak for at tage Eri til dig. Hun er virkelig en baby inderst inde. Hvis der er det mindste, så vær sød at kontakte mig.” Lille mor smilede men gjort dog en affærdigende hånd bevægelse, og sagde at Eri nok sku falde til men hun ville huske det hvis det blev nødvendigt. Så rettede Michela sig op og sagde. “kom Eri giv Mimi her et farvel knus.” Eri Gispede. Aldrig havde Michala frivilligt brugt sit kælenavn. Men da Eri gik over til hende, så hun godt et par tåre trille. “Eri Jeg forstår nu, du ik har lyst til at blive voksen. Men jeg og mor kommer nu til at savne dig. Din stædige lille baby.” Det sidste blev sagt med kærlighed, og da Eri gav slip vente Michela sig hurtigt. “Vi ses nok igen,” sagde hun og gik. hendes stemme videnede om hun var ved at bryde sammen. Eri vinkede og gik så med lille mor. Hendes nye baby liv sku til at begynde.
Kapitel 3:
Da Eri havde sagt farvel til Michela, blev hun vist til sit nye værelse. Det lå på første etage, og var smukt indrettet i en nuttet lille babypige stil. Lille mor sagde at, selvom Eri ik var lille var der baby tøj til hende i skabet hvis hun ville skifte. “Normalt spiser alle fælles, men hvis du vil tage det lidt med ro kan jeg bringe dig noget sødeste.” Eri svarede at hun gerne ville spise med de andre, og lille mor svarede at det var helt fint. Eri blev så ladt lidt alene til at pakke ud, og skifte til noget baby tøj.
Omkring en halv time senere, var Eri klædt i en nuttet baby heldragt. Det var en af den slags med korte ben og ærmer, men Eri syntes virkelig om den. På brystet var der et hjerte, hvor der stod skrevet lille for livet. Da hun kom ned ventede lille mor på hende. Hun ku ik lad vær med at komme med et beundrende udbrud. Hun bad derefter Eri om at hoppe op, i den specielle barnevogn. Eri gjorde som anvist, og så kørte vognen dem ned til stedets spisesal. Lille mor sagde Eri ku sidde sammen med, hende og søstrene i dag. Normal blev små, opmuntret til at sidde sammen men da Eri kun lige var ankommet var det nok for det bedste hun sad sammen med lille mor og søstrene.
Eri sagde det forstod hun godt, og gav sin nye baby mor et varmt kram. nogen minutter senere kørte barnevognen en i spisesalen og parkeret. Da lille mor og Eri steg ud, lød en myndig stemme. “børn jeres lille mor er ankommet. Sig pænt god aften.” et kor af stemmer, nogen mere pludrende end andresagde ivrigt. "God aften lille mor rart at se dig. Nogen pukkede mens andre nejede til afslutning og satte sig så igen.
Lille mor smilede varmt til sine børn, og ledte Eri hen til søstrenes bord. De var ganske rigtig klædt som nonner, men havde stadig en hvis barnlighed over sig. En af dem spurgte hvem den nye var, og Lille mor svarede Hun hed Eri og var flyttet ind fra i dag. Nonnen bukkede for Eri, og introduceret sig som Søster Anastasia. “god dag søster,” sagde Eri stille. Anastasia smillede, og gav Eri et kram.
Lidt efter blev der meldt at man ku gå op og tage mad. Det var anrettet som buffet, og der så ud til at være noget for alle. Eri valgte en gang spaghetti med kødboller. I lang tid hørtes ik andet en bestik mod tallerkner, og en del snak indimellem. Nogen blev madet af en af søstrene, mens andre ku spise selv selv om de sad i høje stole med bord. Da alle var færdig med at spise, prikkede lille mor til Eri og bad hende komme med op hvor alle ku se.
Eri var nervøs, men fulgte alligevel med sin nye mor. “Hør lige her allesammen, kig herop et øjeblik.” alle vendte opmærksomheden mod, Lille mor og Eri. nogen mumlede nysgerrigt. “Jeg vil gerne ha i alle siger pænt velkommen til vores nye medlem af familien. Eri her skal bo sammen med os, fra i dag og hun kommer også i babybehandling.” alle klappede og heppede, indtil lille mor bad om ro. “Jeg stoler på i alle vil være søde, og hjælpe hende til at falde til.” Eri nejede og sagde hun var glad, for at være der. Bagefter blev der bekendtgjort at de smås skole område var lukket i morgen, rundet forberedelse til en særlig babyfest for Eri. Eri rødmede, men var alligevel også glad. De andre jublede. Det var ik fordi de ik syntes om at blive baby oplært, men alle vidste at en fest for en nye kommende baby var stor.
Bagefter kaldte lille mor til, tilbagetrækning til værelserne for alle små. "Og husk nu ingen strejfen, ellers bliver i muligvis snuppet af de patruljerende søstre. Der var altid en gruppe på nattevagt, for at sikre at ingen små listede unødvendigt rundt. Lille mor kørte nu Eri tilbage til sit værelse og sagde, at i morgen ville hun møde sin tildelte søster og få en fuld rundtur på stedet. intro til de smås skole samt valg af lektioner, ville også være i morgen plus begyndende babybehandling. Eri var virkelig spændt men også søvnig. Nu glædet hun sig till at sove og så se hvad dagen i morgen havde i vente for hende.
Kapitel 4:
Den følgende dag blev Eri vækket, af en let banken på hendes dør. Hun stod op og åbnede døren, og så Lille mor stå der. Denne gang kom hun ik i sin barnevogn. Lille mor fortalte at hun godt ku gå selv, men nogen gange var det nemmeste at køre. “nåh Eri hør her, der er fest i aften men jeg tænkte vi bruger tiden inden da på en intro af skole området samt begynder din baby behandling. Senere tager vi et møde med alle søstre her, så vi finder den der passer bedst med dig.”
Eri var vildt spændt. Snart ville hun være lille for altid og leve sammen med andre små. Det var det hun altid havde ønsket sig. Lille mor og Eri gik først ned og spiste morgenmad med de andre og derefter blev Eri ført op i søster fløjen for at møde dem. Nogen af de små vinkede til hende. Nogen spurgte om hun en dag ville lege og nogen inviterede hende endda til overnatning på deres værelser en dag..Eri rødmede og lille mor smilede til hende. “Mine babyer har altid haft let ved at velkomme nye til vores familie.” Eri spurgte hvor længe dette sted havde ligget her, og Lille mor sagde at dens nuværende lokalitet var ny men at babyhjemmwt selv var mange år gammel.
“Min mor mormor farmor og oldemor, har alle været lille mor engang. Og selvom det er sandt vi er babyer så er der visse der går videre grundet forskellige ting.” Eri spurgte ik hvad gå videre betød. Hun ku gætte sig til det. Da de kom op i søsterfløjen, hørtes munter snak og nogen øvede på en sang. Lille mor stoppede ved en dør, der stod Søstrenes mødeværelse på. Hun bankede tre slag, og en stemme svarede. “Om du er lille en medsøster eller Lille mor selv, kom ind i søstrenes fælles favn.” Eri forstod snart, at det var noget de sagde når man besøgte dem. Da de trådte ind, omringede alle tilstedværende søstre dem og gave dem et varmt kram. Mens de holdt dem tæt sagde de i kor. “Vi tager os af dig som vores egen, så længe du er her.”
Eri var overvældet, men også glad. Hun genkendte Søster Anastasia, der smilede varmt og gav hende ik extra kram. Nu ladge Eri mærke til at hver søster bar et navneskilt formet som en nonne hvor deres navn også stod sammen med deres title og alder. “der var omkring 10 søstre, og Eri så at det også så ud til de kom fra forskellige dele af verden. “Lille mor søde baby Eri lad mig som ældste søster, byde jer velkommen.” Eri kiggede op, og så en søster der lignede en i de sene teenage år. Et blik på hendes navneskilt, fortalte hendes navn var Violina. Eri og Lille mor blev bedt om a tage plads en sofa, fik derefter serveret småkager og juice, og så tog søstrene plads bad et bord, der linede noget der hørte til på et kontor. Søde Eri velkommen vi ser frem til at lære dig at kende, og håber du vælger en af os som din søster fra i dag.” Det Var Anastasia der talte. Eri mødte hendes blik, og trak vejret dybt ind. Snart ville Eri ha valgt sin nye søster, der ville respektere behandle og elske hende som den baby hun ønskede at være.