Jeg genoplever i denne fortælling nogle dejlige timer i haven med min fætter. Vi havde nok styr på det med at holde os og gå på potte, men når det nu er meget sjovere og lettere, at bruge bleen, så…
(- hvis du ikke orker at læse om bæ i bukserne, så stå af her:)
(men hvis du har lignende erindringer, ku det være sjovt at høre om)
Kalder på Klaus. Han kommer med sin trillebør hen ad grusstien. Jeg er klar over at jeg snart skal lave. Måske han osse snart skal noget. Vi plejer jo tit at skulle det om formiddagen. Solen skinner klar og varm. Vi har begge to korte stramme shorts over vores bleer. Mor gav mig en tynd ble på i morges – fordi det er så varmt – sagde hun. Klaus har blesnip på, kan jeg se. Den stikker lidt ovenud af bukserne bag på ved ryggen.
– Jeg skal lave pubæ nu, siger jeg.
Klaus griner: - Det skal jeg osse.
– Kom, siger jeg og løber om bag de store buske. Han følger med
Klaus sætter sig på hug og holder hænderne rundt om knæene. Jeg sætter mig på en tyk rund træstamme, der ligger her.
Klaus begynder at stønne og mase. Han bliver hurtigt rigtig rød i hovedet. Han maser og trykker, men det lykkes ikke for ham. Jeg strammer mavemusklerne og skubber bevægelsen ned mod numsen. For at gøre det lidt lettere, løfter jeg den ene balle lidt fra træstammen og så, nu kommer al bæen myldrende ud. I et sejt, stort ryk bliver der fyldt af blød, varm grød inde i min ble.
Klaus kan ikke få gjort noget, så nu rejser han sig op og bukker lidt forover. Han står med siden til, så derfor han jeg se hans buksebag. Så samtidig med han prutter højt inde fra bukserne, ser jeg en hurtig bevægelse uden på hans bukserumpe. Det er en stor en, når jeg ser det så tydeligt. Jeg rejser mig og går hen og skubber ind på stedet – jeg mærker helt tydeligt den store hårde klump derinde bag alt stoffet.
Nu mærker jeg, at det lugter stærkt på hver sin måde fra vore bukser. Alt mit bæ er meget flydende og bevæger sig hurtigt rundt i bleen, når jeg går, men det er jeg nu så vant til, så jeg flytter mine tanker bort fra det. Men jeg kan ikke lade være med at bøje mig ned og kigge ind fra siden ved Klauses bukseben. Der kan jeg se den store mørke bæ-klump ligge i bleen, fordi bleen er sunket lidt ned mellem hans ben.
Senere har vi leget en time. Den klistrede fornemmelse i den måde den varme og fugtig masse klæber til min hud, er jo helt som det plejer her om formiddagen. Klaus får den ide, at vi skal cykle. Han har fået sin med, da hans far kom med ham i morges. Min står lige her. Jeg svinger benet over sadlen og sætter mig. I sammen nu bliver der meget levende inde i min ble. Det bløde flytter sig hurtigt rundt, hvor der er plads, mens den lille saddel presser sig op midt i numsen. Jeg kan mærke hvordan noget skyder sig op foran mellem mine ben og op på mavens hud, der bliver klistret højt op. Det kilder sjovt. Jeg cykler hurtigt hen ad have gangen og griner til Klaus, der kommer kørende mod mig. Der må osse være sjovt i hans ble nu.
Lidt senere står vi igen af cyklerne og jeg opdager at noget af det bløde bæ er gledet ud af mit ene bukseben. Det hænger ned på indersiden af mit lår. Klaus peger på det og driller mig og siger, at nu opdager min mor det. Det er vist rigtig nok, så jeg beslutter at gå ind til hende, for at få ren ble på. Nu klør der osse meget i huden, nede på benet.
Hvor er det dejligt at ligge og blive vasket, at få den rene, hvide, stramme ble viklet om rumpen, plastbukserne over, og nye rene shorts uden på. Jeg elsker at ha ble på!