Ansvarsfraskrivelse:
Historien er opdigtet - en personlig fantasi, hvor jeg er barnet – og den hører til i genren/kategorien ageplay. Den er mørk historie og vil sikkert ikke falde i alles smag…
Det er længe siden jeg har skrevet historier til denne side og jeg garanterer ikke, at den bliver fortsat eller afsluttet.
Kapitel 1
Hvis man drejede af fra hovedvejen, som skilte byen i to halvdele og kørte 50 meter videre ind i byen, med retning mod kirken og Brugsen, var det vejen til højre - som huset lå på. Vejen var omkring 300 meter lang og endte blindt. Med passende mellemrum var der fordelingsveje ind til rækkerne af parcelhusgrunde.
Kvarteret var blevet udstykket i 1960’erne og der var løbende blevet bygget frem til krisen i 1980’erne. Fasen som sølvbryllupskvarter havde toppet. Mange huse var blevet solgt og renoveret de seneste år. Yngre kræfter flyttede ind i takt med de ældre solgte husene og nogle hev en klækkelig gevinst hjem.
Huset lå for enden af den tredje stikvej på venstre side og havde dermed et ulige nummer. Skulle du ikke kende til reglen – så stil dig med ryggen til centrum. Husene til højre har lige numre og til venstre ulige…
Huset var blevet opført af et ungt nygift par i starten af 1970’erne. Det var et billigt typehus, men der var brugt forholdsvis gode materialer. Murstenene stammede fra det lokale teglværk, hvor de var købt billigt, da flere i familien arbejdede der. Brødre, til manden, som alle var håndværkere - hjalp med at bygge huset, så prisen blev holdt nede.
Det var en tidstypisk familie. De kom fra lokalområdet, han var arbejdsmand på en anden større virksomhed i byen, hun arbejdede halvtid med rengøring. De fik deres første barn den sommer huset stod færdigt og de flyttede ind. To år senere kom barn nummer to.
Da krisen ramte i 1980’erne gik det hårdt ud over det lille samfund og familien. Først mistede han arbejdet, så huset røg på tvangsauktion og familien måtte flytte til den større by. Ind i en lille 3-værelses almennyttig bolig.
Huset blev i anden runde købt af en ”ejendomsspekulant”, som brugte huset til udlejning.
Udlejeren døde i slutningen af 1990’erne og huset stod tomt i mere end et år. Det var nu slidt og præget af de mange mere eller mindre suspekte lejere, som har beboet det gennem årerne.
Det var på dette tidspunkt, at en familie – tilflyttere – købte huset, for nærmest ingen penge. De havde to mindre børn. En dreng på 7-8 år og en pige på 8-9. Familien holdt sig for sig selv og snakken gik i det lille samfund. ”Kjøvenhavnerne” blev de lidet flatteret omtalt som, når sladderen gik henne i Brugsen og på Kroen.
Hvis man løftede taget af huset i dag, ville der ikke være mange rester tilbage at se fra den gamle planløsning. Efter miseren var huset blevet solgt. Igen købt af nogle unge tilflyttere, som nu havde renoveret huset fra til Z (eller Å om man vil).
Huset var selvfølgelig blevet pudset og malet hvidt. Træværket skiftet til kompositmaterialer i sort, vinduer, døre, tag – alt var skiftet og opgraderet til nyeste standard. Ny carport, terrasse, fliser. Det eneste som var tilbage fra den oprindelige planløsning var mere eller mindre bryggerset og placeringen af det oprindelige badeværelse, som nu fungerede som gæste toilet / bad til børnene.
Fra bryggerset kom man direkte ind i køkken-alrummet. Der var væltet en væg fra det oprindelige køkken ind til stuen og de var nu slået sammen. Fortsatte man ind i huset lå det oprindelige badeværelse i forlængelse af køkkenet. Døren var flyttet. I forlængelse heraf det nye store badeværelse, som var placeret, hvor der tidligere havde været et vindfang og et stort område, der havde fungeret som kontor.
På den anden side i forlængelse af stuen, som løb parallelt med bryggerset og det oprindelige køkken, var der nu to børneværelser og i bunden forældresoveværelset – herfra var der adgang til det nye badeværelse. Oprindeligt, havde der været et børneværelse modsat toilettet og efter dette soveværelset og i bunden bag opholdsområdet et børneværelse mere. Et moderne parcelhus på ca. 130 kvm. De havde planer om en tilbygning.
Kapitel 2
Drengen lå i det nye børneværelse som stødte op til stuen. Han var 8 år, samme alder som drengen der havde boet der. Han lå i sengen og sov. Det var lørdag morgen, tidligt. Solen var stået op og var nu kommet til syne over nabohuset tagryg. Den spredte sine stråler mellem grenene på det store træ i haven og ind gennem en sprække i gardinet. Der kom en skarp stråle ind på værelset. Solstrålen ramte drengen i siden af ansigtet. Han lå på maven, med hovedet drejet til den ene side.
Han vågnede lidt forvirret. Nogen havde lige lyst ham i hovedet med en lommelygte, han var opdaget. Han blev liggende helt ubevægelig i sengen. Han drejede hovedet en lille smule og åbnede øjnene lidt på klem.
Det gik op for ham, at han var vågnet nu. Lommelygten havde været noget han drømte. Han forsøgte om han kunne huske, hvad det var han havde drømt. Det var noget med et eller andet. Måske det var om? Han var usikker og kunne ikke huske det. De havde fundet ham og lyst på ham. Det havde været ubehageligt.
Noget andet tog nu hans opmærksomhed. Han lå stadig stille i sengen uden at bevæge sig. Efter nogle sekunder førte han sin ene hånd om på ryggen og kørte den ned mod benene. Den ramte overside af hans numse – hans bare numse. Han havde ingen natbukser på.
Selvom han godt vidste det – førte han alligevel hånden lidt ned på ydersiden af låret og ind mod skridtet. Hånden ramte lagnet. Det var vådt.
Han havde ubevidst lagt mærke til det allerede da han var vågnet, det var derfor han blev liggende uden at bevæge sig. Det føltes ikke ubehageligt at ligge der i sengen i sit eget tis. Det var ikke rigtig koldt eller vådt, som hvis man havde været ude i regnen. Det var fugtigt eller klamt måske.
Han løftede hovedet lidt mere, så han kunne se ud over sengekanten. Der – på gulvet - lå hans underbukser og natbukser. Nu kunne han godt huske, at han var vågnet op. Det kom til ham igen. Den ubehagelige følelse. Han havde drømt om ”børnene i huset” – dem, der havde boet der engang i gamle dage før dem.
Han lå og prøvede om han kunne huske detaljerne. Det kunne han ikke. Han vidste at hans mor nok ville spørge ham. Det var bedst at lyve om det og bare sige han var vågnet op med våde natbukser og havde taget dem af.
Hans tanker var et andet sted nu. Han lå og rokkede lidt frem og tilbage i sengen. Han havde aldrig fortalt det til nogen, eller han havde aldrig fortalt det til andre end sin søster, at han godt kunne lide fornemmelsen af tissemanden der blev klemt mellem det nederste af maven og madrassen når man bevægede sig i sengen.
Følelsen var faktisk endnu bedre nu, når madrassen nedenunder var våd. Han havde overvejet at spørge sin skolekammerat om han også rokkede i sengen, men tvivlen havde vundet. Det var nok ikke normalt, når ingen talte om det.
Hans søster var kun lidt over et år ældre en ham, så de var næsten tvillinger. Hun var 9 år og blev snart 10, men de lavede rigtig mange ting sammen og havde også hemmeligheder. Nogle var ret uskyldige og nok meget normale for børn i den alder, andre var muligvis mere bekymrende. De havde kendskab til det som var sket i huset. De voksne vidste det selvfølgelig godt, altså det der var sket og rygterne om det. Men som alle voksne var de naive og troede ikke børnene lyttede eller forstod det, når snakken gik.
Nu lå han der og rokkede i sengen. Den dejlige fornemmelse var der. Han havde talt med sin søster om det, fordi hun ikke havde en tissemand. Og han var interesseret i at vide om det så også kunne kilde hos hende. Hun havde fortalt at det kunne det. Det var en af deres små hemmeligheder.
Hun vidste godt, at han tissede i sengen nogle gange. Det var også sket for hende, men det var ikke sket længe. Men hun havde måske ikke drømt det samme som ham? Han spekulerede videre og rokkede videre. Stadig langsomt frem og tilbage, frem og tilbage…
Han kunne mærke tissemanden var vokset. Han vidste godt hvorfor, men forstod det alligevel ikke helt. Det var noget med voksne og at lave børn. Hans søster fortalte det hed at bolle og havde fnist og var måske blevet lidt rød i hovedet.
Lyset udefra var blevet kraftigere nu. Solen var kommet et stykke op over trætoppen og kunne nu uhindret skinne ind i værelset. Det ville ikke vare længe inden han blev kaldt på. Han håbede på, at det var hans mor som kom. Hans far kunne godt blive lidt sur, når han havde tisset i sengen. Han skældte ikke ud, men det var tydeligt, at han var sur og syntes at han var for stor til sådan noget griseri. Hans mor var mere blid. Og hvis han græd lidt, trøstede hun ham endda, som da han var mindre. Det var dejligt at blive trøstet. Mon der var nogen som havde trøstet børnene?
Han var stoppet med at rokke. Han lyttede. Der kom dæmpede lyde indefra den anden side af væggen. Det var hans søster som havde tændt hendes bærbare og så YouTube.
Han tog hånden ned til skridtet igen. Han kunne mærke, at han kunne – nærmest skulle - tisse. Han lå helt stille og trak vejret roligt. Han overvejede. Sengen var jo allerede våd. Han havde betroet det til sin søster, at han nogen gange havde tisset i sengen med vilje. Det havde kun været hvis sengen allerede var våd. Hun havde lyttet og de havde talt om ”børnene”.
Skal, skal ikke. Det universelle spørgsmål vi alle stiller os selv igen og igen. Ofte selvom vi allerede har taget beslutningen. Han havde. Skal!
Han løftede hoften en smule op og flyttede lidt på tissemanden med hånden, så den kom til at pege med retning mod fødderne. Rokkeriet og stritteriet havde fået den til at vende op mod navlen. Han vidste af erfaring, at det var bedre den anden vej. Et kort øjeblik overvejede han om han skulle stå op og tage sine natbukser på igen. Han blev liggende.
Øjnene var lukkede og vejrtrækningen blev langsommere og langsommere. Han slappede af. Han kunne mærke da tisset fandt vej fra det indre i hans krop, ud gennem snørklede veje og helt ud i tissemanden. Han gispede let. Han havde et kort øjeblik glemt, at trække vejret.
Det var det sværeste øjeblik. Der – når tisset var kommet ud i tissemanden og sad lige i åbningen inden det kom ud. Det var ligesom alt i kroppen forsøgte at forhindre, at det kom det sidste stykke.
Han bevægede sig en smule. Blinkede med lukkede øjne, pressede øjenlågene hårdt sammen, som hvis man tænker eller koncentrerer sig. Vejrtrækningen var igen langsom. Dybt ind. Helt ned i maven. Og langsomt, meget langsomt puste ud. Tisset sad helt ude i spidsen nu.
Nu kom det. Han kunne mærke det fyldte hudfolden på spidsen af tissemanden. Spidsen voksede som en ballon og den ”eksploderede” og den første lille stråle ramte madrassen.
Han slappede af. Hvis man strammede nu ville det stoppe.
Så skete det – det var ligesom om, at når der først var kommet hul igennem og passagen var skabt, var det intet problem i at lade tisset komme ud. Han kunne mærke det varme tis mellem sine lår og lidt opad maven.
Det var verdens bedste følelse. Som at få julegaver og fødselsgaver samtidig. En følelse der kunne mærkes i hele kroppen. Helt ud i tæerne og fingerspidserne. Det mindede lidt om den følelse man kan have hvis man keder sig rigtig meget – bare omvendt og bedre, meget bedre.
Han syntes næsten at han kunne høre, at han tissede, sådan en stille hysshhh-lyd. Han holdt vejret mens det sidste tis løb ud. Da han åndede ud, klemte han musklerne sammen og de sidste dråber forlod tissemanden.
Han bevægede sig lidt i sengen. Varmen og fugten var dejlig. Han førte en hånd ned langs numsen og mærkede efter. Den våde plet var større og føltes mere ægte våd.
Han tænkte på, om ”børnene” mon også nogen gange havde haft den samme fornemmelse? Han ville spørge sin søster. Hun havde hørt, at de også havde været nødt til at lave pølser i bukserne. Måske han skulle prøve det også?
Hans tanker blev brat afbrudt og han fik et lille chok, da døren til værelset blev åbnet. Så står vi op skat, lød hans mors stemme.
Kapital 3
Hvem ved…