Jeg sad og kedede mig en søndag, men så fik jeg en god ide til en historie. Jeg skal nemlig konfimeres i år, så jeg var til Folke kirkens nødhjælps indsamling i dag. Og det gav mig den her ide. Jeg håber i vil nyde den her kommer første kapitel.
Info:
Jeg er en dreng på 14 år, som går og tænker på at blive en baby igen. Jeg skal konfirmeres i år, så derfor er jeg tit i kirke. Første kapitel viser hvordan en indsamling kan gå galt ;).
Kapitel 1 - Kidnapningen.
Jeg gik hen ad gaden mod de gader jeg skulle samle ind ved. Jeg var alene, så jeg havde derfor valgt, at tage ble på. Der var ingen, selv ikke engang min bedste ven, som ved at jeg bruger bleer. Ved de første tre huse var der ingen, som ville åbne døren. Men ved et af husene blev der da åbnet. Der boede kun en enkel dame i huset, men man kunne se at hun var rig.
Hej. Jeg kommer fra folke kirkens nødhjælp vil du give et biddrag til de fattige i Afrika?, spurgte jeg. Hun så ned af mig, og jeg tror hun så min ble, men hun smilte bare til mig. Jo. Selvfølgelig kom lige med indenfor engang, sagde hun. Hun lukkede mig ind. Jeg fulgte hende med ind i et rum, som jeg troede kunne være en stue. Der var bare ingen vinduer der inde, men der var et stort puslebord, en vugge, tv kammaraer, tv, legegård og et stort skab.
Hvad skal jeg her?, spurgte jeg. Kvinden smilte bare og tog mine hænder om bag ryggen på mig. Hun førte mig hen til puslebordret, og løftede mig op på det. Hun bandt mig fast og stak en sut i munden på mig. Jeg var så bange, at jeg tissede i bleen. Tag det roligt baby, mor skal nok skifte dig, sagde hun. Hun begyndte at tage mit tøj af. Jeg orkede ikke at kæmpe imod, fordi jeg ønskede jo at være en baby.
Hun smilte da hun så min våde ble, som hun dog hurtigt trak af mig. Hun begyndte nu at skifte mig. Jeg fik to bleer på igen men før hun lukkede dem fik jeg en stikpille op i måsen. Nu gav hun mig en stor sparkedragt på og nogle smækbukser. Så løftede hun mig over i vuggen, og sagde: sov godt baby.
Jeg lå lidt og undrede mig over sitiationen men nød den faktisk også.
Det var slut på første kapitel jeg håber at nød det.
Fortsæt til Kapitel 2