Infantilistens kæreste?

Skrevet af: René Hjorth (Storebror)
Udgivet den: 16.04.2001 11:26

Infantilistens kæreste?

Hvad skal man tænke på når man vil fortælle ens kæreste om sin infantilisme - hvad er der af gode råd?

Lad mig sige det med det samme: Jeg er ikke selv infantilist eller bleelsker og bliver det aldrig, så da jeg i sin tid mødte min kæreste havde han allerede fortalt mig lidt om sine fantasier og oplevelser, men det var tanker og idéer jeg ikke forstod, og som føle mig usikker ved.

Et lille ord før du læser videre:

SEX ER SJOVT, OG SEX SKAL FORTSAT VÆRE SJOVT!

Sex & samliv mellem infantilisten og hans/hendes kæreste er derfor en leg som begge kan få noget utroligt godt ud af - det er derudover noget utroligt særligt og betydningsfuldt for infantilisten at have sin kæreste med til!

Dette er derfor et lille indlæg til alle jer der ikke har fortalt jeres kæreste det, eller til kæresten der synes at han/hun ikke rigtig kan deltage i jeres leg.

Giv tid! Det vigtigste er at lade ‘tilvendingen’ ske stille og roligt og lade kæresten selv finde ud af hvor meget han/hun vil være med til, så vær forberedt på at hele denne udvikling da sagtens kan tage et halvt år…

Start med at fortælle om det! Slap af! Husk dog at hvis du siger det rigtigt er det slet ikke så svært at acceptere for din kæreste som du tror – da følelserne er stærkere end alt andet, og at når du fortæller om dine inderste følelser slår du ikke hak i jeres forhold, men måske binder du det ovnikøbet endnu stærkere sammen.

Start med de mere “uskyldige” ting, altså noget enkelt med at putte sig ind som den lille på en kær måde, og får din kæreste til at være med så langt og fortsæt så ganske langsomt med at snakke om flere ting der kan drages ind i legen, dette kan sagtens tage nogle måneder.

Det der måske er det største ”problem” for kæresten vil oftest være hvad bleen egentlig bruges til (om den bare er der, eller om der tisses/laves i den), samt om det har noget med rigtige børn at gøre – prøv at afklare dette, ved at fortælle at det INTET har med rigtige børn at gøre, og at bleen ellers primært er for tryghed.

Til kæresten: Slap af! Der sker ikke noget som du ikke selv vil være med til, og du skal ikke frygte at du bliver lokket med i noget - vi snakker blot om en mere intensiv og ærlig måde at være sammen i et forhold på.

Kærlighed er en spøjs ting, og kærlighed er mange ting! Det heldige ved kærligheden mellem infantelisten og hans/hendes kæreste er nemlig at der er flere former for kærligheden der blandes ind heri - hvis man tør, og det er her meget vigtigt at turde!

Den kærlighed man viser små børn ved deres første spæde trin, ved deres ufravigelige og kompromisløse kærlighed, ja den kærlighed kan kombineres med den kærlighed man allerede kender og føler overfor sin kæreste til noget endnu stærkere der binder 2 mennesker sammen som aldrig før!

Dette er nogle af de ting som min kæreste og jeg har fundet ud af mens vi lærte hinanden at kende og udvide vores forhold til det vi har i dag – den gang ville jeg aldrig have troet dette, men kærligheden er nu så stærk når blot man giver den lov og viser altså hvordan infantilistens kærlighed kan binde et forhold til noget stærkere end ellers!

Held & Lykke
René (Storebror)

1 Synes om