Min barndoms jul i slutningen af 40'erne (b,M,F,M,F)

Jeg skriver denne julehistorie her på denne spalte, da den indeholder ting, som man normalt ikke skriver, nemlig det vi alle sammen gør hver dag. "Gå på WC. Vi har et das ude i et skur ude bagved, men hvad oldeforældrene har vil vise sig.

Vi skal, far, mor og mig holde jul hos min oldefar ovre i det vestjydske. Bilen er pakket. Det sner en lille smule, men ikke så meget at det generer kørslen, far får med lidt besvær motoren startet, ved at bruge et håndsving. Da motoren går i gang ryster hele vognen. Vi er godt klædt på da der ikke er varme i bilen. Da vi har kørt længe, siger jeg at jeg skal lave pølser. Far holder hurtigt ind ved en skov, der er læ, små hyggelige snefnug daler stille ned. Far slår til en gren så sneen drysser ned i hovedet på os. Det er sjovt. Vi finder et sted, hvor jeg kan få lavet pølser.

Mor tager jakken af mig, trækker selerne ud over skulderen, ned med bukserne, da de lådne underbukser kommer ned, bliver det koldt for numsen, jeg hiver bukserne op igen, men mor stopper mig, da jeg skal have lavet pølser, for hun gider ikke at jeg skal gøre det i bukserne. Mor får bukserne placeret lige under knæene, så jeg nærmest kan sidde på dem, smart. Jeg får besked på at styre tissemanden, så jeg ikke tisser på bukserne.

Jeg tisser lige ned på sneen, så der bliver et helt lille hul, nu kommer pølserne, da de lander forsvinder de helt i sneen, det er ret spændende, så jeg glemmmer helt hvor koldt det er. Jeg får presset endnu en pølse ned på sneen, som laver et nyt hul. Jeg prøver igen, men kan ikke lave mere. Mor får mig tørret i en gammel avis. Det er dejligt trods alt at få bukserne op igen. Mor dækker det hele til i sneen og vi fortsætter mod målet.

Efter endnu en lang køretur er vi der pludselig, oldefar og oldemor tager imod os. Vi kommer ind i en dejlig varm stue, hvor ilden brænder lystigt i kakkelovnen, og duften af julemad fra køkkenet lader sig ikke skjule. Der er ikke indlagt EL i huset, så maden bliver lavet på en komfur med ringe rundt om gryderne så hullet ned til ilden lige passer. Huset bliver oplyst af petroliumslamper, samt de mange stearinlys, så det er ren lykke.

Snart er maden på bordet og vi spiser den dejlige and, som lige er blevet slagtet til lejligheden. Så kommer det øjeblik, hvor træet, som når helt til loftet, der er nu ikke så langt, bliver tændt. Efter at have sunget nogle julesange er det tid til gaverne. Jeg får en brandbil med stiger slanger og det hele. Den leger jeg med hele aftenen. Efter al den dejlige mad, skal vi på toilettet, d.v.s. ud i stalden hvor vi skal sidde og tisse og lave i renden bag ved køerne.

Både far og jeg skal faktisk lave pølser, så vi sætter os på hug. Vi skal samtidigt holde øje med køerne, for hvis de løfter halerne kommer der en stråle eller det der er værre ned i hovedet på os. Koen bag min far løfter halen og han må humme sig, han når det lige inden koen sender en stråle ud.
Vi sidder der faktisk længe, for der er dejligt varm i stalden fra køerne. Mor har også sat sig for at tisse.
Vi får tørret os i aviser, der er i stalden til samme formål.

Derefter er der kaffe og saftevand. Efter denne dejlige aften er er det sengetid, vi bliver alle tre lagt i en dobbeltseng med en megatung dyne over os, jeg føler helt at jeg bliver mast. Men næste morgen har jeg da overlevet.

Historien er fortalt af min far, som angiveligt selv har oplevet det. Det kan faktisk lade sig gøre at klare sig uden WC.

1 Synes om

Tak for beretningen, det er nøjagtig det samme jeg har oplevet som dreng, ja vi klarede os uden wc dengang, jeg har også prøvet at sidde på hug i en kold skov for at lave pølser, hvordan man lavede hul i sneen med pølserne, og et hul når jeg tissede. Har også prøvet at sidde bag ved køerne, prøvede at finde en ko der lå ned, så risikerede man jo ikke at få noget ned over sig.
Som sagt, tak tak for din beretning, så vi sammen kan mindes vores barndom.