Min bedste veninde 🙆‍♀️ (b,g,b,F)

[junior]

Min bedste veninde i folkeskolen var sengevæder, og sov derfor med ble, det var noget jeg stiftede bekendtskab med, i forbindelse med at vi skulle overnatte hos hinanden.

Vi var begge stadigvæk så små at vi sagtens kunne ligge i den samme seng, og da det ikke var meningen at vi skulle sove “sammen”, blev vi puttet med hovedet i hver sin ende af sengen, med muligheden for at lære hinandens fødder at kende på nært hold.

Jeg fik aldrig rigtigt set hende i ble, da det ikke var for varmt til at sove med pyjamas bukser, og vi begge blev puttet i vores nattøj, i hvert sit sted eller på skift (kan ikke lige huske det).

Men fordi vi lå med fødderne mod hinanden, kom jeg et par gange til, at røre ved bleen uden på hendes bukser med min fod, når jeg skulle dreje mig i sengen. Det var ikke meget jeg fik rørt, både fordi bleen var dækket af hendes bukser, og fordi jeg lidt kom til at sparke til hende, når benene i blinde, sådan skulle flyttes rundt hvor der nu var plads i sengen.

Hvorfor vi egentligt ikke bare kunne ligge med hovedet samme vej, gav egentligt mest mening, hvis det var for at vi ikke skulle ligge og hviske til hinanden natten lang, idet vi absolut intet seksuelt så i hinanden, og første tænkte på den slags tanker, da vi fik at vide hvad vi ikke måtte. (Skøre forældre)

Hun var så god en veninde, at jeg ville have gjort alt for hende, tævet alle der var dumme og onde, og sikret at en kæreste passede godt nok på hende, ja nærmest som en rigtig bror ville gøre. I fritidsklubben blev vi tilsammen, drillet så meget at man i dag ville betragte det som gruppe-mobning, blot fordi vi lavede alt sammen og nærmest var uadskillelige.

Det blev i hvert fald til en masse dejlige oplevelser sammen, hvor jeg blandt andet kom med ud og ride sammen med hende, eller rettere jeg fik prøvet at sidde på hesten, imens den skridtede rundt og rundt i tiltagende hastighed, og klatret i træer på hendes opfordring, da hun havde fundet det helt rigtige gemmested, og da vi på et tidspunkt skulle på færge sejltur med skolen, blev jeg super meget nervøs på hendes vegne, fordi vi skulle sove i soveposer, hele klassen i samme klasseværelse (sovesal), på den skole vi besøgte.

For hvad nu hvis nogen af de andre fra klassen skulle opdage hendes bleer, og jeg turde på ingen måde spørge ind til det, om hvordan hun (vi) skulle holde det skjult, men tænkte bare at jeg nok ikke skulle blande mig for meget, og jeg blev da også rigtig stolt da det gik op for mig, at jeg ikke engang selv havde opdaget, at hun allerede havde fået sin nat ble på, under hendes nattøj, som jeg naturligvis straks lagde mærke til og genkendte, men havde stadig mine tvivl i forhold til bleen, men ville ikke risikere at jeg kom til at afsløre noget, ved at kikke eller spørge for meget, og måtte derfor bare vente med at spørge ind til det, til vi var alene og måske hjemme igen.

Jeg kan ikke huske om det var fordi hun havde fået buksebleer (hvis de da fandtes dengang), da jeg er sikker på at det var normale tykke tapebleer hun plejede at bruge, idet hendes mor havde spurgt om hun selv kunne klare det, den allerførste gang jeg skulle overnatte hos hende, og jeg vistnok så posen med bleerne ude på toilettet, da jeg gik forbi…

En gang vi tidligere var på sommerlejr med børn fra andre skoler, blev jeg selv drillet og følte mig så meget udenfor (af egne klassekammerater endda), at jeg var klar til at tage hjem, om jeg så skulle gå den meget lange og ukendte tur. Heldigvis fik jeg snakket med min veninde om det, som foreslog at jeg da bare kunne : flytte over til hende, da hun havde et
dobbeltværelse for sig selv.

Inden vi dog fik muligheden for at spørge, havde jeg imens men veninde var ude for at finde den vi skulle spørge, nemlig allerede fået blandet mig i en uligevægtig og fuldstændig uretfærdig slåskamp, imellem en af de alleryngste børn på lejren, og en der har være omkring min egen alder, dog med en noget større kampvægt end mig, så jeg fik hurtigt min sag for, men fandt ud af at bruge hans egen vægt imod ham selv, og ellers bare holde ham fast, samtidigt med at jeg sendte en af de mindste børn ud efter hjælp fra nogen af de super flinke pædagoger.

Så snart en af pædagogerne i hast kom mig til undsætning, kunne jeg endeligt slippe mit greb, og begynde at slappe af (og få vejret igen), rummet hvor det var foregået, lignede noget der var løgn, intet stod hvor det plejede, bordene var skubbet rundt og : stole var væltet, og efter et barnligt forsøg på at give mig skylden for slagsmålet, gav det hurtigt bagslag for banditten, idet der jo var en håndfuld små vidner, et lille stykke under hans egen øjenhøjde, og flere sammenhængende historier om hvad der var sket, og … nå ja han kunne heller ikke forklare hvad han lavede i huset for de mindre børn, hvor jeg nemt kunne forklare at jeg var ovre for at besøge min veninde.

(Og jeg kunne bruge udfaldet af denne dans, til senere at få ham på andre tanker, da han på en færge-sejltur med hele skolen, lagde op til slåskamp igen, hvor jeg pænt kunne minde ham om, at jeg skam ikke var bange for at lægge mig ud med ham igen, og beviste det ved at vise ham , det rette sted at lukke lort ud, så andre ikke skal høre eller lugte til det, ved at han
plusligt befandt sig inde i en ledig toiletbås, og desværre for ham, imens andre kunne høre og forstå at han allerede havde tabt én gang før , og så var det plusligt ikke sjovt at lege slåskamp længere.)

Jeg er sikker på at det var medvirkende til at jeg som den eneste dreng på hele sommerlejren fik lov til at flytte ind på et værelse med “en pige”, og fordi jeg allerede kendte til hendes nathemmelighed (og havde delt seng med hende).

Med nyheden der brev spredt hurtigt, blev vi dog hurtigt centrum for alles jalousi og barnlige mobning, og sågar tyverier og hærværk også, da jeg havde min tandbøjle liggende i vindueskarmen af det åbentstående (på klem) vindue hvor man lige kunne få hånden ind, og selvom jeg aldrig fandt min bøjle som “tyven” havde smidt væk, var jeg dog yderst taknemmelig for at hendes bleer ikke var blevet opdaget, for disse grove drillerier og narrestreger var jo bestemt slemme nok.

Desværre mistede jeg kontakten til hende, da hun nogle år senere, sammen med hendes familie, flyttede og skiftede til en anden skole, og jeg må indrømme at jeg endnu ikke rigtigt har haft nogen veninde som hende sidenhen (Gode venner OG veninder hænger og gror ikke i træerne, men er noget der skal sås og dyrkes inde i os selv)

Heldigvis mødte jeg hende, til noget gammel elev komsammen, for en del år siden efterhånden, hvor jeg fik at vide at hun havde fået sig en rigtig sød og dejlig kæreste og nu boede i Århus (langt væk fra København), hvor hun nu var ved at være færdig med hendes universitets uddannelse.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der mon kunne være sket, hvis jeg havde turde spørge hende eller vores forældre, om hvordan det var at sove med ble, men vidste allerede dengang, at jeg ville have taget en ble på, hvis jeg blev spurgt eller fik muligheden.

Men det er jo så en historiefortsættelse der hører til i fantasiens land, men et er sikkert venskabet har helt sikkert været medvirkende til min interesse for bleer.

[manebarn]

Sød historie <3