Jeg går ind gennem Aalborg Storcenters arkade og standser ved Fonas udstillingsvindue. Her står en far og hans treårige dreng lige ved siden af mig og ser på vinduet. Så siger drengen lige med et:
– Far! Men faren reagerer ikke.
– Far`ar!
– Hvad er der?
– Jeg har lavet i bukserne!
– Det har du vel ikke, hvorfor sagde du ikke før, at du skulle på wc?
– Mor gav mig jo ble på!
– Nåe, det er jo rigtigt, så gør det ikke noget. Men jeg kan ikke skifte ble på dig her. Jeg har slet ikke nogen ren ble med. Kom nu.
De går foran mig ned gennem arkaden
Drengens standser, står nu og presser helt åbenlyst. Hans anstrengelse ses i ansigtets grimasse, så slapper han pludselig af.
Faren standser osse og kigger ned og spør.
– Hvad var nu det?
– Ja, jeg skulle lave igen.
– Er du snart færdig?
– Joee, det tror jeg nok. Drengen presser igen og stønner et par gange, det er dog svært at høre noget i larmen fra de mange andre gående.
– Far, der er meget nu. Det varmer!
– Nå, nu må du altså holde op. Kom.
Han tar drengen i hånden og han følger med lidt stavrende skridtgang. Det irriterer faren:
– Gå nu ordentligt. Bleen skal nok holde det på plads!
Jeg kan ikke lade være med at følge efter de to. De går over bytorvet, hvor faren standser og køber to is og går over til et cafebord. Han løfter drengen op på den højestol. Jeg er nysgerrig og køber en is til mig selv og sætter mig lige over for de to. Kan se at drengen sidder og klemmer benene sammen under bordet, hvorpå han spreder dem hurtigt.
– Hvorfor gør du det, spør faren.
– Det føles sjovt inde i bleen, siger drengen frimodigt.
Da de har spist isen, løfter faren drengen ned. Han står lidt betuttet og siger så:
– De kradser!
– Så kunne du bare ha ladet være med at gøre i bukserne.
– Det er væmmeligt.
– Nå siger faren, der kommer mor, så kører vi hjem og skifter din ble. Kom nu.
Drengen løber hen og putter sig ind i sin mors frakke.