Nu fik jeg endelig taget mig sammen til at skrive en historie. som jeg håber at i vil komme med konstruktiv kritik på. jeg er åben for alt fra usammenhængende sætninger til stavefejl og manglende forklaringer.
Historien kræver at man er åben for at bruge sin fantasi, ikke meget men bare lidt. Historien vil blive delt op i forskellige kapitler. som kommer når tid er.
Kapiteloversigt
Her er første kapitel, håber i nyder det.
Kapitel 1
Julie sad fredag aften ved sin computer da hendes mor kom ind ”Der kom forresten en pakke til dig, i dag”. Julie tænkte over hvem det kunne være fra for hun forventede ikke nogen pakke.
Pakken var ikke særlig stor, ca. samme størrelse som en lidt tyk kogebog tænkte Julie. Hvem den var fra stod der ikke noget om, men det var også lige meget for der var stadig noget lille pige tilbage i hende der gjorde at, nu skulle den bare pakkes op. Skuffelse – der var bare en lille flakse og en seddel i den. På sedlen stod der; Drik., tjo hvorfor ikke, tænkte Julie mens hun hurtigt slugte flaskens indhold på samme måde som hun plejede at behandle et Gajol-shot.
Smagen var forfærdelig og hun fortrød hurtigt den dramatiske indtagelse måde, de fleste havde vel smagt en lille smugle først tænkte hun. Hun fik en sjov følelse af selvtilfredshed, ikke den normale men den alt er bare okay måde, som hun plejede at få når hun havde været i byen med Kasper, og de havde valgt at ryge noget af det alternative tobak. Hun satte sig i sin seng, hvor hun sad og tænkte på hvad det kunne være der var i flasken, det var ikke noget hun kendte, for smagen var som intet hun nogen sinde før havde smagt.
Julie begyndte at føle sig lidt svimmel, men hun var nød til at finde ud af hvad det var hun havde drukket, godt var det ikke og det var nu heller ikke en videre behagelig følelse hun havde længere.
Der måtte stå noget på sedlen om hvad det var. Der stod bare ikke andet en drik. Hun sad med papiret da hun så at der nede i hjørnet af den lodne seddel stod et eller andet. Det var svært at se, så Julie skyndte sig at finde et forstørrelsesglas, selvom at svimmelheden virkelig begyndt at mælde sig. Hun satte sig ned igen, teksten var irriterende lang. Øv hvem fanden skriver med så lille skrift i et hjørne når der nu en gang er så meget plads på papiret tænkte hun.
Teksten sagde: I morgen vil du vågne til din nye hverdag. En hverdag der på mange måder vil blive anderledes end den du har i dag, du vil blive nød til at træffe et valg, du kan vælge at fortælle om denne pakkes indhold hvilket vil resultere i at din situation forbliver permanent, eller du kan holde det for dig selv mens du prøver at finde modgiften. ”Hvem laver dog den slags jokes med folk” tænkte Julie, men nu kunne hun ikke holde sig vågen længere.
Julie vågnede med et sæt. Solen stod lige ind i hendes ansigt. hun så sig konfust rundt i rummet, alt var som det plejede, og dog Julies mor sad i hendes kontorstol og sov. Pludselig slog en klam følelse Julie tilbage til en lidt for virkelig virkelighed, hendes seng var helt våd. Hun skreg. Hendes mor for op af stolen og hen til Julie, og straks omfavnede hende.
Julies mor havde lidt svært ved at gøre sig forståelig i sin blanding af gråd og tale. Det lykkes Julie at få sin mor til at falde ned. Hun fortale at Julie havde sovet i tre dage nu uden at det havde været muligt at vække hende, og moderen havde flere gange måtte skifte Julies sengetøj. Julie blev helt pinlig, hendes mor hjalp hende ud på badeværelset, hvilket Julie syntes var meget pinligt som 17 årig, men det var nu rart at få det våde tøj af og komme i bad.
Da Julie kom ned i køkkenet var der serveret morgenmad hvilket hun plejede at ordne selv. Hendes mor snakkede i lang tid om hvor nervøs hun havde været og at lægen havde været forbi uden at kunne sige noget, om hendes tilstand.
Men nu var det altså skole tid, hvilket Julie ikke var helt forberedt på, hun havde jo kun lige fået weekend, men der var ingen nåde, gymnasiet skal passes parlamenterede hendes mor. Typisk hvis man skulle sove i tre dag kunne det da i det mindste være tre skole dage.
På vej hjem fra en kedelig og indholdsløs skoledag meldte tissetrangen sig, og det var alvor kunne hun mærke. Hun satte tempoet op. Julie vurderede at hun ikke havde nogen chance for at nå hjem i tide eller tilbage på skolen. Så hun løb ind i en have ved et hus der så tom ud.
Så skete det. Hun nåede det ikke, hendes trusser blev våde, hun skyndte sig at løfte sin sommerkjole op. Hun kunne slet ikke få det til at stoppe.
Endelig stoppede det, nu kunne hun gå ydmyget og våd hjem, i det mindste var der ikke nogen der havde set hende, alligevel føltes turen hjem ualmindelig lang.
Idet Julie kom ind af døren var hun grædefærdig, hendes trusser havde hun smidt i hækken, i den have hun havde passeret på vej hjem. Tanken gjorde hende syg. Men hun vidste at hun i det mindste var alene hjemme de næste 10 minutter inden hende mor og lillesøster ville komme hjem.
Hun smed tasken i entreen og løb forbi køkkenet på vej op til sit værelse. Hun så slet ikke sin mor i forbi farten, hendes mor råbte hej. Julie frøs hun skulle jo være alene hjemme nu, det røg ud af Julie: ”hvorfor er du hjemme nu, det skulle du da ikke” Julies mor kom mod hende mens hun fortalte at Marie var til fødselsdag hos en klasse kammerat. Pludseligt stoppede hun, ”lugter her ikke af tis?” spurgte hun. Julie holdte vejret.
Fortsæt til Kapitel 2