Skrevet af: Hans
Udgivet den: 29.05.2005 20:37
Det var en tidlig forårsdag, solen stod fra en skyfri himmel. Søren og Lasse var på vej hjem fra skole. De boede tæt ved hinanden, og Søren skulle selv gå det sidste stykke. Da søren var hjemme råbte han hej mor hej Søren, jeg er lige her. Lyden kom fra det lille værelse for enden af stuen: Søren gik der op. Der stod hans mor og var ved at gøre det sidste parat til den lille ny. Sørens mor var gravid.
Nej hvor bliver det flot. Væggene var hvide, i det ene hjørne stod der en vugge, i skabet var der fyldt op med bleer, bukser og meget andet. På gulvet ved vinduet stod der et puslebord. Er det gået godt i skolen i dag? sagde hans mor, og tog fat i ham for at give ham et kram. Syndes du ikke, at det bliver fint. Nå, jeg smutter over til Lasse, og han prøver at komme fri af sin mor. Du skal ingen steder, og så tog hun ham op på puslebordet, du skal have ble på din store unge, på snart 9 år. Og så kildede hun ham, så de lidt efter lå nede på gulvet, og skreg af grin.
Dagene gik, mor kom af sted til hospitalet. Søren var ved sine bedsteforældre. Og et par dage efter var familien blevet til en mere. Først syntes han, at det var meget spændene, at nusse om den lille. Men senere bliver det mere kedelig. Når han kom hjem fra skole, så flød køkkenbordet med sutteflasker. I en lille blå skål var der sutter, 7 i alt havde han en gang talt.
På badeværelset var der spande med beskidte bleer. Og hans mor var altid træt og irriteret, for den lille ville ikke sove om natten. Søren følte sig overflødig. En gang prøvede han at tisse i bukserne, men fik bare skæld ud. Han var næsten altid faldt i søvn, inden hans mor var færdig til at putte ham om aftenen, når han skulle i seng. Han var ovre ved Lasse, så tit han kunne, der var mere fred.
En dag Søren sad på gulvet, og legede med sit legotog, sad hans mor i sofaen, med lillesøster, som var ved at få en flaske. Hun vidste, at lige så snart at hun fjernede flasken, ville hun begynde at skrige. Søren gider du lige at smutte ud i køkkenet og hente en sut. Søren rejste sig og gik. Han tog en fra den lille skål, kikkede på den, Der sad et hår, som han pillede af, puttede den i munden, for at gøre den lidt fugtig. Det havde han set sin mor gøre.
Den føles dejlig rund og blød, lige som en vindrue før man knaser den. Han gik ud til spejlet, hvad mon Lasse vil sige, hvis han så det her. Hvor bliver den sut af, kom det inde fra stuen. Sutten fløj ud af munden og ned på gulvet. Han gik ind med den. Hvorfor har du suttet på den, den er helt våd, gå ud og skyld den.
Da søren var kommet i seng den aften, og hans mor havde sagt godnat. Kom han til at tænke på sutten. Han kunne måske lige prøve igen. Hans mor var inde i stuen, så fjernsyn og lille søster var blevet bedre til at sove. Hurtig var han på benene, ud i køkkenet og haps, så i seng igen. Der lå han med en sut, lige som hans lille søster. Stor dreng på 9 år, men det var lige som en lykkefølelse trak igennem hans lille krop. Tog en dyb vejr trækning igennem næsen, en klikkende lyd fra suttens ring han sov.
Den næste morgen vågne han ved at hans mor kaldte ude fra køkkenet. Søren du skal op, skynd dig nu. Hun var ved at varme mælk til lillesøster. Søren satte sig op i sengen, han hørte en raslen og noget der fadt ned. Det var sutten. Den havde han sovet med hele natten. Godt mor kaldte ude fra køkkenet, så havde hun nok ikke opdaget noget.
Han havde en underlig fornemmelse i munden, det var ligesom hans læber var limet sammen og tænderne var flade og en underlig plet på tungen. Han gik ud i badeværelset og så sig i spejlet. Nej der var ikke noget at se. Tænder, læber og mund var som det skulle være. Ude i køkkenet stod mor, hun sagde heller ikke noget. Sutten havde han i lommen og et øjeblik mor var ude af syne så over i skålen med den.
Henne i skolen havde han svært ved at koncentrere sig. Han havde en fornemmelse tænderne var flade, han sad med en finger i munden og ligesom rodede lidt rundt. Har du noget med tænderne. Det gav et sæt i ham, alles øjne var nu rettet i samme retning. Så hør efter. Han rettede sig. Fru Jakobsen fortsatte med undervisningen.
Det har nu stået på et stykke tid. Når mor havde været inde at putte ham. Et godnat kys, så ud af sengen, ud til den blå skål. Hurtig og lydløs, tilbage i sengen igen. Hans mor havde undret sig over, hvorfor at han var så nem at få i seng om aftenen. Men sagde ikke noget.
En dag han fulgte med Lasse hjem fra skole. Du Lasse. Hvorfor tror du, at små børn kan lide at bruge sut. Lasse så ned, sparkede til en sten som lå på fortovet. Det ved jeg ikke. Min mor siger, at det gør alle mennesker, når man bliver stor, så hedder det tobak. Fru Larsen ryger sagde Søren. Ja og hun stinker kom det fra Lasse. Søren var nu hjemme. Skoletasken smidt i gangen. Hej mor hvordan er det gået i skolen i dag? godt. Da han kom ud i køkkenet, så han at, mor ikke var hjemme.
Der lå en seddel. Hej Søren jeg er taget til læge med Lene. Hun skal have næsedråber. Der er smurt madder i køleskabet. Hilsen mor.
Søren satte sig med sine lektier. Det var noget matematik, han havde for. Først skulle han lige se i den lille skål. Han rodede rundt, prøvede dem alle sammen. Tog den der var bedst, og lagde resten tilbage i skålen, ordnede sine opgaver. Lidt efter hørte han nøglen blive sat i døren. Hurtig tilbage i skålen med sutten. Hej mor. Hej Søren.
Næste morgen han lå i sin seng, råbte mor. Søren du skal op, vi er sen på den. Se at komme i tøjet, få børste tænder og få morgenmad, vi er sen på den. Lene har ikke sovet i nat. Søren nåede hen i skolen fem minutter forsent, men Fru Larsen så det ikke, det gik. Mens han sad der kom han i tanke om noget. Noget som gjorde ham varm i hovedet og kold ned af ryggen. Han havde glemt sutten, den lå inde i sengen.
Hvad vil mor sige. Lene kunne havde lagt den, men nej hun kunne ikke gå endnu og hendes sut smed hun ikke. Den var nærmest vokset fast i hendes hoved. Da Søren var nået hjem den dag, så var der en bil i indkørslen . Det var sundhedsplejersken . Hurtig gik han ind på hans værelse, sengen var fint redet. Han kikke under dynen, under puden, den var der ikke. Så havde mor taget den. Med lidt rystende ben trådte han ind i stuen. Der stod sundhedsplejersken. Og fortalte mor hvor fint Lene voksede og spiste, holde hovedet og kravle. Søren fik også et par ord om at være en stor dreng og en god dreng, sagde mor.
Da sundhedsplejersken var gået fik Søren et knus af mor, og løftede ham op fra gulvet. Du er min bedste dreng. Ja du har jo ikke andre. Lidt efter ringede det på døren. Det var Lasse. De legede sammen resten af denne eftermiddag. Søren foreslog Lasse om de skulle sove sammen. Lasse sagde ikke noget. Da Søren gentog sit spørgsmål, så Lasse sig forvirret omkring . Jeg syntes at vi skulle sove hver for sig.
Da Søren var kommet i seng den aften, lå han og tænkte på Lasse som ikke ville sove sammen med ham. Han tænkte også på mor som ikke sagde noget om den sut han havde glemt i morges.
Søren sad en dag i køkkenet. Hans mor stod ved vasken og skraldede æbler. Søren var i gang med en matematik opgave. Han havde tegnet en fin lagkage, med ti lys. Til Peters tiårs fødselsdag. Opgaven lyder. Da Peter skulle puste de ti lys ud. Så kunne han kun puste de fire ud. Hvor mange var der tilbage. Seks, skrev Søren mens han svinge med benene frem og tilbage, under boret.
Hans mor var holdt op med at skralde æbler, tog en stol, satte sig ved siden af. Du Søren der er noget jeg gerne vil snakke med dig om. Sig mig er du begyndt at bruge sut. Søren stirrer frem for sig, ud i ingenting. Han forsøgte med en afværget rysten på hovedet. Og får vist nok sagt noget der ligner et nej. Mor fortsætter. Hvis du gerne vil have en sut at sove med så er det helt i orden, men du må kunne forstå at i ikke kan bruge den samme. For hvis Lene bliver forkølet så bliver du det også. Og hvis du bliver forkølet så bliver, Lene det også.
Søren sad helt stille. Tårerne løb ned af kinderne og ud af næsen. Mor rejste sig, gik hen i skabet, kom tilbage, og satte sig. Tog søren over på sit skød, trykke ham ind til sig. Tørrede hans øjne. Foran på boret lå der tre nye sutter. Hun gav ham en af dem, men først ville han ikke, men gav efter til sidst. Sådan sad de længe med en blid vuggen frem og tilbage. Søren mærkede for førstegang hans mors varme, hendes hjertelyd. Det han havde længdes så meget efter. Sutten føltes rat at have i munden. Stilheden blev afbrudt af en klynken lyd fra barnevognen, som stod uden for vinduet. Lene skal have mad hviskede mor. Læg dem nu ind i din skuffe så ved du hvor de er, og så har du dem når du skal sove.
Søren vågnede og var helt rundt på den. Han havde drømt at de store piger henne i skolen havde sprøjtet med vand. Men hvor var han. Han kunne mærke at han var våd, mest på ryggen. Han kunne høre, at hans mor var inde i stuen og gik derind. Mor sad med noget håndarbejde. Hun så op på Søren. Har du tisset? Ja, tænkte det nok. Tag det våde tøj af, læg dig i min seng. Søren gjorde som der blev sagt. Mor gik ind for at hente en af Lenes bleer. Gik ind i soveværelset, lagde Søren ned på ryggen, gav ham den på. Søren lå i en uvant situation og mærkede denne tygge og uvante tryggende op i mellem benende. Nu kan du ligge her så skifter vi dit sengetøj i morgen. I morgen køber vi nogle støre bleer, og så bliver det sådan det foregår for eftertiden. Gå så ind og hent din sut det er sent vi skal se at få sovet.
Sommeren kom og gik. Det gjorde ferien også. Mors barselsorlov var ovre. Søren syntes at han var ved at få styr på sig selv, og sine tanker. Han syntes også at have fået sin mor tilbage. Om aftenen når mor var ved at give Lene en flaske, så kunne han godt lide at være sammen med dem inde ved sofaen i stuen. De hyggede sig og mor var sød og venlig. Syntes Søren.
Lene kunne som regel ikke drikke en hel flaske. Og så plagede Søren om at få det sidste. Og allerbedst hvis han kunne få lov til at ligge ved mor og hun holdt flasken. Så tisser du, sagde mor altid. Jeg har ble på. Sagde Søren med et smil. Så tag den. Sagde mor.
Søren sad henne i skolen. Han fulgte ivrigt med hvad der skete oppe ved tavlen. Fru Jakobsen havde skrevet end hel masse op med kridt. Det var matematik en masse regnestykker. De skulle række fingeren op hvis de ville sige noget. Lasse var så ivrig, at da han rakte fingeren op, og samtidig stillede sig ved siden af stolen.
Så skete der noget. Han kunne mærke det ned af benene, ned i strømper og i skoende. Han stod bare der helt stiv som om at han var lavet af sten. I et øjeblik ønskede han faktisk at han var af sten. Fru Jakobsen så ned på ham. Hvad er der Lasse. Han har tisset, kom det fra Kirsten, som sad overfor. Kom her op Lasse. Først tænkte han sig lidt om, for at se om der var et sted hvor han kunne gemme sig. Med langsomme skridt og våde bukser. Gik han op mod Fru Jakobsen.
Kom Lasse så går vi, og fulgte med hende hen ad gangen. Da de var kommet hen på læreværelset. Så lukkede Fru Jakobsen et stort skab op, som blev kaldt glemmekassen. Lad os se om der ikke er noget som vi kan bruge. Lasse fik et par røde bukser med seler og smæk på maven, hvor på der var en kanin. Ja sagde Fru Jakobsen. De er måske ikke den sidste mode, men hvis du gerne ville holde fri resten af dagen, så er det helt i orden. Men det ville Lasse ikke.
Da de kom tilbage til klassen, så bad Fru Jakobsen om ro. Og alle satte sig på deres pladser. Fru Jakobsen begyndte at tørre tavlen ren. Bagefter begyndte hun at skrive på den. Hvis vi tager 100 børn i alderen fra 7-10 år så vil ca. 10 af dem ikke ligge tør om natten. Det vil sige at de tisser i sengen. Og i denne her klasse vil der være 2-4 af jer som tisser i sengen. Enten hver nat eller bare nogen gange. Og det kan også ske om dagen
Det er ikke nogen skam, og man bliver ikke nogen baby, hvis det bliver nødvendig at, man sover med ble. Og i de fleste tilfælde vil i vokse fra det når i bliver lidt ældre. Det skyldes at i mangler et stof i hjernen som hedder. Ferring. Et hormon som skal nedsætte urinproduktion om natten. Og hvis man ikke har dette stof, så vil blæren blive fuld og løbe over, mens i sover. Der kan også være andre ting, men det må i snakke med jeres far og mor om. Og evt. jeres læge.
Da timen ringede ud kom de andre i klassen over til Lasse. Og sagde at han ikke skulle være ked af det. Henrik fortalte at hans storbror stadig nogen gange tisser i sengen, selv om han var 14 år. Tove kunne sommetider tisse i bukserne når, hun kom til at grine.
Da Søren og Lasse gik hjem fra skole. Du Lasse du ser skæg ud i de bukser. Ja de er alt for store, men de er gode at gå i. Du søren har du aldrig prøvet at tisse i bukserne eller sengen. Sørens øjne trak sig en smule sammen i det klare og stærke sollys. Det gør jeg næsten hver nat. Det vidste jeg godt siger Lasse. Hvor vidste du det fra. Din mor har været over hos os for at låne nogle bleer.
Sørens øjne var nu blevet helt mørke, så mørke at Lasse blev helt forskrækket. Jeg troede at det var til din lillesøster. Siger Lasse. Sørens øjne lyste pludselig op, og stillede sig foran Lasse. Hvad bruger i dem til, du har jo ingen søskende. Lasse gik et par skridt tilbage. Kikkede på Søren, som nu så helt venlig ud. Du Søren jeg er nød til at bruge ble, sådan lige som en baby. Ellers bliver sengen våd og det vil mor ikke have. Lasse du er ikke nogen baby, du er min bedste ven. Og gik hen og tog fat om Lasse, så hans røde og alt for store bukser nåede helt op til midten af maven.
Søren kom hjem, smed tasken i gangen. Han var i godt humør. Du mor ved du at Lasse bruger ble. Ja men hvor ved du det fra og hvad med dig selv. Søren fortalte, hvad der var sket henne i skolen og om Lasse der tissede på gulvet, de røde bukser og om Fru Jakobsen. Da Søren lå i sin seng den aften og tænkte på Lasse og alt hvad der var sket den dag. Kom hans mor ind for at putte ham.
Du Søren, sagde mor. Der er noget som jeg vil spørge dig om. Jeg har fået et brev fra mit arbejde. Jeg skal på et weekend kursus og har tænkt om dig og Lene ikke kunne være ved bedstefar og bedstemor. Det drejer sig kun om to nætter .Jeg vil heller hvis vi kunne komme over til Lasse. Og drejede hovet væk for ikke at se på sin mor. jamen godt hvis Lasses far og mor vil. Jeg skal prøve at spørge dem i morgen.
Hun puttede dynen omkring ham, kan du sove godt min skat. Pludselig kom søren i tanke om noget og gik ind til sin mor, som sad inde i stuen. Hvad er der, hvorfor sover du ikke. Jeg er kommet til at tænke på at jeg vil heller være ved bedstefar og bedstemor. for hvad tror du at Lasse vil sige til at jeg bruger sut. Kom her over Søren. Lene har ikke drukket hele sin flaske. Du må godt få det sidste. jamen mor så tisser jeg. Du har ble på Søren. Og det med sutten det skal du ikke tænke på Lasse bruger også sut. Det ved jeg. Og så krøb søren ind til sin mor, og ønskede at hele verden måtte stå stille, der fandtes ikke noget bedre lige nu.
Dagene gik. Og den dag kom hvor Lasses far skulle hente dem. Og de skulle ikke sove om natten. Det var spild af tid havde Lasse sagt. Sørens mor havde pakket en hel masse tøj. Sko. strømper og en hel barnevogn for at Lene også skulle kunne være et sted. Lasse var med da de kom kørende ind ad indkørslen. Sørens mor havde sagt en hel masse om at, opføre sig pænt, sid nu ordentlig ved bordet, se nu at komme ordentlig tid i seng, se nu efter Lene. Det kan ikke passe at Lasses mor skal have alt det arbejde.
Drengene fulgte med Lasses far, som hedder Lars. Med på fisketur, ved en sø i nærheden. Lasses mor tog Lene i barnevognen, og kørte en tur ned i byen. Gad vide om man kan køre med sådan en. Da hun gik ned ad vejen. Lars havde en lille båd liggende ved en bådebro. Som man kunne gå ud på og ned i båden. Søren syntes at det var spændene da de roede ud til midten af søen. Søens vand var stille og klart, de kunne se bunden nogen steder. Der ligger en gammel cykel siger Lasse. Ja det er noget svineri. Kom det fra Lars. Det her er ikke nogen losseplads. Lars havde en lille kasse med en masse forskellige kroge. I mange farver. Nogle med hår og nogle med både hår og fjer. De hedder fluer, vidste Lasse.
Søren syntes at de var meget flotte. Lars tog en og bandt den på enden af snøren som kom fra enden af fiskestangen. Lars gjorde et kast med stangen og snøren for så langt ud af Søren ikke kunne se den mere. Nu gælder det om at trække den langsom ind og håbe at der er en fisk som tror at det er noget som kan spises. Så har vi den. Lars prøve et par gange. Og pludselig blev snøren stram. Der er bid nu skal vi ikke trække for meget, så kan det ske at den falder af. Søren kunne se at den var helt blank. Som om den var lavet af sølv. Det er en Aborre, sagde Lars. Snart var hele bunden af båden fyldt med fisk. Der kunne havde været endnu flere hvis ikke Lars havde smidt de mindste ud. De var for små. Lars foreslog at de skulle ro ind.
Mens i samler nogle pinde og grene til et bål. Så skal jeg gøre nogle fisk rene imens. Fisken blev lagt på en rist oven på gløderne. Og drengene spiste med stor velbehag. Det er noget underlig noget, grinede Lars. Jer som ikke kan lide fisk når de kommer hjemme fra køkkenet. Her går det ellers udmærket. Ja siger Søren og Lasse. Det er fordi at hjemme skal det hele være så fint. Da de kom hjem stod Lasses mor. Linda og var i gang med noget vasketøj. I ligner ikke nogen som har været på fisketur, men hvad i har lavet ved jeg ikke, men nu går jeg ind og fylder badekaret. Bagefter skal i få noget at spise. Mor vil du ikke godt lade være med at snakke om mad lige nu. Siger Lasse. Heller ikke her siger Søren.
Et par timer senere lå de inde i Lasses seng, og havde det vældig hyggelig. Lige til at Linda kom ind og ødelagde det hele. Hvad Søren er der ikke noget med at du er lidt utæt. Lasse skal i hvertilfælde have ble på inden han skal sove. Drengene kom ud på gulvet, mens Linda gik hen i skabet for at hente hvad hun skulle bruge. Søren ville ikke have at Lasses mor skulle give ham ble på. Det skulle mor. Han ville hjem. Så Søren nu er det din tur. Linda tog et venlig, men fast tag i drengen. Og fik ham ned på ryggen.
Lasse var allerede kommet ind under dynen. Nu får i en sut hver, så vil vi gerne have nogen nattero. Lasse volte ikke de store problemer. Han gemte sig under dynen, måske for at Søren ikke skulle se ham. Søren lå med store blanke øjne, som var blevet helt sorte. Dels på grund af det svage lys og dels den stædighed han var i besiddelse af. Søren sagde Linda blidt. Du kan lige så godt gi dig. Du skal sove. Se Lasse sover allerede. Hun strøg ham blidt over det gyldne hår. Linda gav ham sutten og han tog den. Hans klare øjne forsvandt som to dråber i det stillestående vand. Han sov.
Da Søren vågnede næste morgen, var Lasse der ikke. Han havde stadig sutten, som han skubbe ind under puden. Han gik ud i køkkenet, der stod Linda. Godmorgen Søren, du har fået dig en ordentlig morgen skraber. Lasse er inde i stuen. Søren gik der ind. Der sad Lasse med Lene på skødet. Han var ved at give hende en flaske. Lene grinede nogle velbehalige lyde. Mens hun arbejdede med at få mælken ud af det lille hul der var i sutten. Hej Søren det er Lene hun har dine mørke øjne, hun ligner dig en lille smule, hun er sød. Jeg har hjulpet mor med at bade og skifte hende. Hun havde lavet noget gult noget i bleen. Det ved jeg godt siger Søren. Det gør hun altid, det er fordi at hun får så meget mælk. Linda kom ind i stuen. Det klæder dig Lasse.
Jeg skal love for at hun tager godt fra. Når i er færdige, så er der morgenmad. Søren kom med, så skal jeg hjælpe dig af med den ble.
En time senere sad de alle fem i deres bil, på vej til et vandland som lå nogle kilometer derfra. Linda havde lavet en stor madkurv, med alt hvad der til hører. Lene fik en speciel badedragt. Sådan at hun ikke skulle tisse i vandet, eller lave noget der var være. Når hun kom i vandet så stråle hun som et julelys, i den tilhørende højtid. Men når man tog hende op så skreg hun, så det kunne høres over det hele. Derfor måtte Lasses far og mor have hende med i vandet hele tiden. Søren og Lasse. Kørte i vandrutsjebanen så det aldrig ville holde op.
Der var mange mennesker. Og på en høj stol sad der en mand. Han var livredder sagde Lasse. Da Lars og Linda kørte ind ad indkørslen. Havde de tre trætte børn på bagsædet. Lasse faldt i søvn i en stol foran fjernsynet. Og Søren skulle lige kigge i nogle blade, men så sov han også. Lene faldt i søvn midt i et bleskift. Lars måtte bære de to sovende børn i seng. Mens Linda tog sig af Lene.
Da de sad og spiste morgenmad. Ringede Sørens mor, og sagde at hun var kommet hjem og ville komme og hente den. Så må vi skynde os at få Lene badet. Jeg vil hjælpe sagde Lasse. Det burde være mig, sagde Søren det er min søster. Du har hende hver dag kom det fra Lasse. Så syntes jeg at vi skal hjælpe hinanden siger Linda.
De havde lige fået det hele overstået. Og Lene var klar til at komme ud i barnevognen. Da Sørens mor kom. Søren og hans mor gik ned ad vejen med barnevognen. Søren gik et par skridt bag efter. og fortalte sin mor om fisketuren, og om vandlandet og meget meget mere. Lasse stod sammen med sin mor tilbage ved havelågen. Og kikkede efter dem.
Du mor. Ja hvad er der Lasse. Jeg kunne godt ønske at det var mig det havde sådan en lillesøster. Hvad med en lillebror. Nå hvad, det kan vel komme ud på et. Lasse prøv at mærke på min mave, den er ved at blive fin og rund. Lasse trådte et par skridt tilbage. Kikkede på sin mor. Det er da ikke rigtigt. Jo Lasse det er rigtigt. Om seks måneder får du en lillesøster eller en lillebror. Det må vi fortælle far. Det ved han godt Lasse.
Nå ja selvfølgelig gør han det.