Venter stadig spændt
4 Synes om
Kapitel 12 (En fod i gips)
(Theodors Pov)
“Hejsa Theodor er du klar til at få lagt det sidste gips på foden?” spørger Nanna om, “Jeg er så klar” siger jeg og smiler til hende “Det er godt at høre og hvis vi lige får lagt dig op på sengelejet, så kan vi bagefter få lagt gipsen på og Katarina hvis du gider at hjælpe mig med at få Theodor op i sengen?” siger hun.
“Det kan du tro jeg vil” svarer Katarina og kører kørestolen over til sengen, og Nanna går over til kørestolen “Er du klar Theodor?” spørger Katarina om “Jeg er klar!” svarer jeg og de løfter mig op i sengen uden besvær, imens jeg holder fast i tæppet, så det ikke falder af og bleen kommer til syne, Nanna begynder at gøre det skrigende lyserøde gipsbind klar, til at blive lagt ovenpå det andet gips “Og inden du begynder at hyle om at det er en pige eller baby farve, så har du ikke rigtigt et valgt mere, for det er den farve vi har og sådan er det!” siger Nanna “Nej! jeg vil ikke havde den farve” råber jeg. Lige pludselig blander Alberte sig i samtalen “Theodor prøv lige at høre her, det er den farve de har og sådan er det, jeg vil ikke høre mere skaberi om det SLUT!” “Okay” svarer jeg surt tilbage, Katarina begynder at rulle tæppet op til knæskallen “Så er vi klar Nanna” siger Katarina “Tak” siger Nanna og begynder at lægge gipsbindet på.
“Det kan du tro jeg vil” svarer Katarina og kører kørestolen over til sengen, og Nanna går over til kørestolen “Er du klar Theodor?” spørger Katarina om “Jeg er klar!” svarer jeg og de løfter mig op i sengen uden besvær, imens jeg holder fast i tæppet, så det ikke falder af og bleen kommer til syne, Nanna begynder at gøre det skrigende lyserøde gipsbind klar, til at blive lagt ovenpå det andet gips “Og inden du begynder at hyle om at det er en pige eller baby farve, så har du ikke rigtigt et valgt mere, for det er den farve vi har og sådan er det!” siger Nanna “Nej! jeg vil ikke havde den farve” råber jeg igen. Lige pludselig blander Alberte sig i samtalen “Theodor prøv lige at høre her, det er den farve de har og sådan er det, jeg vil ikke høre mere skaberi om det SLUT!” “Okay” svar jeg surt tilbage, Katarina begynder at rulle tæppet op til knæskallen “Så er vi klar Nanna” siger Katarina “Tak” siger Nanna og begynder at lægge gipsbindet på.
Efter et kort stykke tid er Nanna ved at lægge det sidste gipsbind på foden “Så er vi næsten færdige” siger Nanna og forsætter sit arbejde, “Alberte, vil du ikke være sød at række mig min juice?” spørger jeg hende om, “Det kan du tro at jeg vil” svarer hun og giver mig juicen i hånden, som jeg løfter op til munden og tager et par tåre. “Så er vi færdige med at lægge gips på, det skal bare lige havde lov til at tørre i små 10 minutter og så er i klar til at komme hjem efterfølgende” siger Nanna og går over til håndvasken i rummet og vasker sine hænder, Katarina kommer over til sengen “Se… Det var da ikke så slemt og så syntes jeg at du ser rigtigt sød ud med den farve gips, og mon ikke at de andre piger også syntes det” siger hun og smiler “Ta-aa-ak” svarer jeg og rødmer, “Theodor, jeg er tilbage om små 10 minutter, jeg skal lige ringe til solsikken og høre Peter ad hvordan det går derude” siger Alberte. “Okay hils ham” svarer jeg og tager endnu en tår af juicen “Theodor, har du lyst til en is?” spørger Katarina om, “Det vil jeg da gerne have, men hvorfor?” spørger jeg om og hun svarer “Fordi jeg syntes, at du har gjort det rigtigt godt i dag, og fordi vi har et par ekstra i fryseren og de skal jo spises” og blinker til mig “Det er rigtigt nok” svarer jeg og griner, hun går hen til døren, åbner og lukker den efter sig igen.
Nanna går over til sengen og tjekker om gipsen er blevet tør “Nå det er næsten tørt og så kan vi jo lige tjekke din ble også, nu hvor jeg alligevel står her” siger hun og går over til tæppet og løfter det væk fra bleen, hun tager sin hånd ned og mærker på bleen “Arg… den kan sagtens holde til mere og desuden er bagenden af den næsten ikke våd” siger hun, “Er du sikker? Kan du ikke bare tage den af og give mig et par rene underbukser?” spørger jeg, inden hun kigger mig i øjnene og svarer “Jeg tror vist ikke at du skal havde et par underbukser på, men nok mere en ren ble eller et par pottetrænings bukser” og smiler. “NEJ!” svarer jeg og kigger væk “Men du kan få dine underbukser på, uden på bleen, så lægger jeg dine bukser ned i en pose” tilføjer hun og jeg kigger tilbage med et smil. Nanna henter mine underbukser og krænger dem først ud over min gipsfod, inden jeg selv fanger underbukserne med min anden fod og vi ved fælles hjælp, kan få dem trukket på plads og hun lægger tæppet hen over mig igen, samtidig kommer Alberte ind i rummet og spørger “Hvordan ser det ud med gipsen?” “Det er faktisk lige blevet tørt, men vi venter lige på Katarina der kommer med en sodavands is til Theodor, derefter er i helt klar til at gå, hun henter også et par krykker til ham, så han kan bevæge sig rundt derhjemme med dem, dog så lidt som muligt i starten” svarer Nanna. “Sikke en heldig fyr, sådan at få is efter man er kommet til skade… Gid jeg var et barn igen” siger Alberte og griner, lige pludselig går døren op og Katarina kommer ind ad døren, i den ene hånd holder hun krykkerne og i den anden en is, i en gul indpakning.
“Så er der et styks københavner stang til en modig dreng, har vi sådan en herinde?” spørger hun om, “miiig!” siger jeg og hun svarer “Det var jeg da nok heldigt” og går over til Alberte, “Katarina gider du at hjælpe mig med at få Theodor over i kørestolen igen?” spørger Nanna om, “Ja, det kan du tro, vi skal nok få Spiderman over i sin kørestol igen. Alberte kan du så ikke lige at tage isen og krykkerne?” spørger Katarina og Alberte svarer “Jo, selvfølgelig kan jeg tage krykkerne og spise is’en”. “Nej det må du ikk” siger jeg og smiler til hende og hun svarer “Så lad gå da, så får du isen når du engang er tilbage i kørestolen og vi kan få dig rullet ud til bilen”, Katarina går over ved sengen og hjælper Nanna med at få mig over i kørestolen “1, 2, 3, løft” siger Nanna, imens jeg holder godt fast i tæppet og de får mig løftet over i kørestolen uden problemer. “Her er dine bukser" siger Nanna og rækker mig posen som aftalt.
Alberte kommer over til kørestolen med isen og jeg ser at hun har åbnet papiret og taget isen ud “Mange tak Alberte” “Det var da så lidt” siger hun og lægger krykkerne på mit skød ovenpå posen, “Nå Theodor, er du klar til at komme hjem?” spørger Alberte og jeg svarer “Det kan du tro jeg er og jeg glæder mig til at se de andre igen, når vi er kommet tilbage til solsikken” “Theodor de andre er nok på vej i seng, når vi en gang kommer hjem” siger Alberte, “Farvel Theodor, jeg skal tilbage til min egen afdeling, men det var rigtigt hyggeligt at møde dig og god bedring” siger Katarina.
“Tak Katarina, det var også hyggeligt at møde dig” svarer jeg inden hun går over til døren, åbner den helt op og går ud af rummet, “Nårh jeg skal også lige have ryddet op her, for der er jo nok andre der skal bruge rummet senere, men det var hyggeligt at møde jer begge, jeg håber du får en rigtig god bedring med foden, så du snart kan komme op og kravle i træer igen” siger Nanna. “Taak Nanna, det var også rigtigt hyggeligt at møde dig, men ja jeg håber også at jeg snart vil kunne klatre i træer igen” svarer jeg, “Forsat god aften” siger Alberte og begynder at rulle kørestolen over imod døren “Tak og i lige måde, i må komme godt hjem” svarer Nanna, vi triller ud på gangen, og efter lidt tid når vi ned for enden af gangen, hvor dørene går op og kommer vi ud i venteværelses området og straks begynder jeg at kigge efter Patrick og hans mor med barnevognen, men de er ikke til at se derude og vi nærmer os udgangen. “Theodor når vi er kommet udenfor hoveddørene, har du så ikke lyst til at prøve krykkerne?” spørger Alberte, jeg kigger lidt på krykkerne*,* ser på tæppet og tænker på bleen inden jeg svarer “Kan vi ikke bare se at komme hjem ad og så prøve krykkerne i morgen tidlig?” svarer jeg og hun siger “Det kan vi godt Theodor” og vi helt kommer hen til hovedindgangen og de automatiske døre går op, da vi kommer hen foran dem og triller ud fra skadestuen, “Hvor holder vi henne?” spørger jeg og hun svarer “Vi holder lige herover” og triller kørestolen over til bilen.
Hun roder lidt i sin taske og finder bilnøglerne frem, hun får låst bilen op og kører stolen over til passager døren i højre side, hun åbner døren og skubber forsigtigt kørestolen fremad og da vi er kommet tæt på døren, ser jeg at autostolen stadig står der og at savlesmækken ligger på stolen klar til brug, Alberte går over til stolen og fjerner savlesmækken “puhaa” tænker jeg og smiler. Hun åbner fordøren og trækker sædet frem, “Så kan du nemmere komme ind og ud” siger hun og lukker døren igen. Krykkerne stiller hun op ad bilen, så de hviler op af sidespejlet. “Men lad os prøve forsigtigt at få dig ind på sædet"* fortsætter hun og lægger posen ind på sædet ved siden af autostolen. Efter et par forsøg kommer jeg ind og sidde på sædet og lige da jeg tror, at jeg slipper for savlesmækken “Hovsa vi glemte da helt noget, du skal jo have din savlesmæk på under kørslen” siger hun og går tilbage til mig, hun tager savlesmækken frem fra baglommen og giver mig den på efterfulgt af sikkerhedsselen “Så er vi klar til at komme hjem ad” siger hun og lukker passagerer døren. Hun tager krykkerne og går om til bagagerummet, åbner det og lægger krykkerne derind “Theodor jeg går lige tilbage med kørestolen ved hovedindgangen, da de skal havde den tilbage, jeg er tilbage om maks. 5 minutter igen” siger hun og lukker bagagerummet.
(Forfatteren fortæller)
Efter et stykke tid kommer hun tilbage og går om til chaufførdøren og sætter sig ind “Så er jeg tilbage” siger hun og starter bilen, de begynder at køre ud fra parkeringspladsen og væk fra hospitalet, da de har kørt i et stykke tid, ser Alberte at der er en McDonald’s længere fremme ad vejen “Theodor er du sulten?” spørger hun “En lille smule ja” svarer jeg og retter mig op. “Så lad os kører forbi drive in” siger Alberte og begynder at skifte vognbane og giver tegn til at dreje til venstre, hun kører over til drive in og vi holder i kø til det bliver vores tur “Hvad vil du så have at spise Theodor?” spørger hun, “Jeg vil gerne have en Big Mac menu med en Jordbær milkshake til tak” siger jeg og smiler stort til Alberte.
“Det kan du godt få, men det bliver ikke en stor milkshake” svarer Alberte og det bliver deres tur, hun kører over til boksen og ruller sit vindue helt ned “Godaften hvad skal det være?” siger den mandlige stemme hvorefter Alberte svarer, “Godaften jeg skal bede om en mellem Big Mac menu og en stor Double Big Tasty Bacon menu” “Vi har desværre ikke flere Big Mac boller, så det er enten en af vores Big Tasty menuer eller Happy Meal, hvor jeg kan tilbyde en ekstra burger og tilsætte lidt salat, hvis det skal være som menu" lyder det fra højtaleren “Så må det blive et Happy Meal!" svarer Alberte “Men burger skal være med Ketchup og ost" indskyder Theodor “Hvad skal i have at drikke til menuerne?” spørger stemmen igen, “Til Happy Meal skal vi havde en mellem Jordbær milkshake og til Tasty´en vil jeg gerne bede om en stor Jordbær milkshake” svarer Alberte. “Hvis i bare kører frem til vindue 1 og betaler” lyder det fra stemmen og de kører frem til vinduet.
Efter et stykke tid, kommer der en ung dreng over til vinduet og åbner det “Hejsa det bliver 156 kr. Den ekstra burger er gratis” fortæller han, “Det er bare helt i orden” siger Alberte og lægger sit kreditkort på dankortterminalen “biip” siger maskinen “Hvis i bare kører videre til næste vindue, så får i jeres mad der og forsat god dag” siger drengen. De kører frem til næste vindue og venter på deres mad. Kort tid efter bliver vinduet åbnet, en anden ung pige kommer til syne “Hejsa så var der en Big Mac menu og en Big Tasty Bacon menu, plus jeres 2 Jordbær milkshakes”, siger hun og rækker Alberte maden “Mange tak” siger Alberte og sætter maden på forreste passagersæde.
(Theodors Pov)
“Forsat god aften” siger pigen og Alberte svarer “Tak og i lige måde” og kører ud af drive in og videre over på en af parkeringspladserne, hvor hun efter at have trukket håndbremsen og taget selen af, rækker hun ud efter maden på passagersædet og tager Happy Meal´et, hun rækker mig først pomfritterne og efterfølgende den ene burger, min milkshake stiller hun i en kopholder i bilen, som jeg lige kan nå, jeg tager imod maden og lægger den på en pose, der ligger ved siden af mig, “Du må altså spise på vejen hjem Theodor” siger Alberte og tager en tår af sin milkshake og putter den tilbage i kopholderen “okaay” svarer jeg og begynder at spise pomfritterne, vi bakker ud fra parkeringspladsen og begynder at køre ud ad vejen igen hjemad.
Da jeg har spist næsten alle pomfritterne lægger jeg dem ned på posen og tager burgeren ud af ud sin emballage, jeg tager en bid af den og så falder der noget salat og dressing ned på savlesmækken “Det var vist meget godt at du havde den på alligevel” siger Alberte og smågriner. “Det var det vel” svarer jeg og griner selv inden jeg spiser videre af burgeren, da jeg har spist burgeren færdig rækker jeg ud efter min milkshake og begynder at drikke af den. Efter jeg har drukket et par tåre, sætter jeg den ned i kopholderen igen og læner mig tilbage i stolen, jeg begynder at kunne mærke, at jeg bliver træt og begynder at gabe. “Der er vist en der er ved at være træt” siger Alberte og jeg svarer “En lille smule ja” og efterfølgende bliver mine øjne tungere og tungere, til sidst falder jeg i søvn i autostolen*,* Alberte ser det i bakspejlet og siger stille for sig selv “Man bliver altid træt efter en gang mad fra Den Gyldne Måge” og kører videre ud ad vejen.
(Forfatteren fortæller)
Da de har kørt i små 50 minutter, kører de ned ad grusvejen ind til solsikken og Alberte parkerer bilen ved huset, hun slukker for bilen og tager sin sele af og åbner efterfølgende sin dør og træder ud ad bilen, hun åbner passagerer døren ved Theodor og tager selen af ham. Efter at have pakket ham ind i tæppet, prøver hun stille og roligt at få ham ud af bilen, uden at vække ham. Det lykkedes hende og hun får ham løftet op i hendes arme og begynder at gå over imod huset. Da de er kommet hen til trappen og indenfor i huset, takket være den ulåste dør og oplyste indgang, begynder Theodor så småt at vågne op “Hvor er vi henne?” spørger han og gaber, “Theodor vi er tilbage på solsikken, du har sovet under kørslen, jeg troede faktisk at du ville vågne da jeg bar dig ud af bilen” siger Alberte og tilføjer “Vil du ind og sidde lidt i sofaen eller bare ned på dit værelse og slappe af, inden det er sengetid?”.
“Jeg vil gerne ind og se lidt tv i stuen, men først skal jeg altså lige tisse” siger han, “Så kan jeg jo lige bære dig ud på badeværelset og så kalder du bare når du er færdig” siger hun og går op ad trappen til gangen, de møder Peter, netop som de når toppen af trappen “Så er vores friske Tarzan tilbage i huset og med gips om foden” siger han, “Ja han fik da også en lille lur på vejen hjem, efter vi havde været på McDonalds og fået noget aftensmad” siger Alberte “Det forstår jeg skam godt, sådan en omgang mad ligger godt og tungt dernede og så bliver man søvnig” svarer Peter og kilder Theodor forsigtigt på maven. “Jeg skal altså stadig tisse” hvisker Theodor ind i Albertes øre, “Gud ja, det glemte jeg da alt om” siger Alberte og tilføjer “Jeg skal lige bære lillemanden ud på toilettet og så skal jeg vist have en kop kaffe” “Det skal jo også passes, jeg skal alligevel også ned til Alex’ værelse, for at tjekke om han sover endnu, men vi snakkes ved på vagt værelset, kaffen er næsten frisklavet” siger Peter og går ned ad gangen. Alberte går over til toiletdøren, og får efter at have åbnet og gået ind af den, sat Theodor ned, så han kan holde balancen ved at læne sig op ad skabet, inden hun går over til wc´et hvor hun slår brættet op, kun for at slå det ned igen “Jeg tror det er bedst, hvis du sidder ned. Skal du have hjælp eller kan du selv klare det Theodor?” spørger hun “Jeg kan godt selv, men jeg skal nok kalde hvis jeg skal bruge hjælp” svarer han.
(Theodors Pov)
“Okay Theodor, jeg er lige ude i køkkenet hvis du får brug for mig” siger Alberte og går over til døren, hun åbner den og går ud af badeværelset og lukker døren efter sig, “Jeg må hellere se at få bleen af så hurtigt jeg kan og få den smidt ud i blespanden, så jeg ikke bliver opdaget” tænker jeg og begynder at pille tæppet op. Da tæppet er røget ned på gulvet, trækker jeg underbukserne ned og lader dem kravle ned inden jeg går jeg i gang med at løsne bleens tape en efter en, bleen falder ned på tæppet og der lyder et dæmpet “vådt klask”, og med en smule besvær får jeg forsigtigt samlet bleen op og foldet den sammen, nu står jeg så med bleen i hånden, og kigger hen på skraldespanden, afstanden er for stor til at jeg kan holde balancen med kun 1 hånd fri, og hvis jeg hopper hele vejen, kan det være at jeg falder eller Alberte kommer retur for at “hjælpe", jeg sætter mig derfor forsigtigt ned på gulvet og skubber mig med min raske fod og 2 arme over imod blespanden (sammen med bleen), jeg bruger spanden til at komme op at stå igen og støtter mig op ad den, inden jeg får samlet bleen op fra gulvet og putter den ned i spanden, nu ligger den bare ovenpå alle de andre børns brugte bleer. “Hvad gør jeg nu? Den ligger jo bare helt synligt, og ligner ikke de andre bleer” tænker jeg*.* Efter et kort stykke tid, får jeg en god ide “Det gør jeg, det må da virke” tænker jeg og begynder at grave den ned under alle de andre bleer, så man ikke kan se den så nemt, det er heldigvis ikke nogen beskidte bleer jeg skal røre og sætter mig bagefter igen ned på gulvet og skubber mig selv over til toilettet, jeg bruger igen begge mine arme og den raske fod (som jeg har trukket ud af underbukserne), til at komme op og sidde på brættet.
Efter lidt justering af gipsfodens placering, får jeg sat mig til rette på brættet og kan mærke, hvor meget det er, at jeg egentligt skal tisse, og da jeg er færdig og har fået dryppet af, tager jeg noget toiletpapir og tørrer mig, “Hvad nu?" tænker jeg, “Jeg kan ikke lade de andre se mig sådan her" forsætter jeg og kigger hen på tæppet. Med den raske fod, prøver jeg at række ud efter tæppet, men opgiver da jeg tænker at jeg bliver nød til at stå op, for at kunne vikle det rundt omkring mig, jeg beslutter mig for at tage underbukserne på inden jeg ligesom før kravler forsigtigt ned på gulvet, og får skubbet mig hen til skabet, det er sværere at komme op denne gang, da jeg ikke rigtigt kan holde fast i noget, før jeg kan nå håndtaget, så det går meget langsomt men da jeg endeligt er kommer op at stå på den raske fod, holder jeg fast i håndtaget, imens jeg bukker mig ned for at samle tæppet op.
For at kunne vikle tæppet rundt om mig, læner jeg mig op af skabet, med både mit hoved og min ene skulder, og prøver at få det omkring mig, så godt jeg kan, det er besværligt men det lykkedes nogenlunde, nu hænger tæppet dog så langt nede, at jeg ikke tør hoppe hen til vasken, “Tænk nu hvis jeg falder i tæppet?" tænker jeg, efter at have kigget lidt på håndvasken, kalder jeg på Alberte “Alberte, jeg har brug for hjælp” og man kan høre hende gå ud fra køkkenet og hun åbner døren ud til badeværelset “Hvad kan jeg hjælpe dig med Theodor?” spørger hun, “Jeg har brug for hjælp, til at vaske mine hænder og til at komme over til håndvasken” svarer jeg, hun siger “Selvfølgelig, nu skal jeg hjælpe dig med at få vasket dine hænder” siger hun.
Hun går over til toilettet og ser at jeg ikke har fået trukket ud, og uden at kommentere det, får hun det bare klaret, og kommer over til mig, hun løfter mig op ved at tage fat under mine arme og bærer mig over til håndvasken. Så snart jeg kan, tager jeg fat i kanten af håndvasken, for at holde balancen, imens hun bliver stående bag mig og tænder for vandet, og begynder at skrue på temperaturen indtil vandet har nået en ordentlig temperatur, så tager hun fat i mine hænder og putter sæbe på dem, “Så skal vi skrubbe sæben godt rundt omkring hænderne” siger hun og begynder at bevæge dem rundt. Og bagefter rækker hun dem ind under vandet og får dem skylles godt af. Da vi er færdige med at vaske hænderne, spørger hun mig “Theodor vil du stadig ind i stuen og sidde lidt sammen med Patricia eller bare ned på dit værelse og slappe af inden det er puttetid?”
“Jeg vil gerne ind i stuen og se lidt tv” svarer jeg “Okay har du lyst til at prøve krykkerne derind eller skal jeg bære dig?” spørger hun om. “Jeg vil gerne prøve krykkerne” siger jeg og hun svarer “OK, men lad os først lige få dig ud fra badeværelset, så henter jeg krykkerne” og hun tager fat under mine arme igen og bærer mig over til badeværelsesdøren og sætter mig ned, “Theodor gider du at åbne døren?” siger hun, imens hun stadig hjælper mig med balancen og jeg svarer “Det kan jeg da godt” og tager fat i håndtaget og åbner døren, Alberte flytter sin ene fod hen foran døren, så den ikke lukker igen og løfter mig kortvarigt op igen og ud på gangen “Theodor hold fast her og læg din vægt på dit raske ben, så henter jeg dine krykker, de ligger stadigvæk ude i bilen” siger hun og peger et sted på væggen, inden hun går ned ad trapperne og ud ad døren og efter et lille stykke tid åbnes døren igen. Alberte kommer ind ad døren, med krykkerne i den ene hånd og lukker døren igen med sin anden hånd, “Se det tog ikke så lang tid” siger hun og går op ad trappen, da hun er kommet op ad trappen og over til mig, spørger hun “Er du klar til at prøve krykkerne?” “Ja jeg er klar” svarer jeg og hun giver mig krykkerne i hænderne og fjerner tæppet så jeg ikke falder i det.
(De glemte på hospitalet at vise mig hvordan man gør med krykkerne, men jeg så en anden patient bevæge sig rundt og tænker at det da ikke kan være så svært, heldigvis passer de i højden og jeg forestiller mig hvordan jeg skal gøre)
“Når du er klar Theodor, så starter du bare” siger hun og jeg begynder at ryste lidt, “Jeg kan godt” tænker jeg og begynder at bevæge mig ind imod stuen, men det går langsomt og efter et stykke tid får jeg lært rytmen i det og når over til dørkammen indtil stuen. Jeg ser at Patricia sidder i den ene sofa og straks da hun ser mig, åbner hun munden “Hej Theodor godt at se du er kommet tilbage og i ét stykke” siger hun og griner, “Hej Patricia det er også godt at se dig” svarer jeg og griner selv. Jeg humper det sidste stykke ind til sofaen og sætter mig ved siden af hende, Alberte kommer ind i stuen og giver mig tæppet “Vil i have et glas vand?”, “Jo tak” svarer vi begge 2 i kor “Forhekset!” siger Patricia efterfølgende og griner “Hvad betyder det?” spørger jeg om, “Vi sagde begge to, ja tak samtidigt og så skal man skynde sig at sige forhekset, for så må den anden ikke tale, før man har sagt deres navn” forklarer hun, “Så har vi vist fået en lille heks i huset” siger Alberte og forlader stuen igen. “Nårh men jeg kan altså godt lide dit farvevalg af gips, baby pink er min yndlingsfarve og så syntes jeg at farven klæder dig godt Theodor” siger hun og jeg rødmer da hun siger de sidste ord, “Ta-aa-k” siger jeg og kommer i tanke om at jeg jo er blevet “forhekset", jeg kigger derfor på hende med et blandet ansigtsudtryk, og ser jeg noget plastik der stikker op over hendes natbukser, “Har hun en Drynites på?” tænker jeg og stirrer nærmest på det, da Alberte kommer ind i stuen igen, med 2 glas vand i hænderne og går over til sofabordet, hun sætter glassene på bordet “Så er det også ved at være sengetid snart, men i kan lige få lov til at se et par tegnefilm mere, jeg er inde på vagtværelset, hvis der skulle være noget” fortæller Alberte og hun går ud ad stuen igen.
“Jeg skal altså også lige på toilettet og ordne noget” siger Patricia og rejser sig op fra sofaen, og jeg kan se det der helt bestemt ligner en blekant, der stikker op fra hendes natbukser, da hun går ud af stuen og ud imod badeværelset. Jeg kan godt mærke, at jeg er ved at blive træt, men ser videre på tegnefilmen og efter et stykke tid begynder jeg at gabe. Samtidig kommer Patricia ind i stuen igen “Der er vist en der ved at være træt” siger hun og går over til sofaen igen, “Jeg er da en lille smule træt og burde nok også snart hoppe i seng” indrømmer jeg og griner, “Jeg tror ikke du skal hoppe lige foreløbigt, men skal du have hjælp til at komme ned til dit værelse eller kan du godt selv humpe derned?” spørger Patricia om, “Hvis du har lyst? Så må du da godt hjælpe mig derned” svarer jeg og smiler til hende. “Så lad os komme derned af, vi stopper lige ved badeværelset, så vi kan få børste dine tænder” siger hun. Jeg tager krykkerne op fra gulvet og rejser mig fra sofaen “Er du klar til at gå?” spørger jeg, “Så er jeg også klar” siger hun og rejser sig op fra sofaen. Vi går forbi vagtværelset og siger godnat til Alberte, “Kan I sove godt begge to” siger hun og vi går over til badeværelset, Patricia åbner døren, “Theodor hvis du bare sætter dig ned på toilet brættet, så henter jeg din tandbørste og gør den klar” siger hun og går over til håndvasken, hun tager min tandbørste fra koppen og putter tandpasta på den, hun putter den under hanen, tænder for vandet og tager den ud igen.
Hun kommer hen til mig med den og jeg begynder at børste mine tænder, “Ad, her lugter af tis.” Kommenterer hun og skynder sig at komme i gang med at børste sine egne tænder for at mindske lugten, og da hun er færdig med at børste sine tænder, kommer hun igen over til mig og spørger “Er du færdig med at børste dine tænder?” Jeg svarer “Ja det er jeg” og giver hende min tandbørste og hun går over med tandbørsten, hun skyller den i håndvasken og sætter den på plads, inden hun hjælper mig med at få skyllet munden. Jeg tager krykkerne i hænderne og rejser mig op fra toiletbrættet “Så er jeg klar til gå” siger jeg, “Perfekt, jeg er nemlig også klar” siger hun og går over til toiletdøren. Hun åbner døren og holder den for mig, imens jeg går ud fra badeværelset, ud på gangen, og begynder at humpe ned ad gangen, da vi når lidt længere ned ad gangen, ser jeg Lucas og Peter komme ud fra hans værelse, Lucas har ingen bukser på og er kun iført en nattrøje, og en gennemblødt ble, de går ned imod det andet badeværelse og går derind, uden at de ser mig, Patricia er lige bag mig da jeg stopper op ved mit værelse og hun går helt over til min dør. Hun åbner døren for mig og spørger “Kan du selv klare resten?” “Tak Patricia, ja jeg kan godt klare resten herfra” svarer jeg og går ind ad døren, “Okay Theodor du må sove rigtigt godt” siger hun “Tak og i lige måde” svarer jeg og hun lukker døren igen, Patricias kommentar om at det lugtede, har fået mig til at tænke på om det er mig hun mente? Jeg skal i hvert fald ikke opdages, så jeg går med det samme over til skabet og åbner den ene låge, tager et par rene underbukser fra hylden og imens jeg læner mig op imod skabet, kaster jeg dem hen på sengen og tager fat i den anden krykke igen og får lukket lågen, jeg går over til sengen og sætter mig ned på sengen, inden jeg lægger krykkerne på gulvet “Jeg må nok hellere se at få underbukserne skiftet inden der kommer nogen, man ved aldrig om de voksne kommer forbi og tjekker en” tænker jeg og prøver at tage underbukserne af.
Efter et par forsøg må jeg opgive, da jeg har svært ved at få dem trukket ud over gipsen og synes at jeg kan høre fodtrin ude fra gangen, så jeg skynder mig at trække dem op på plads igen og gemme de rene underbukser under hovedpuden, og lægger mig ned med dynen trukket over mig, da det lige pludselig banker på døren “bank bank” “Hvem er det?” spørger jeg og hører Albertes stemme “Det er Alberte, må jeg komme ind?” spørger hun “Døren er åben” svarer jeg og døren bliver åbnet, jeg ser at hun har en ble i den ene hånd og vådservietter samt babypudder i den anden, hun lukker døren efter sig og vender sig om “Nå så er det godnat tid og tid til at få dig i din natble, for det fik jeg læst i din aften rapport” siger Alberte og går over til skrivebordet og lægger tingene derop. “Jeg havde helt glemt det med natbleen" tænker jeg, inden hun går over til sengen “Nu fjerner jeg dynen Theodor, så får vi givet dig bleen på, og så regner vi med at bleen er tør igen i morgen tidlig ikke?” siger Alberte halvt spørgende og trækker dynen af mig og lægger den ned i fodenden, hun fjerner underbukserne med en større lethed og som jeg plejer, dækker jeg med det samme for mit skridt med mine hænder “Theodor, fjern så de hænder, så du kan få bleen på” siger hun og lægger underbukserne på kanten af sengen, inden de triller ned på gulvet. Hun går over til skrivebordet igen og tager tingene op derfra og går tilbage til sengen, hun lægger dem ved siden af mig, men tager hurtigt fat i bleen igen, som hun folder ud med smidige håndbevægelser, “Theodor så løfter du lige numsen lidt op, så jeg kan lægge bleen under dig” siger hun og går over til mig. Jeg løfter mig op med min raske fod så godt jeg kan, men det bliver kun til en lille smule, som dog heldigvis er nok fordi hun straks lægger bleen ind under mig “Så kan du lægge rumpetten ned igen Theodor” siger hun og tager et par stykker vådservietter op fra æsken.
Hun begynder at vaske mig dernede og da hun er færdig med det lægger hun servietterne ved siden af babypudderet, hun tager babypudderet og åbner den og begynder at drysse pudder ud over bleområdet. Da hun er færdig lukker hun den igen, og lægger den fra sig på sengen. Derefter tager hun fat i bleens forside, og folder den op hvor den igen sidder rigtigt, hun finder “tapen" i højre side, folder den ud og sætter den fast på fronten af bleen, herefter tager hun venstre “tape" og ligeledes sætter den fast på forsiden. Hun tjekker at velcroen sidder ordentligt på bleen og tager efterfølgende sine pegefingre og sikrer at lækagebeskyttelsen sidder som den skal, “Se det var da ikke så slemt vel?” siger hun og lukker æsken med vådservietter, “Det var det vel ikke” siger jeg og kigger ned på bleen og hører stemmer ude på gangen, der går forbi døren, “Så er mit job vist også færdigt her, kan du sove rigtigt godt Theodor? Vi ses jo igen i morgen tidlig. Hvor jeg jo regner med at bleen er tør og ikke våd” siger hun og tager fat i både de brugte og ubrugte vådservietter samt baby pudderet og rejser sig op fra sengekanten “Tak” siger jeg imens hun men en enkelt hånd, tager dynen og lægger den over mig, hun går over til døren, åbner den og slukker for lyset på kontakten, inden hun går hun ud ad døren og lukker den igen efter sig, jeg prøver at falde i søvn, men begynder efter et stykke tid, at blive urolig i sengen og prøver at vende mig om på siden, men opgiver hurtigt, “Jeg må hellere lade være med at vende mig” tænker jeg og prøver igen at falde i søvn. Efter et lille stykke tid lykkedes det og jeg falder i søvn.
Fortsættelse følger – Når næste kapitel er blevet korrekturlæst
12 Synes om
Håber der kommer mere af denne gide historie 
Håber der snart kommer mere
Savner Historien
1 Synes om
Same
Os mig 
Kommer der ikke mere af denne fantastiske historie? Jeg elsker den 
