Kapitel 64
Nye regler
Mors udmelding kom ikke ligefrem som et chok. Hun kunne godt lide at være helt præcis, når hun straffede mig, men nogle gange valgte hun en tidsramme uden ende, når hun ville være helt sikker på, at jeg holdt mig i skindet. Når selv den mindste fejl kunne bruges som undskyldning for at forlænge min tid i ble, havde jeg ikke råd til at dumme mig det mindste.
“Gå ud og børst tænder.”
Og så var hendes belæring forbi. Jeg blev sendt væk, uden mere snak. Jeg vraltede ud af værelset, mens bleen knitrede hele vejen hen til badeværelset. Mens jeg trykkede lidt tandpasta ud på børsten, kunne jeg ikke slippe følelsen af, at mor slet ikke havde afsløret alle detaljerne i sin plan endnu.
Hvis jeg skulle dømme ud fra tidligere erfaringer, ville jeg de næste par dage blive behandlet fuldstændig som en baby. Jeg regnede ikke med at slippe med bare én dag i ble, men så længe jeg gjorde alt, hvad hun sagde, ville det næppe vare alt for længe. Det var jo også en opslidende straf for hende at holde fast i flere dage i træk.
Selvom det var alt for tidligt i forhold til min normale sengetid, var der ikke rigtig noget, jeg længere måtte, så det gav ingen mening at blive oppe. En lille fordel var, at jeg slap for at hjælpe mor med Emilia, når “at hjælpe” i praksis betød, at jeg skulle gøre næsten alt for hende.
Da jeg kom tilbage på værelset, var bleen stadig tør. Jeg havde allerede haft et uheld i min pull-up lige inden mor skiftede mig, så jeg skulle i det mindste ikke ligge og prøve at falde i søvn i en våd ble.
Mor var stadig i værelset. Kunne jeg da ikke engang få lov til at putte mig selv?
“Babyer sover i tremmeseng,” sagde hun.
Jeg kunne lige akkurat være i den, men kun hvis jeg lå krøllet sammen på siden eller med benene trukket godt op, når jeg lå på ryggen. Der var tidspunkter, hvor jeg kunne slippe afsted med at modsætte mig mor. Det her var ikke et af dem.
Mor lukkede siden op til tremmesengen, og jeg kravlede lydigt derind og trak dynen over mig uden at sige et ord. Jeg vidste, jeg ville være øm i kroppen næste morgen efter en hel nat i den stilling, så jeg måtte sørge for at strække godt ud, når jeg stod op.
Selv Emilia var egentlig ved at være for stor til tremmesengen. Hun kunne godt stadig være i den, men som en pige på næsten fire år, der var helt færdig med sin pottetræning, var det på tide, hun fik en rigtig seng. Mor havde flere gange snakket om at sætte en køjeseng op, når tiden kom, da der ikke var plads til to senge i vores lille værelse. Jeg havde intet imod ideen, især ikke hvis jeg kunne få overkøjen.
Jeg sagde ikke noget, da mor sagde godnat, slukkede lyset og lukkede døren.
Jeg holdt øjnene åbne, selvom det var helt mørkt. Jeg kunne høre vandet løbe ude fra badeværelset - mor var i gang med at fylde badekarret til Emilia. Jeg kunne lige forestille mig hendes reaktion, når hun fandt ud af, at hun skulle bytte seng med mig de næste par nætter. Forhåbentlig faldt hun ikke ud over kanten.
Selv hvis jeg lukkede øjnene og faldt i søvn med det samme, ville jeg blive vækket når mor kom ind og putte Emilia, så det gav ikke mening at prøve.
Normalt lå jeg bedst på ryggen, men efter den endefuld mor havde givet mig, var det helt udelukket i nat. Måske endda også i morgen nat.
Mørket og stilheden gav mig et øjebliks ro, og jeg trak vejret dybt mens jeg prøvede at samle tankerne om alt, der var sket på den halve time, hvor hele min verden var blevet vendt på hovedet.
Mærkeligt nok følte jeg næsten en slags lettelse.
Det betød ikke at jeg var glad for situationen - med min sengevædning, min inkontinens og mors forsøg på at straffe og skamme mig ud af det. Men efter at havde kæmpet for at skjule det i månedsvis, og samtidig holde styr på mine undskyldninger, fulgte der med straffen en form for sikkerhed.
Eller var det bare fordi stressen fra de sidste par måneder nu var blevet byttet ud med noget endnu værre?
Det knitrede fra bleen igen, da jeg rykkede mig lidt under dynen. Mor havde efterladt mig i den t-shirt jeg havde haft på under min hættetrøje, og hun havde ikke givet mig noget på udover bleen. Hun havde bare at skrue godt op for varmen i nat.
Men selv når straffen var ovre, ville næste skridt være pull-ups og en tilbagevenden til mors skrappe pottetræningsrutine. Måske kunne jeg klare syv dage uden uheld, hvis jeg bare blev hjemme, men jeg måtte indse at jeg ikke kunne undgå at have uheld i skolen - og med mor der igen ville holde godt øje med mit forbrug af pull-ups, kunne jeg umuligt skjule det for hende.
Lyden af plasken i badeværelset stoppede. Få minutter senere gik døren op. Mor tændte ikke lyset, men skæret fra gangen var nok til, at hun og Emilia kunne finde rundt uden at støde ind i noget.
Jeg lå allerede med ryggen til og slap derfor for at se min lillesøsters reaktion på sin nye seng. Hun udbrød i hvert fald ingenting, så mor måtte have fortalt hende det på forhånd.
Døren blev lukket, og værelset lå igen i mørke.
Jeg havde allerede besluttet mig: I morgen ville jeg opføre mig perfekt, uanset hvor meget babybehandling jeg blev udsat for. Det var min eneste chance for at komme ud af straffen.
De næste par dage ville blive et helvede. Men jeg vidste i det mindste, hvad der ventede, og der var en chance for, at tingene kunne blive bedre bagefter.
Mor vækkede mig næste morgen ved at læne sig ind over tremmesengen og ae mig på skulderen.
Jeg gned søvnen ud af øjnene og kiggede rundt.
Min egen seng, som Emilia brugte midlertidigt, var tom. Lagnerne var rodet til, som om hun havde tumlet rundt hele natten. Hun sad sikkert allerede i stuen og så morgentegnefilm, måske med en skål morgenmad foran sig.
Jo mindre tid jeg skulle bruge sammen med hende mens jeg var i den her situation, desto bedre. Jeg havde bekymret mig meget over, om Samanthas lillebror kunne holde på en hemmelighed - men han var ni, så det gav mening. Med Emilia, der snart fyldte fire, var det et helt andet spørgsmål: Hvor meget ville hun overhovedet kunne huske af det her?
Jeg måtte indrømme, at hun tit forstod langt mere af hvad der foregik, end jeg gav hende æren for. Ville de her oplevelser med vores ombyttede roller forsvinde ud af hendes hukommelse - eller risikerede jeg, at hun en dag ville bruge det imod mig?
Mor åbnede siden til tremmesengen, og jeg strakte mig, da jeg satte mig op på kanten. Mine ben var ømme, så jeg løftede dem op og strakte dem lige ud, alt hvad jeg kunne. Jeg havde brug for meget mere udstrækning, hvis jeg skulle komme mig over den nat.
Det var et mirakel, at bleen ikke var lækket, når jeg tænkte på den stilling, jeg var faldet i søvn i. Den var til gengæld godt gennemblødt, for jeg kunne mærke, hvordan den maste sig sammen under mig.
Så meget, som jeg hadede at indrømme det, var en tyk ble faktisk ret effektiv, når man havde øm bagdel.
Mens jeg strakte mig, redte mor sengen og lagde puslepuden frem. Hvis hun havde fundet den frem fra kælderen, måtte jeg regne med, at alle de andre babyting også ventede på mig.
Jeg gik over til sengen uden at vente på, at mor bad mig om det. Jeg var nødt opføre mig så pænt som overhovedet muligt i dag. Jo mere ansvarlig og moden jeg viste mig, desto hurtigere ville jeg være ude af ble og tilbage i pull-ups. Desuden var en tør ble trods alt bedre end en våd.
Mor begyndte ikke på at skifte mig med det samme. Hun havde en ny lille tale klar.
“Der er nye regler, du skal følge, mens du er baby igen.”
Jeg trak vejret dybt og gjorde mig klar. Det kunne umuligt være noget godt efter en hel nat, hvor hun havde haft tid til at tænke over det.
“Medmindre det er farligt eller bryder en anden regel, skal du gøre, hvad Emilia siger. Du må ikke bruge voksenord - kun babysprog. Du må ikke bruge toilettet - alt skal ud i bleen. Du må ikke selv spise eller klæde dig på - det skal jeg eller din søster gøre.”
Bortset fra det med at adlyde Emilia, var det, som jeg havde forventet. Men hun var stadig kun tre. Værste tilfælde ville nok være, at hun fik mig med til at lege med dukker. Hvis hun havde været ældre, kunne hun have fundet meget værre ting på at udnytte sin nye magt til.
“Forstået?”
“Ja, mor.”
“Dygtig pige. Jeg har hentet alle babytingene op fra kælderen igen. Det inkluderer din sut, som du skal have i munden, indtil det er tid til morgenmad.”
“Mmm-hmm.”
Jeg åbnede munden, mens mor satte sutten ind. Jeg suttede blidt på den, mens hun skiftede min ble. Det her ville blive en lang dag.